Jokeren leverer rå ærlighed på ny latinoinspireret plade

I forlængelse af singlerne Qué pasa og Mig og min due, der udkom i efteråret, udgiver Jesper Dahl aka Jokeren først i april to singler mere fra sin kommende latinoinspirerede plade, hvor alle numrene er bygget op om forskellige latingenre. Teksterne er fyldt med glæde og håb, og så bruger han en spændende dobbelthed til at understrege sine budskaber, hvor han for eksempel lægger negative vinkler på positive budskaber, eller omvendt, for at understrege dem og skabe en ligevægt.

 

Det første Jesper fortæller mig om den nye plade er, at inspirationen til det nye musiske udtryk er udsprunget af noget spirituelt, og at det ikke tidligere har været udgangspunktet i hans plader. Han forklarer, at det jo heller ikke er det spirituelle som præger hip hop-genren, der faktisk generelt er utrolig lidt spirituel. ”Jeg har på det seneste søgt inspiration i hermetismens trossætninger, som i helt korte træk går på, at mennesket er et dobbeltvæsen i form af ånd og legeme, hvoraf ånden kan frigøres. Det har inspireret mig til at have fokus på den balance, som enhver dobbelthed behøver, og jeg har derfor øje for modsætninger i både teksterne og lydbilledet, hvor tanken om altings svingninger overføres til noget musikalsk.”, fortæller Jesper om det nye fokus og uddyber, at det i den musiske proces har betydet et konstant fokus på at søge en lignende balance i lydbilledet, som kan skabes ved eksempelvis en dyb bas og høje high hats. Det kan også være ved at bruge sin egen hæse stemme op ad en lys kvindestemme for at understrege feminine og det maskuline, som i øvrigt også begge rummer og indeholder hinanden. ”Det skal ikke være enten eller, men nærmere både og, når det kommer til balance og livsfilosofi, og det vil man kunne høre i den her plade.”, forklarer han.

 

Den kommende plade viser sig også at være en gammel drøm fra både fra Jespers og rapproduceren Esben ‘Es´ Thornhals side. En drøm som nu bindes sammen i et fælles ønske om et nyskabende kunstprojekt indenfor rap. ”Produceren Esben, der er Danmarks førende hip hip-producer, har jeg kendt i rigtig mange år. Faktisk helt tilbage fra Madness for real og fra dengang jeg havde arbejdet med Ice Cube. Vi arbejdede sammen for første gang efter at Den gale pose stoppede og har siden dengang gerne villet lave mere musik sammen. Derfor kontaktede jeg ham med et moderne mexicansk beat, jeg havde fundet på nettet, og Esben kunne se idéen med det og lavede et remix. Det blev til nummeret ‘Logikken i vores vanvid´, som så var startskuddet til pladen. Lige derefter lavede vi så numrene Qué pasa og Mig og min due, som er henholdsvis en cumbia og en tango, og vi blev vi enige om at blive ved. På den måde bliver fortid og nutid også forbundet i det her projekt.”, fortæller Jesper. Han forklarer også, at metoden er at tage forskellige sangtekster og bruge tilsvarende forskellige greb på det at være latino, men uden at det bliver kliché. ”Vi flipper det og gør det til noget moderne og bruger også latinfunk og latinsoul, som alt sammen remixes af Esben, så det hele får hans lyd.” Jesper forsikrer mig også, at de mange nye genrer ikke gør, at man ikke kan genkende Jokeren i numrene. ”Det er ikke sådan, det stikker helt væk. Jeg har mig selv med i det og har netop mit fokus på balancen for ikke at blive ekstrem i en retning, hvor jeg ikke kan være mig selv – jeg føler, at vi rammer et sted i musikken, hvor det er superrart og naturligt for mig at være.”

 

De to kommende singler, Verdensmester og Far har skejs, rummer begge udtalte og avancerede ord- og lydspil, når det kommer til at understrege budskaberne. I verdensmester, som er et nummer om white collar crime, er der i teksten lagt ekstra kul på effekterne, og man hører for eksempel racerbiler suse derudaf, og tonerne bygger en positiv stemning op. På den måde bruger Jesper og Esben positive effekter til at understrege det negative budskab i den økonomiske kriminalitet. ”Jeg vil gerne vise, at noget der i øjeblikket føles godt, ikke nødvendigvis er godt – lydbilledet skal vise, hvordan det umiddelbart positive godt kan ligge akkurat lige ovenpå noget, der er grundliggende negativt, og omvendt”, forklarer Jesper. I nummeret ‘Far har skejs´ har Jesper fokus på den psykosociale arv, der kan være svær at bryde, selvom man er bevidst om den. Teamet er barndom, og Jespers blik er plantet på den følelse det er, at prøve at løbe fra sin skygge fordi man vil gøre de ting bedre, som man selv oplevede som galt i sin egen opvækst og barndom – ”Jeg prøvede at lære af min, men din barndom blev værre end min”, rapper Jesper. På dette nummer er selvrefleksion og et ensidigt fokus på det negative med til at skabe balancen og understrege det positive – nemlig kærligheden til datteren Chili og bevidstheden om fejl og mangler som den voksne. På radio 24syvs hjemmeside kan man under podcasts høre Jesper fortæller meget mere om sine selvrefleksioner over psykosocial arv og relationer. Det er i interviewet med Hassan Preisler fra den 18. marts 2017.

 

”Alt hvad der har den der latino-ånd får mig til at føle mig hjemme. Jeg elsker latinokulturer!”, slår Jesper fast og fortæller, at det er en interesse og kærlighed, der har fulgt ham op igennem årene, og den nye plade derfor ikke skal ses som et desperat midtvejskrise-stilskift. Allerede i tiden med Den gale pose rappede Jesper om at have en mañana-mentalitet (”Jeg har den der mañana-mentalitet”, fra nummeret København København, udgivet i 2001). Der er tale om en gammel og løbende passion for latinokulturer, som nu helt konkret er spiret musisk frem ud fra en spirituel interesse. ”Lige fra jeg først i 90´erne boede i Los Angeles, hvor 60-70 % af indbyggerne var mexicanske, har jeg elsket rap indenfor latinokulturerne.”, fortæller Jesper og husker på hans møde med den spansktalende rapper Kid Frost. Den direkte måde at levere budskaber på i latinokulturen, der er præget af soleklar tale, er Jesper generelt fascineret af, og han har i den forbindelse malet den karismatiske flamencosanger Diego El Cigala ud fra et fotografi.
”Mange af mine rejser har været til spansktalende lande, og jeg har oplevet forskellige dele af Spanien og Syd- og Mellemamerika. Jeg lavede blandt andet programmet Farezonen i 2012 og 2013, hvor jeg fik indblik i nogle af verdens farligste ghettoer.”, fortæller Jesper og påpeger det spændende i, at kunne lave et mere internationalt hip hip-bidrag rent tonemæssigt, hvor der rummes så mangfoldigt et genrebillede. ”Det er spændende at komme så vidt omkring i rapmusikken. Med Den gale pose var musikken meget baseret på G-funk, og efterfølgende har jeg som Jokeren primært haft mit fokus på følelser og genren har været mere poppet i form af en slags gangsterpop. Jeg trængte til noget nyt, men jeg kan bare ikke se mig selv gå helt akustisk og være voksen-normal, så derfor passer det mig rigtig godt at gå latinovejen, da den både er fyldt med barnlig glæde på en superfed måde og samtidig helt vildt sexet, så den derfor også underbygger min fascination af kvinder, sex og kærlighed.”, fortæller Jesper og giver tilmed den bonusinfo, at hans forfædre var fra Færøerne, og at hans mørke hår og skæg derfor godt kan komme fra de berbere, der kom der forbi som ”sørøvere”. ”Jeg elsker særligt den del i latinokulturerne, som omhandler tydeligheden i det feminine og det maskuline – igen med øje for balancen, selvfølgelig, hvor man som mand også skal have øje for sin feminine energi og som kvinde for det maskuline. Men det tiltaler mig virkelig, at det er okay at være meget meget mand i de kulturer– for så bliver du også til meget meget kvinde. Det er okay at være ekstra meget!”, fortæller han begejstret.

 

”Pladens foreløbige arbejdstitel, Glædesbringeren, kom til mig i en meditation – det poppede frem i mine tanker, og det stod klart, at det jo er dét, jeg vil – jeg vil gerne bringe glæde og håb til andre mennesker, især håb.”, fortæller Jesper. Udover Jesper og Esben er de andre medvirkende på pladen blandt andre den svenske digterinde og jazzsangerinde Julia Werup, sangerinden Jessica C. McKenzie, den cubanske Eliel Lazo på congas, Jacob Gurevitsch på spansk guitar, rapperen Kasper Spez og ikke mindst L.O.C., der rapper med på nummeret Flueben.
Som endnu et nyt aspekt synger Jesper selv på flere af numrene, og da jeg spørger til, hvordan det er pludseligt også selv at synge, så svarer han helt roligt: ”Jeg er kommet til et punkt efter 25 år i branchen, hvor jeg godt ved, at jeg musikalsk og kan skrive og rappe. Jeg ved, hvad jeg kan, og så er det bare noget med at turde det!”

Af Lærke Helene Askholm