Pandora ekspanderer voldsomt i Spanien

Pandora ekspanderer voldsomt i Spanien

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Det danske smykkefirma Pandora har store forventninger til det spanske marked og åbner i løbet af foråret ny butik på hovedstrøget, Calle Larios, i Málaga. Det er Pandoras’ første butik i Spanien, som ikke ligger i et shoppingcenter. Pandora har i forvejen små 70 butikker fordelt over hele Spanien, men firmaet vil i løbet af 2018 åbne 20 nye butikker – heriblandt butikken i Málaga, som bliver på 125 kvadratmeter.
”Mange danskere tror ikke, det går så godt for Pandora, fordi virksomheden i Danmark kun har 14 butikker, som ikke omsætter for alverden. Men det spiller i den store helhed ingen rolle, for Pandoras aktiver i Danmark udgør under én procent af koncernens samlede masse,” forklarer John Stihøj, som er aktieanalytiker og indehaver af aktieinfo.net.
 
”Alene i Europa har Pandora rundet sin butik nummer 1.200 og på verdensplan har koncernen mere end 2.300 smykkebutikker og 12.000 ansatte.”
John Stihøj har naturligvis bemærket, at Pandora-aktien er gået gevaldigt ned i år, men han mener, der er blevet spekuleret uberettiget mod aktien og han er sikker på, den danske virksomhed kommer stærkt igen.
 
”Pandora leverer rigtig gode tal og vil i år levere en omsætningsfremgang på 13 procent og en overskudsgrad på mellem 35 og 36 procent. Man havde håbet på en overskudsgrad på 38 procent, og når en virksomhed ikke når sine mål, sætter det let en masse spekulation i gang. Men et selskab med gode tal i vækst, vil altid have fat i den lange ende,” slutter John Stihøj.
 
Pandoras historie går tilbage til 1982, hvor den danske guldsmed Per Enevoldsen og hans kone begyndte at importere smykker fra Thailand. Det gik så godt, at parret i ’89 hyrede deres egne designere og etablerede produktion i Thailand. Med lave produktionsomkostninger og en effektiv distributionskanal, kunne Pandora tilbyde håndlavede smykker til så fordelagtige priser, at den brede befolkning kunne være med. Helt frem til 2008 var virksomheden eget af Per og Winnie Enevoldsen, som da solgte 60 procent af deres livsværk til den danske kapitalfond Axcel for næsten 10 milliarder danske kroner. I 2010 var Pandora verdens tredje største smykkeproducent efter Cartier og Tiffany & Co.

 
pandora malaga
Det eksklusive hovedstrøg Calle Larios i Málaga, hvor den nye Pandorabutik åbner om nogle måneder.
 

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa