Shoptalk december 2015

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
ST FlorValentin
 
Jul hos Flor Valentin og i Centro Idea
Janne Valentin er endnu engang primus motor, og ihærdig arrangør af årets julemarked i Centro Idea. Det er 9. gang, at Janne står for arrangementet og for at bringe julestemningen til Costa del Sol.
Det traditionsrige julemarked i Centro Idea afholdes lørdag d. 12. december mellem kl. 10 og 16.
På markedspladsen bag Centro Idea jules der dagen igennem, og julemarkedets aktører glæder sig til at ønske glædelig jul med et overflødighedshorn af juleting, gaveideer, godter, knas og hygge – alt sammen i rammerne af en skandinavisk granskov med flotte juletræer, sne, julemand og boder.
“Som altid kan juletræer på fod forudbestilles hos os i Flor Valentin”, fortæller Janne, som man kan træffe på tel. 951 31 10 86. “Vores hyggelige julestue for børn byder på masser af julede aktiviteter, idet Nykredit, Scan Transport, John Frank Private Investment og Kaas & Kirkemann har været så søde at hjælpe os med et sponsorat af bl.a. slikposer. Vi skal selvfølgelig lave juledekorationer, klippe og klistre, lave julekort og pynte julekager med glasur.”
Dagen igennem vil der være udskænkning fra boderne, der byder på forskellige julegodter, glögg og æbleskiver. Der vil også være boder med dejlige julegaveideer, håndlavet julepynt, smykker, sprøde pigeonæbler og meget mere.
Juletræerne er smukke, nyfældede Nordmannsgraner fra Danmark, og til at pynte dem med har Flor Valentin alt, hvad du skal bruge; stearinlys, lyskæder, kugler, hjerter…
Et stort udvalg af fine juledekorationer og dejligt julenips står klar til at bringe julen ind i dit hjem, men der er selvfølgelig også frisk gran, ler, lys og pynt til de fingernemme, der selv har lyst til at give sig i kast med det kreative julejob.
Dagen igennem vil julemanden tage imod ønsker fra både store og små.
Benyt også lejligheden til at gøre juleindkøb i Centro Ideas mange specialbutikker. Delikatessen bugner af skandinavisk julemad – og husk at bestille anden, skinken eller flæskestegen til juleaften.
Velkommen til en dejlig juletid!
 
 
ST Diva
 
Find julegaven hos Boutique Diva

Det er kystens nye, lækre lingeributik. Og stedet hvor manden let kan finde årets julegave til konen.
“Vi har masser af gode gaveidéer og er klar til at hjælpe de herrer, som gerne vil glæde og forkæle deres damer til jul. Sammen finder vi de rette modeller, størrelser og farver,” fortæller Nana Norrbom fra Boutique Diva, som hun åbnede i oktober i hjertet af Fuengirola.
Fra sin kosmetologklinik kunne hun ikke undgå at bemærke, at mange kunder savnede en lækker lingeributik. Den har de nu.
Boutique Diva har alt fra de kendte mærker Marie Jo, Primadonna, Andre Sarda, Rosemunde, Hanro og Neo Noir. De kendte designersko Sargossa har også sin plads i butikken. Og mon ikke de også får en plads under mange af årets juletræer? Interessen er enorm og åbningsreceptionen den 24. oktober var yderst velbesøgt.
“Vi gør meget ud af hver enkelt kunde. Derfor måler vi alle kunder og tilbyder personlig fitting ved prøvning af undertøjet, da alt skal sidde perfekt,” slutter Nana Norrbom, som byder alle velkommen. Også de idéforladte mænd, som skal finde noget at putte under træet til deres bedre halvdele.
Boutique Diva
C/ Maestra Angeles Aspiazu, 14, Puebla Lucia (overfor Restaurant Lucia), Fuengirola – Tlf. 674 402 13
 
 
ST Sydkorset
Ordførende Mester og Assisterende Stormester tog mod gæsterne. Gæster fra nær og fjern ankommer til festen. (Fotos: Fotomadsen.dk)
 
Sydkorsets 30 års jubilæum
Frimurerlogen Sydkorset i Fuengirola fejrede sit 30 års jubilæum lørdag den 14. november. Uden overdrivelse var der rift om pladserne. Ud over ledende Frimurere med ledsager både fra Spanien og Danmark kom der et stort antal deltagere fra Nykøbing Falster, København og Esbjerg. I alt var otte forskellige Loger repræsenteret. Ugen før selve jubilæet var der en fortrop fra Hillerød på besøg.
Til selve 30 års jubilæet, der blev gennemført som en “Festloge med Damer”, var der 93 deltagere. De kom i en jævn strøm mellem klokken 17 og 18 til The Masonic Center i Los Boliches. Ved ankomsten blev gæsterne budt velkommen af Logens Ordførende mester, Hans Schimmelmann. Her blev der hilst på og deltagerne, der kom fra Spanien, Danmark, Sverige, Norge og Finland, fik mulighed for at møde gamle venner – og skabe nye kontakter.
Herefter tog deltagerne plads i Logesalen. Der er i sandhed en kunst at få så mange mennesker på plads i en så forholdsvis lille sal. Men god planlægning gjorde muligt. Salen var festligt smykket og alle fik en smuk oplevelse. En enkelt fik et ildebefindende og så blev den udarbejdede sikkerhedsplan testet, og den virkede til fulde. Logens Ceremonimester styrede aftenens praktiske forløb med en stor portion humor.
Efter den rituelle Logefest blev samtlige festdeltagere kørt til restaurant Avanto i La Cala/Torrenueva, hvor der blev budt på Cava og kanapeer. Der blev serveret en udsøgt galamiddag med tilhørende vine. Der blev holdt taler for fødselaren og der blev læst hilsner op fra den spanske Stormester. Under middagen var der stille musik og bagefter blev der spillet op til dans. Her fik aftenens deltagere, ung som gammel, mulighed for at få rørt benene.
Logebrødrene var klædt i kjole og sort vest og damerne i dertil passende festtøj. Det var en dejlig og minderig oplevelse.
Festen sluttede kort efter klokken 01 og herefter var der bustransport tilbage til Logen via de hoteller, hvor gæsterne boede og ved ca. 02 tiden var alle hjemme igen.
 
 
ST Longhorn
Longhorn del Sol garanterer god mad i en hyggelig atmosfære. Ejeren Claus ses som nummer to fra højre.
 
December med jul og nytår på Longhorn del Sol
Mange har nok allerede lagt vejen forbi Steak & Burger-restauranten Longhorn del Sol i det stemningsfyldte Benalmádena Pueblo. Her er man specialister i nøje udvalgt kød fra Galicien, Argentina og USA og har for nyligt modtaget en anerkendelse for sin ekspertise, nemlig TripAdvisors pris ‘2015 Certificate of Excellence’. Med sådan et hædersbevis ville restauranten for alvor kunne forhøje sine priser, men det vil ejeren Claus ikke høre tale om. I stedet har han åbnet dørene for endnu flere gæster og tilbyder nu en trerettersmenu “Menú económico” til kun 19,50 euro per person.
Selskaber, der søger et sted at fejre en speciel lejlighed, anbefales den populære BBQ “All you can eat”, der er et dejligt alternativ. Man skal dog være minimum seks personer, og man skal booke på forhånd. “All you can eat” egner sig også rigtigt godt som et alternativ til det traditionelle julebord.
Også juledagene kan nydes hos Longhorn del Sol. Både juledag og nytårsaften tilbydes madoplevelser i et festligt miljø med livemusik.
Begge dage byder på hver sin trerettersmenu, hvor hovedingrediensen er kød, men selvfølgelig er der også som altid på Longhorn del Sol et alternativ til vegetarer
Nytårsaften bydes på cava, vindruer og en festpose. Juledag kan man spise både frokost og middag på restauranten og nytårsaften kun middag.
Longhorn del Sol har ferielukket fra den 6. – 16. december, men åbner igen den 17. december. Menuen er velafbalanceret med alt fra prisbelønnet kød eller nyheden T-bone 500 gram, som er modnet i 50 dage, og hvis smag intensiveres i Beefer 800°-grillen. Derudover finder man også mange vegetarretter og et nøje udvalgt tilbud af vine.
For information, events og bookinger ring 952 569 995 eller besøg: www.longhorn-del-sol.com: Bookinger kan også foretages via restaurantens hjemmeside, hvor man også finder en kørselsvejledning.
 
 
ST GolfVinos
 
Kunstsucces hos Golf y Vinos
Der var mange der trodsede det flotte efterårsvejr og lagde vejen forbi Golf y Vinos lokaler i Mijas den 14. november, hvor der blev afholdt fernisering og budt på både tørt og vådt til ganen.
Ferniseringen var en fællesudstilling med de fem kunstnere Lili Öst, Mikael Schmidt, Ariana Ramhage, Reginald Hager og Bodil Schön, alle med svensk tilknytning og med meget forskellige stilarter.
Malerierne har hele november hængt i Golf y Vinos’ lokale, og der er mange, der har besøgt udstillingen for at beundre kunstværkerne og få sig et par gode flasker vin med hjem. En del af gæsterne købte også den udstillede kunst.
“Golf y Vinos takker alle kunstnere og gæster, der gjorde ferniseringen til en uforglemmelig event. Den første weekend besøgte ca. 350 personer udstillingen. Igen tak til alle de gæster, der gjorde ferniseringen til en fest,” siger Lisbeth Jönis og Dan Olsson fra Golf y Vinos.
 
 
ST connie
 
Krøller, klipning, kærlighed & kildevand

Den 31. december slutter en æra i Centro Idea. Efter 25 år lukker Connie Løfquist sit livsværk ‘Hair Salon’. I 1991, da Hair Salon åbnede, var Centro Idea noget, der lå langt ude på landet. Efter to år hos frisør Liz i Pueblo López var det at komme på landet med fugle, naturgrønne områder samt fred og ro det, der trak Connie til Centro Idea. Og så var der parkering. Connies færdigheder som frisør og hendes personlighed gjorde, at kunderne sagtens kunne finde ud på landet, og sådan har det været lige siden.
Connies vej til Centro Idea gik for øvrigt over både Costa Brava og Gran Canaria. Begge steder hvor hun arbejdede sammen med sin mand pepe Pepe (som hun mødte tilbage i 1975 på Costa Brava).
Professionen som frisør har altid været Connies ønskejob, hun har holdt meget af det, og nydt hver en klipning, hver en hårfarvning, permanent m.m.lige siden.
At Connie nu vælger at gå på pension, betyder et savn for mange af hendes trofaste kunder, men de kan sagtens forstå hendes beslutning: “Det har ikke været nogen let beslutning, men nu er den taget”, siger Connie, og på spørgsmålet om, hvad der nu skal ske, svarer hun: “Planer og ideer er der nok af, men jeg skal lige have afsluttet dette dejlige kapitel af mit liv, inden det næste begynder.”
Aase Christensen fortsætter med at klippe, og efter den 1. januar er hun hos frisør Kim Gottlieb i Fuengirola midtby.
Hair Salon og Connie takker alle de dejlige kunder, der gennem årerne har lagt deres vej forbi, for deres trofasthed og loyalitet og ønsker dem alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår
Her i Centro Idea, bliver det lidt mærkeligt ikke at se Connie hver dag – vi kommer til at savne en god kollega. Fra alle os til dig: Held og lykke!
 
 
ST LoftRoomers
 
Ejerskifte fejret med festlig reception hos Loft & Roomers
I forbindelse med ejerskiftet havde de nye ejere af møbelbutikken Loft & Roomers i både Mijas og Marbella fredag den 23. oktober inviteret til festligt arrangement på Mijas-butikkens tagterrasse. De mange gæster blev blandt andet budt på cava, mojitos og lækre kanapeer. Samtidig underholdt Paul “The Pianoman” Maxwell og Roberto Cantero med bløde toner til langt ud på aftenen.
Tagterrassen var pyntet til fest og møbleret med butikkens egne flotte møbler. Samtidig var der i butikken mange gode tilbud på møbler og tilbehør.
 
 
ST Nyborg
 
Dynamisk uddannelsesmiljø på Campus Nyborg
Visionen for det nye Campus i Nyborg er klar: Så mange uddannelser som muligt skal bevares i byen. Ved at samle både handelsskoleuddannelser og 10. klasse-center under paraplyen på Nyborg Gymnasium skabes et dynamisk og internationalt uddannelsesmiljø.
“Det er vigtigt at bevare nogle stærke uddannelser i Nyborg. Det gør vi ved at skabe gode vilkår for de merkantile uddannelser, hvor vi i forvejen tilbyder STX, HF og IB. Nyborg kommune har desuden en stærk 10. klasse, der også får en fordel af at blive integreret i Campus,” fortæller Trine Rhein-Knudsen, der er rektor for Nyborg Gymnasium og fortsætter: “Der er arbejdet med en fremsynet indgang til tingene. Derfor er det vigtigt med en stærk uddannelsesinstitution og en samling af uddannelserne på gymnasiet.”
For Nyborg Gymnasium er Campus også en god historie, fordi det skaber gode rammer om de 1200-1300 elever, der har deres daglige gang, når uddannelserne samles på skolen. Samtidig skabes der bomulighed for 250 af skolens elever dels på kostskolen og dels i ungdomsboligerne på nabogrundene til gymnasiet.
Rektor Trine Rhein-Knudsen glæder sig til at byde velkommen til nye uddannelser, kolleger, elever og muligheder. Hun ser spændende perspektiver i at udbygge gymnasiets internationale profil: “Vi har en stærk international profil. Man er ikke i tvivl, når man kommer her, for der bliver tit talt engelsk på gangene og vi har en alsidig elevkultur med elever fra hele verden. Omkring 250 af skolens elever vil som nævnt frem over bo på kostskolen eller i vores ungdomsboliger. Det giver et helt andet miljø end andre steder.”
 
 
GeorgJensenLiving
 
Georg Jensen Living på Costa del Sol
Julegaverne er reddet, nu hvor Georg Jensen Living er åbnet i Nueva Andalucía. Butikken er den eneste autoriserede forhandler af Georg Jensen på kysten.
Georg Jensen, der blev etableret i 1904, er et anerkendt kvalitetsvaremærke, og siden begyndelsen er varemærket blevet udviklet i forskellige retninger, hvoraf en af disse er Living-grenen.
Butikken Georg Jensen Living består af en tidløs, stilren dekoration og indretning med skåle, karafler, salatbestik etc., som ikke kun er flot men også funktionelt. Designet er nemt at tilpasse alle hjem, hvad enten de er traditionelt eller moderne indrettet. Alle produkter er fremstillet af rustfrit stål med glas, træ eller porcelæn, så det er nemt at mikse forskellige materialer i samme serie. En del af varerne kan også bestilles i sølv.
Georg Jensen Living er flot skandinavisk stil fremstillet til at give skønhed i hverdagen samt at blive elsket og værdsat hele livet.
I samme butik finder man også kunst fra Dan Lindberg Art Photography. Dan Lindberg har arbejdet med fotografering hele livet og tilbyder skræddersyet fotokunst. Konceptet bygger på fleksibilitet, hvor meget kan tilpasses den øvrige indretning og kundens specifikke ønsker. Mange motiver kan produceres på kunstpapir, traditionelt kanvas eller på store aluminiumsplader på op til 3 x 1 meter. Fundamentet og passionen for fotografikunsten er tidløse landskaber i både farve samt i sort/hvid. Dog har Dan også arbejdet længe med konceptuel fotografi, hvor hverdagsting fotograferes på anderledes måder med forskellige teknikker for at skabe en kunstnerisk og af og til abstrakt følelse.
Georg Jensen Living og Dan Lindberg Art Photography ligger på Avda. Manolete, i Edf. Casaño lokale 5-6. Parker ved Centro Plaza og gå ned ad bakken, så ligger butikken på venstre side.
Tlf. +34 952 818 875
 
 
ST CocinasPLus
Ian Taylor omgivet af nogle af de udstillende internationale kunstnere.
 

Sekretza – Art & Décor Collection

Torsdag den 5. november fejrede Ian Taylor og resten af teamet hos Cocinas Plus den officielle åbning af galleriet Sekretza på Den Gyldne Mil i Marbella.
Venner, kunder, kunstnere og udvalgte personligheder fra Marbella deltog i det festlige arrangement, hvor der blev serveret champagne og kanapéer, mens gæsterne kunne nyde livemusikken og kunsten.
Sekretza er et showroom-galleri med moderne kunst af internationalt kendte kunstnere samt anerkendte kunstværker og -retninger. Sekretza blev etableret i 2013 af en gruppe engagerede kunstelskere med en stor forkærlighed for eksklusive og interessante dekorative genstande. Den nuværende kollektion i det nye galleri er sammensat af kunstværker fra Anna Razumovskaya, Antonio Russo, Art in the City, Amparo López Cruz, Borowski, Carl Scenes, Danielle O’Connor Akiyama, Fernando Agostinho, Francois Fernández, Hayley Goodhead, Jurgen Chaumarat, María Gutiérrez, Mr. Kuu, Nomi Wilkens, Ose del Sol, Piotr Lisowski, Romero Britto og Toms Drag.
Allerede i 2011 lancerede Cocinas Plus sin første onlinebutik, EC Plus, med en bred vifte af køkkenudstyr og boligtilbehør, heriblandt Borowski samt kunst og dekoration fra Toms Drag. Efter knap tre år med stor succes var det indlysende, at både produkterne og kunderne havde behov for et omfattende online forum, hvor produkterne kunne fremvises ordentligt. Resultatet blev Sekretza med fokus på Art & Décor-kollektioner.
Cocinas Plus Design er en succesrig køkkendesignvirksomhed på Costa del Sol med 10 års erfaring og to butikker. Sekretzas produkter er udstillet og kan erhverves både i butikken Marbella samt online. Du finder Sekretza på Den Gyldne Mil i Marbella.
Butik Marbella: +34 952 76 45 95 – Onlinebutik: +34 952 49 41 63, www.sekretza.com
Edificio Casablanca, Bulevar Principe Alfonso von Hohenlohe s/n, 29602 Marbella, Málaga

 
ST Ewalds
 

Gå julen i møde hos Ewalds Dagligvarebutik

Julen står for døren med sine dufte, vidunderlige smage og julestemning. En rigtig højtid fyldt med lækker mad, godt humør og et væld af juletraditioner.
Ewalds Dagligvarebutik på toggaden i Los Boliches bugner nu i december med juledelikatesser. Her finder man alt det, man har brug for til en traditionel skandinavisk jul: Syv forskellige slags gløgg (dansk, svensk og finsk), julekaffe og peberkager, der med sin specielle aroma skaber julestemning selv her i Spanien. Juleslik, chokoladeprailiner og risengrød med kanel er andre vigtige juletraditioner for både børn og voksne.
Hylderne hos Ewalds er ligeledes fyldt med alle slags sild fra de skandinaviske lande, samt gravad og koldrøget laks fra Danmark og lutefisk fra Norge. I år kan man hos Ewalds også finde frisk varmrøget laks.
Snapsen er også et must på julebordet. Hos Ewalds finder man alle de populære mærker som O. P. Andersson og Skåne akvavit fra Sverige, Linie og Gamle Opland fra Norge, Taffel samt Jubilæum fra Danmark. Og skulle man have lyst til at prøve noget mere eksotisk, så kan man hos Ewalds også få rensdyrkød fra Lapland.
Til julemaden er der desuden et stort udvalg af italienske, australske og sydafrikanske bag-in-box-vine, der er praktiske, hvis man ikke gider bære på tunge vinflasker i julen. Og til kaffen kan man købe den fineste Renault VSOP cognac eller en multebærlikør.
Teamet hos Ewalds Dagligvarebutik ønsker alle kunder en rigtig god og fredfyldt jul. Butikken i toggaden i Los Boliches har åbent alle hverdage kl. 10.00 til 19.00 samt lørdage kl. 10.00 til 15.00. Juleaften har butikken åbent kl. 9.00 til 13.00.
Alle er hjerteligt velkomne til julegløgg den 17. december kl. 13.00 til 16.00.
Bestillingslister kan også hentes i butikken.
 
 
ST Kamu
 
Nyt, moderne røntgenudstyr til hunde med tandproblemer
I Norden har man længe haft fokus på hundes velvære og dermed også de helbredsmæssige konsekvenser, som tandproblemer kan medføre. Samme tendens ser man nu her på kysten, og derfor har dyrlæge Susanne Kamu med dyrlægeklinik i Fuengirola investeret i et helt nyt røntgensystem med digitalscanner, så røntgenbillederne kan ses på en computer med det samme. Det er finske Aino Palola, der er uddannet dyrlæge i Sverige, der foretager røntgen og fjernelse af tænderne via kirurgisk indgreb. “Hunden bedøves under indgrebet, som er ganske ufarligt. Samtidigt gives et intravenøst smertestillende middel,” forklarer Aino. “Hunde viser ikke smerte som mennesker. Derfor er det vigtigt, at dyrlægen, når hunden vaccineres, også tjekker hundens tænder, så alvorlige tandproblemer undgås.
Symptomer på tandproblemer er typisk dårlig ånde, meget mundvand, problemer med at spise tyggeben, eller at tyggebenet spises i den “forkerte” side af munden, ingen lyst til at lege, eller at hunden er meget diffus. Opstår disse symptomer, bør man straks tage til dyrlægen. Her tages otte røntgenbilleder, hvorefter der stilles en diagnose. Hvis det er nødvendigt, fjernes tanden med rødder ved et kirurgisk indgreb, hvorefter hullet syes sammen. Til sidst tages endnu et røntgen for sikre, at der ikke sidder noget tandrod tilbage.
Tandproblemer kan opstå pga. frakturer i tanden, hvis hunden spiser/tygger på sten. Sådanne tænder bør fjernes med det samme. Men også tandsten er farligt for tænderne. Tandsten er nemlig bakterier, der gør, at tænderne med tiden løsner sig. Tandsten kan også sprede sig til andre tænder. Hunde kan også få blottede tandhalse, der med tiden nedbryder tanden, og derfor skal fjernes, samt en nedbrydning af tandbenet.
For mere information kontakt Susanne Kamu på tlf.: 952 66 73 33 eller se www.petvetkamu.com.
 
 
ST OpticaLaza
Esperanza Claros & Rocío Laza.
 
Stort fremmøde og gode tilbud

Den 22. oktober kunne Óptica Laza i Calahonda fejre tre års fødselsdag.
Hele dagen var der stor tilstrømning af kunder og venner, og der blev budt på tapas, vin og champagne, ligesom kunderne kunne nyde godt af 25 % rabat på mange produkter. Desuden præsenterede Óptica Laza den nye kollektion fra Etnia Barcelona, samt de nye Lindberg, Maui Jim, Dolce & Gabbana, Bvlgari, Vogue og RayBan-modeller.
Óptica Laza er en familievirksomhed på Costa del Sol, som siden 2003 har kunnet byde deres kunder på en personlig betjening og professionel vejledning i deres tre forretninger i Fuengirola, La Cala de Mijas og Calahonda. Alle forretningerne anvender den nyeste teknologi og har det mest avancerede udstyr som retinograf, tonometer og auto-refraktometer. Desuden er Óptica Laza autoriseret forhandler og specialist inden for Widex-høreapparater, som regnes for at være blandt de førende i verden.
Ejeren af Óptica Laza i Calahonda, Roció Laza, udtalte efter fødselsdagsfesten: “Vi vil gerne takke alle vores kunder og venner for deres tillid. Vi forventer og håber at kunne leve op til den i mange år endnu.”
Tlf.: 952 935 172 
info@opticalaza.es

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa