Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

For bare fem år siden var det flere steder på Costa del Sol nærmest umuligt at få en ordentlig internetforbindelse. Og det var fuldstændig umuligt at få det uden at skulle underskrive en langvarig uopsigelig aftale med en spansk udbyder. Men det lavede det danskejede Flexnet om på.

Det begyndte i det små, men er i dag blevet til en mellemstor og veletableret virksomhed. Flexnet er succeshistorien om den lille og upåagtede, der fandt løsningen på det, de store ikke kunne finde ud af. Historien stopper ikke her, for Flexnet har nye produkter på vej og drømmer om snart at kunne tilbyde internet til skandinaver flere steder i Spanien.

Net til folket

Der kommunikeres flittigt på Flexnets kontor i Centro Idea i Mijas. Det sker både via telefon, mail og direkte betjening. De mange kunder og nye forespørgsler stiller krav til salgs- og servicepersonalet.
”Folk vil have hurtigt internet som aldrig før. Og det skal være let og ikke for dyrt og på nogle betingelser, der er til at forstå,” fortæller Nicolaj Lodberg, som er medstifter og den ene af virksomhedens to ejere.
Han forklarer, hvordan Flexnet, via et tæt samarbejde med udbyderen Movistar, Vodafone og Orange har skabt et produkt og en service, der lever op til skandinavernes behov.
”Vores internet er hurtigt og man bliver tilsluttet på én dag eller to. Ja, faktisk kan man blive tilsluttet samme dag, hvis man ligger turen forbi vores kontor. Service og vejledning er altid på de tre skandinaviske sprog, lover Nicolaj Lodberg”, som fra første åbningsdag havde butikken fuld af kunder.
 
For bare fire-fem år siden, var det en kamp uden lige for mange husstande at komme på nettet, for med mindre man boede centralt i byerne, var internetforbindelserne dårlige. Tilmed var al service og vejledning på spansk og bindingsperioden var meget lang.
”Vores succes ligger udelukkende i at skabe og lancere et produkt, som ikke fandtes til skandinaver og andre udlændinge. Det faldt i rigtig god jord, at man bl.a. kan tegne sig for det antal måneder, man opholder sig her på kysten. Man betaler således ikke for de perioder, man ikke opholder sig her. Sådan er det fortsat,” forklarer den danske internetudbyder.
Lige præcis det med korttidskontrakter eller ”ingen binding” har Flexnet tænkt sig at gøre mere ved i fremtiden.

Mod på fremtiden

Turismen boomer atter på Costa del Sol og det åbner også nye døre for Flexnet. Specielt det store marked af udlejningsboliger er der gode muligheder i.
”Lejer man en bolig i 14 dage, skal der tilbydes 14 dages Flexnet internet med. Det vil være en fin service at tilbyde for udlejer og samtidig gøre livet lettere for feriegæsten.”
Ordene kommer fra Anna Allesø Weidemann, som netop er blevet partner i Flexnet. Hun var virksomhedens første medarbejder, men går nu all in i den virksomhed, hun lever og ånder for.
”Vi arbejder altid hårdt på at få det bedste ud af vores udbydere, så vi kan tilbyde det bedste til vores nye og eksisterende kunder. Vi går den ekstra mil, der skal til for at gøre kunderne glade og dermed sikre vores succes i fremtiden,” fortæller den nye medejer, som ligger en stor dyd i, at Flexnets priser skal være gennemsigtige og kontrakterne fleksible.
”Vi tilbyder ubegrænset internet for mellem 44,95 og 59,95 euro pr. måned på en kontrakt på tre måneder og opefter. Dertil kommer en engangsudgift på mellem 30 og 200 euro til en router og oprettelse. Alle priser er inklusiv moms og fri service på dit sprog,” fortæller Anna Allesø Weidemann fra kontoret og servicecentret i Centro Idea.
 
Det nye internetprodukt til det såkaldte Rental Market koster 30 euro for én uge og 50 euro for to uger.
Lysten til vækst og nye tiltag lever i bedste velgående hos Flexnet, som ikke skjuler, at man gerne vil åbne i Alicante.
”Skandinaverne på Costa Blanca har præcis samme internetproblem, som vi havde her for fem år siden. Og det gør vi gerne noget ved, men vi vil ikke vokse hurtigere end vi kan følge med. Der skal være god tid til kunderne. Ellers falder det hele sammen,” er de sidste ord fra Nicolaj Lodberg og Anna Allesø Weidemann.
 
flexnet De faar danskerne paa nettet2
Anna Allesø Weidemann og Nicolaj Lodberg.
 
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com, foto: simon@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa