”Nu har du vel husket at tage dine vitaminer?” spørger en velmenende sjæl, da jeg fortæller, at jeg skal følge i konsulens fodspor en hel dag. For Marisa er en travlt beskæftiget kvinde, selvom hun på ingen måde lader sig mærke med det.
Hun formår at forblive fuldstændig i nuet i de arrangementer, hun deltager i, uden på nogen måde at virke som om, hun er på vej til et andet arrangement, hvilket hun ofte er.
Det er således en konsul med masser af tid, jeg møder til prisuddeling på H. C. Andersen skolen i Málaga.
Omtrent 400 børn sidder på rad og række, da Marisa træder ind i skolens store aktivitetsgård sammen med konsulatsekretær Susan Kirstein. Eleverne har i flere uger forberedt forskellige projekter i forbindelse med Verdens Bogdag. Projekter, som Marisa er mødt op for at uddele præmier for. Først skal vi have lidt underholdning og hen ved hundrede 10 – 13-årige piger og drenge i deres fineste hvide skjorter og sorte bukser eller nederdele trisser ud fra en af skolens bygninger og tager plads på scenen foran os. De lægger ud med en spansk udgave af ”Der er et yndigt land”, hvilket går noget trægt i det, men vi danskere, der er til stede, anerkender forsøget. Dernæst overrasker eleverne med et stykke fra Carmina Burana, O Fortuna, der går klokkerent ind og giver gåsehud og våde øjne hos tilhørende, ikke mindst Marisa selv.
Nu uddeles der præmier til de elever, hvis projekter har vundet skolens konkurrencer, og Marisa deler diplomer og gaver ud med hjælp fra Susan. Alle vinderne får et kys og en kommentar med på vejen. Et par af de større drenge kommer cyklende op på scenen. Tydeligvis har de glædet sig til at gøre denne specielle entre på dette danskernes internationale varemærke.
Æresgæsterne får efterfølgende en rundvisning på skolen, der bugner af plancher, plakater og alskens fremvisninger i pap og papir, sirligt farvelagt og pyntet med glimmer og klistermærker. Marisa stopper op ved hver enkelt udstilling og kommenterer, smiler og morer sig over børnenes påfund. Rundvisningen ender på inspektørens kontor, hvor kaffe og kage står klar, til stor glæde for de inviterede.
Nu takker konsulen af – der venter en ny aftale i den anden ende af byen. Málaga Thyssen museet indvier deres danske audio guide og det naturligvis med den danske konsul.
Det er kun to år siden, Marisa blev udnævnt Málagas konsul for Danmark, et job hun tager dybt alvorligt. Skønt sproget falder hende lidt svært, er det med stor entusiasme, hun varetager de forpligtelser, der følger med.
Her viser Marisa, hvordan en typisk dag forløber som konsul i Málaga:
Kl. 07 står jeg op. Jeg har to hunde og en kat, så når jeg vågner, er de allerede aktive og kræver min opmærksomhed. Faktisk har jeg slet ikke behov for noget vækkeur.
Kl. 09 er jeg normalt klar på mit kontor og så varer min arbejdsdag indtil kl. 19 på hverdage, men selvfølgelig er mit skema meget mere bredere end som så. Faktisk er det sådan, at jeg står til rådighed for Udenrigsministeriet i nødsituationer hele døgnet, 365 dage om året.
De første timer af arbejdsdagen dedikerer jeg til de opgaver, der foregår uden for kontoret (aftaler med banken, offentlig administration og møder med instanser). Når jeg vender retur til kontoret, svarer jeg min mail og de opkald, der måtte være tikket ind, mens jeg var ude. Derefter er det tid til at tage mig af de møder, der måtte være aftalt på forhånd. Det kan være møder med borgere eller aktører indenfor den økonomiske sektor samt fra det spanske eller danske samfund.
Det er meget vigtigt for mig, at holde min tidsplan organiseret, for på den måde ikke at spille tiden. Det er mange møder og aftaler, jeg har i løbet af en dag og jeg ønsker at udnytte tiden så optimalt som muligt.
Kl. 10 spiser jeg en mellemmad. Det kommer an på mine aftaler, men normalt spiser jeg noget let på dette tidspunkt, så jeg har energi til resten af min arbejdsdag. Når jeg ikke har nogen aftaler ude, spiser jeg bare på kontoret, for ikke at spilde for meget tid. Jeg har gerne noget hjemmelavet mad med.
Kl. 13 -14 tager jeg mig af interne anliggender i konsulatet sammen med konsulatsekretær Susan Kirstein sammen med ambassaden eller det danske udenrigsministerium. Det kan dreje sig om mange forskellige ting f.eks. intern organisation i konsulatet, strategisk planlægning af aktiviteter, planlægning af mødeplanen for ambassadøren, når han besøger Málaga. Nogle gange skal jeg også tage mig af borgernes anmodninger, men det er ofte, at konsulatets ansatte kan klare det selv, da de er vældig godt klædt på til den slags og altid leverer en service på højt niveau.
Kl. 14.30 – 15.30 holder jeg frokost sammen med kollegaer eller med andre autoriteter for at behandle emner, der påvirker borgerne eller de danske virksomheder, der er her i Andalusien. Normalt består min frokost af noget let, der lige kan holde mig kørende til aften.
Kl. 16 – 18.30 er det tid til at arbejde uforstyrret for lukkede døre, for nu at sige det, som det er. Det at kunne have nogle timer, hvor man ikke er disponibel er bedst for mig til at kunne arbejde og udvikle strategier for vores projekter, hvor jeg har den tilstrækkelige koncentration, som denne type arbejde kræver.
Kl. 18.30 – 20.30 er det tid til at tage hjem. Jeg bruger aftenstunden på at gå med mine hunde, købe ind eller ordne noget i huset. Jeg tager mig af mine planter, af min lille by-nyttehave og så får jeg talt med familie og venner og den slags.
Kl. 20.30 – 21.30 er den tid, hvor jeg normalt laver mad til mig selv. Det hænder, at jeg ser nyheder, mens jeg spiser. Jeg kan godt lide at være orienteret om, hvad der sker i verden, og da jeg ikke har meget tid til at læse avis (det er en luksus, jeg overlader til mine søndage), orienterer jeg mig via TV-avisen. Det er også denne tid, hvor jeg samler op på mine sociale medier (primært Facebook og LinkedIn).
Ca. en gang om ugen deltager jeg i en aften-event. Det kan være cocktails, en middag, en indvielse eller noget andet, hvor jeg skal repræsentere Danmark.
Hvilken tid på dagen er din foretrukne?
Jeg kan vældig godt lide vintermorgenerne og aftenerne om foråret.
Hvordan forløber den perfekte dag for dig?
Den foregår uden hast med kvalitetstid i mit hjem, gå en tur med hundene, kunne tage imod min familie og mine venner hjemme hos mig eller besøge dem i deres hjem. Dog med en god portion tid til mig selv – jeg har brug for alenetid og jeg nyder hvert et sekund af den. Jeg kan også godt lide at læse, men jeg skal have mange timer til det, hvorfor det ikke sker særligt ofte. Læsetiden er en fornøjelse, jeg reserverer til ferierne. Resten af året samler jeg så bøgerne på en ’venteliste’, for at kunne nyde dem, når der er tid til det.
Hvad kan gøre dig rigtig vred?
Uretfærdighed og magtmisbrug – uanset hvilken type, det drejer sig om.
Hvordan tager du dig af dig selv?
Jeg synes, jeg tager mig godt af mig selv. Man kan ikke give noget, man ikke har – hvorfor selvpleje er fundamentalt, for at kunne hjælpe andre.
Hvad har du lagt særligt mærke til hos danskerne, efter du er tiltrådt stillingen som konsul?
Jeg havde allerede en del kendskab til det danske folkefærd, også før jeg blev konsul. Så selvom det ikke overrasker mig, værdsætter jeg bestemt danskernes evne til at tilpasse sig samt deres fascination af smukke og enkle ting.
Hvis du kunne vælge at være en anden person, hvem ville du da vælge?
Min profession har givet mig indsigt i at bag ethvert perfekt ydre, har alle ting, som tynger dem og at ingen er 100 % tilfredse med sit liv. Derfor tror jeg, at det eneste, vi kan sigte efter at være, er den bedste version af os selv, og dersom jeg allerede sigter efter dette, har jeg ikke også lyst til at tænke på, hvilken person jeg ellers ville være.
Koret giver koncert med en spansk version af “Der er et yndigt land.”
Af Louise Mercedes Frank, Fotos af Mugge Fischer
