Det danske magasin i Spanien
Facts:
Chloe og Friederich er holistiske behandlere, som ser på dig som en helhed og anerkender, at din livsstil, dit sind, din psyke og din krop hænger sammen! Tilsammen har de mere end 25 års erfarring i behandling af hormonelle ubalancer og kroniske sygdomme. De er stiftere af currame-metoden, Health Mentor Uddannelsen og Skab naturlig (hormon)balance.
 
Se mere til dem på www.currame.com, https://www.facebook.com/currame/ og @curra.me
 
Friederich finder ofte på tennisbanerne her i Costa Del Sol og de fleste starter en kamp med smertestillende, da de oplever så meget vrøvl med ryg og knæ – er du en af dem?
 
Berlinske skriver i en artikel, at over 1 million danskere har ondt i ryggen, det er måske dig?
 
Det er meget ‘normalt’, at når vi når + 50 år, begynder vi at opleve stivhed i led, smerter og evt. gigt – men kan det virkelig være rigtigt? Der må være noget, vi kan gøre!
 
Lad os give dig nogle gode råd, som du allerede i dag kan starte med, om du er over eller under 50 år!
 
Det er enormt vigtigt, at du støtter din krop og mindsker inflammation i kroppen så meget som muligt. Oplever du ødemer omkring dine led, eksempelvis knæ og ankler og ømhed i dine led, så kan det skyldes inflammation.
 
Inflammation kan du have i din krop af mange grunde! Det første du skal gøre, er at stoppe med at tilføre fødevarer som tricker dit immunforsvar og giver inflammation! Problematikken opstår, når du ikke formår at udlede din inflammation og egentlig tilfører mere og mere betændelsesmateriale..
 
En af de ting du kan sætte ind omkring her og nu, er virkelig at undgå korn og mælkeprodukter så vidt muligt. Desværre er det sådan, at lige de to fødevarer belaster dit system og kan være med til at give dig gigt og inflammation i dine led over længere tid!
 
Få masser af grøntsager der indeholder vigtige mineraler, vitaminer og antioxidanter, som hjælper dig med at udrense inflammation i kroppen!
 
Tag udfordringen op og prøv det i 14 dage. Se hvad der sker og mærk efter! Skriv gerne til os på info@currame.com og fortæl om din situation!
 

Din krop er genial!

Jo mere du bruger din krop, jo bedre knoglestruktur får du. Det er nemlig sådan, at du kan nedbryde dig selv ved at være inaktiv og opbygge dig selv ved at være aktiv.
 
Kroppen er så smart, at den selv kan opretholde en stærk knoglestruktur.
 

Hvordan kan det være?

Ved bevægelse danner din krop vigtige byggematerialer, som opbygger dine knogler, ledvæsker og brusk. Det er produkter, der er enorm vigtige for at holde inflammationen og derved også smerterne af vejen!
 

Mineraler er også vigtige!

En stærk knoglestruktur kræver en vis fordeling mellem magnesium, calsium og d-vitamin og det, at din tarm fungerer optimalt, så den kan optage de rette næringsstoffer fra din kost.
 

Gode råd til dig!

– Ideelt fordeling er: 2:1 mellem calcium og magnesium i kroppen. 
Få gerne 800 mg calcium, 500 mg magnesium og omkring 5000 i.u. d-vitamin om dagen.
– Boost din tarm med en god tarmflorabakterie med minimum 30 millarder bakterier i, og 3-4 gr. omega-3 om dagen.
– Du finder det i den lokale helsekost eller på www.currame.nordicvms.com
 
En af de beste former for tilskud af calcium er calcium-citrat, som er nem for kroppen at absorbere. Tilskud af calcium skal fordeles til dagens hovedmåltider og skal altid gives sammen med magnesium, B5-, B6-, B9-, C- og D-vitamin.
 
Magnesium er fantastisk til dine knogler, nervesystem og hjælper imod smerte og kramper. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 500 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, hvorfra man kan spise sig til det. Der er eksempelvis højt magnesium indhold i spinat, broccoli, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, nødder, kerner og havsalt. P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov for magnesium. Får du for meget magnesium reagerer din krop med diarre, det er ikke farligt, blot en reaktion.
 
Tages magnesium om morgenen hjælper det med at klare hovedet, og tages det om aftenen, hjælper det på en god nattesøvn.
 
Tag altid magnesium sammen med B6, da det fungerer som en transportfaktor.
 

Gør en forskel – opbyg dig selv!

Opbyg din brusk og ledvæske ved at tilføre Glucosamine, MSM og Chondroitin, samt ved at bevæge din krop dagligt.
 
Glucosamine er en aminosyre, der stimulerer bruskcellerne, som gør ledbrusken mere elastisk og stødabsorberende. Glucosamine er også med til at reparere dårlig brusk og til at få den til at vokse igen. Derudover støtter det også dine slimhinder og immunsystemet samt hukommelsen.
 
MSM (methylsulfonylmethane) er et svovlholdig mineral, der stammer fra plankton i havene og også findes naturligt i kroppen i mindre mængder. MSM virker smertestillende ved ryg- led- og muskelsmerter, og det er gavnligt for din tarmslimhinde, da den tætner den ved utæt tarm og modvirker derfor allergi. Det er også godt mod ardannelse efter operationer og til healing af skader. MSM og glucosamin styrker hinandens virkning.
 
Chondroitin er et biologisk makromolekyle som produceres og fordøjes af de ledbruskceller, som kaldes chondrocytter. Chondroitin er en vigtig komponent i brusk, som bidrager til trykmodstanden og er virksomt mod slidgigt.
 
Det er vigtigt, at du tager alle 3 kosttilskud samlet, da de støtter hinandens virkning, og du får derfor det bedste udbytte!
 

Din salt balance er også vigtig at kigge på!


Stabiliser natrium og kalium balancen i kroppen for at eliminere smerter og problematikker omkring dine led, gigt og smerter. Mange mennesker får for meget (forkert) salt (natriumklorid), og dette kan hæve blodtrykket og udskillelsen af for meget calcium med urinen. Kalium derimod medvirker til at sænke blodtrykket og gavner muskler og nerver.
 
Brug derfor KUN himalaya salt eller Læsø salt.
 
Vil du høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig tilbage på tennisbanen (eller hvad du nu ønsker at bruge din tid på), så skriv endelig til os på info@currame.com
 
Ønsker du at gøre lige det ekstra for din krop, så book Friederich til en sundhedkonsultation, som kan afholdes i Centro Sanum eller hjemme hos dig selv på friederich@currame.com eller på +4527207723
 
På gensyn! 🙂
Chloe N. Bjoerk & Friederich Damore Bruun
Af Friederich Damore Bruun & Chloe N. Bjoerk – Holistic Nature Doctors, Forfattere, Uddannelsesledere og Master Health Mentorer www.currame.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.