Europa i forandring – valget er dit

 

 

 

Den Europæiske Union er de seneste år blevet en større del af borgernes bevidsthed. Med finanskrisen er det europæiske fællesskab blevet sat på prøve, og med love vedtaget i Bruxelles, som påvirker borgernes liv direkte, er der opstået utilfredshed. EU’s store indflydelse skaber frustrationer og manglende forståelse, og stadig flere borgere vender EU ryggen og søger mod de EU-skeptiske, nationalistiske partier. Ønsket om mere suverænitet vinder terræn, og i kriselande som Spanien er modstanden tiltaget betydeligt. Men her findes også stærke tilhængere, for hvem Unionen er det lys, der kan vise vejen ud af gældskrise og fattigdom. Den store splittelse blandt spanierne er tydelig i den seneste ‘Standard Eurobarometer-rapport’ fra december 2013. Rapporten skildrer EU-befolkningens opfattelse af Unionen, og her svarer 48 procent af spanierne, at de er meget optimistiske omkring EU’s fremtid, hvor 46 procent svarer, at de er meget pessimistiske. Den Europæiske Unions formål er at forene de europæiske lande, men som rapporten også viser, er Europa i dag mere splittet end nogensinde, når det drejer sig om en fælles fremtid. Og i Spanien efterlyser man forandring.

 

EU set med spanske øjne
Her i Spanien er holdningen til EU altså delt. Enten mener man som 28-årige José de La Torre, der studerer Kommunikation og Marketing i Málaga, at EU er et af problemerne bag Spaniens svære økonomiske situation. Eller også ser man, som Víctor Serrano Suárez, 38 år og advokat i Fuengirola, EU, som vejen ud af krisen. På trods af deres forskellige synspunkter er de dog enige om én ting. Der skal ske forandring.
“Jeg ved godt, at det er urealistisk, at Spanien træder ud af EU, men for mig bringer Unionen flere ulemper end fordele,” siger José de La Torre.
“Det skulle være en Union af lande, der hjælper hinanden, men det, synes jeg ikke, er tilfældet i dag. Selvfølgelig har vi fået økonomisk hjælp af EU, men med krisens indtog er det blevet tydeligt, at der ikke er meget sammenhold landene imellem. Og som det er nu, ser Spaniens fremtid ikke særlig lys ud, hvis vi bliver i EU.”

Den betragtning er Víctor Serrano Suárez, på sin vis enig i, men for ham er løsningen ikke en opløsning af Unionen.
“EU skal være mere sammensluttet, end den er i dag. Der bør være større lighed mellem landene i Europa. Ikke kun økonomisk, men også inden for arbejdsforhold, retsvæsnet, uddannelse og sundhed. Det skal være ét samlet Europa.”

Hvor Víctor Serrano Suárez gerne ser et mere sammentømmeret Europa, ønsker José de La Torre et Europa uden EU og uden Euroen.
“På grund af Euroen er vi fanget i en situation, hvor vi reelt ikke kan gøre noget. Havde vi haft vores egen møntfod, kunne vi regulere markedet, men nu er vi låst fast og tvunget til at følge den politiske retning, den europæiske regering kræver af os,” siger de La Torre.
Ifølge rapporten fra EU-Kommissionen mener 37 procent af spanierne ligesom José de La Torre, at Euroen burde afskaffes.

Víctor Serrano Suárez er dog af en anden opfattelse og mener, at EU er med til at dæmme op for problemerne i Spanien.
“Det er en realitet, at der er krise i Spanien. Og her har EU hjulpet os meget. Der er sket stor udvikling i Spanien, siden vi blev en del af Unionen og indførte euroen. Selvom det går lidt skidt nu, så tror jeg, vi ville have været meget dårligere stillet udenfor EU. Og det skal vi holde fast i.”
Den holdning er ifølge rapporten den overvejende i Spanien, hvor 56 procent stadig bakker op om en fælles europæisk valuta.

 

 

EU – et partnerskab på godt og ondt
I 1986 trådte Spanien ind i EF (Det Europæiske Fællesskab). En beslutning, der betød, at Spanien med hastige skridt udviklede sig fra et landbrugsland til et industriland afhængig af importen fra og eksporten til resten af Europa. I 1992 blev Maastrichttraktaten (også kaldet Traktaten om Den Europæiske Union) underskrevet, og samarbejdet mellem medlemslandene blev yderligere styrket. Der blev oprette en Økonomisk og Monetær Union for at sikre økonomisk stabilitet, og planerne om en fælles valuta blev til. Med traktaten blev EU således en realitet, og grundstenen til eurozonen blev lagt.
Idéen bag euroen og det åbne marked var, at forbrugerne skulle have lettere adgang til at handle på tværs af landegrænser og sammenligne priser. Det skulle gerne skærpe konkurrencen mellem butikker og leverandører, så inflationen i landene ville blive begrænset. Euroen stabiliserede da også det europæiske marked, og genererede tryghed i finanssektoren, som derfor var gavmild med lån til lave renter. Men den globale finanskrise skulle dog vise sig at ramme eurolandene hårdt, og det blev tydeligt, som José de La Torre påpeger, at euroen også har sine ulemper. Det største problem for Spanien er, at devalueringen af valutaen er blevet taget af bordet. Ved at sænke landets kurspris kunne Spanien øge konkurrenceevne og måske få sat gang i de økonomiske hjul igen.
Euroen blev indført i 13 lande i starten af årtusindeskiftet – heriblandt Spanien. I dag består eurozonen af 18 lande, og det nyeste tiltag inden for EU er godkendelsen af en ny bankunion, der har til formål at styrke eurolandenes finanssektor, for at forhindre finanskriser i fremtiden.

 

Bankunion deler landene
EU’s bankunion skal fungere fra november i år og har til formål at stabilisere euroen. Den skal føre tilsyn med eurolandenes banksektorer, da erfaringerne fra gældskrisen har vist, at tilsynet ikke har været lige effektivt i alle medlemslande. Desuden har enkelte EU-landes regeringer været nødsaget til at stille garantier eller optage lån for at hjælpe banksektoren igennem krisen, og det skal fremover undgås. Det er således meningen, at bankunionen skal bryde med den negative forbindelse mellem kriser i banksektoren og belastningen af eurolandenes offentlige finanser. Og i stedet for at lande som Tyskland skal til lommerne for at redde andre medlemslande, bliver det nu bankunionens opgave. Men ifølge Marlene Wind, EU-ekspert og leder for Center for Europæiske Studier, får det nye banktilsyn ikke kun betydning for eurolandene.
“Den kommer til at konsolidere eurozonelandene, og det betyder, der kommer et klarere skel mellem de lande, der har indført euroen og de, som ikke har,” siger hun og uddyber:
“Europa bliver opdelt i en første division, eurozonen, og en anden division, lande uden euroen (heriblandt Danmark, Sverige og Storbritannien). Det bliver eurozonen, der kommer til at tegne EU’s fremtid og politiske standarder. Og de lande, som vælger at stå udenfor bankunionen, vil komme til at rette ind. Så det vil helt klart være klogest at være med, så man får indflydelse på de finansielle politikker. Jeg tror, at EU om ti år vil være lig med eurozonen.”

 

Forestående valg afgør EU’s fremtid
Det fælles banktilsyn forankres i Den Europæiske Centralbank og bliver en del af et EU, der i dag består af syv institutioner. EU-Domstolen, som afgør sager vedrørende EU’s love og retstvister mellem medlemslandene. Den Europæiske Revisionsret, der kontrollerer EU’s regnskaber og finansielle forvaltning. Den Europæiske Centralbank skal fastholde prisstabilitet i eurozonen ved at determinere pengepolitikken i Unionen. Europa-Kommissionen har eneret til at fremlægge lovforslag, men det er Europa-Parlamentet og Ministerrådet, der enstemmigt skal vedtage det. Sidst, men ikke mindst, er der Det Europæiske Råd, som er en sammenslutning af alle medlemslandenes regeringschefer, og det er her, EU’s overordnede politiske retningslinjer fastlægges. Folkeafstemningen den 25. maj afgør således, hvem der sammen med Ministerrådet skal godkende EU’s politik og love. Her er der flere tegn på, at de nationalistiske partiers kandidater bliver de store vindere. Men det kommer ifølge Marlene Wind ikke til at få den store indflydelse på den politiske retning i parlamentet, da de to førende partier, de konservative EPP (Det Europæiske Folkeparti) og det socialistiske PES (Party og European Socialists), fortsat vil have et stort flertal. Symbolsk vil det dog have betydning.
“Bliver de EU-skeptiske politikere valgt ind i parlamentet, så sætter det spørgsmålstegn ved hele projektet. For det viser, at mange EU-borgere ikke ønsker en fælles union.”
Parlamentsvalget bliver således afgørende for andet end, hvem der skal sidde i den ovale sal de næste fem år. Det bliver også et valg, der tydeliggør, om EU-borgerne støtter op om projektet som Víctor Manuel Suárez, eller om de tilslutter sig ønsket om en svagere Europæisk Union ligesom José de La Torre?
Rapporten (Standard Eurobarometer 80) viser, at opbakningen til EU stadig er større end modstanden i størstedelen af medlemslandene. Men en bølge af EU-modstand ruller i øjeblikket ind over kontinentet. Og kun fremtiden afgør, om den europæiske båd formår at holde sig oven vande.

Husk at du kan stemme i Spanien, hvis du ikke allerede benytter sig af stemmeretten i Danmark. Du skal blot henvende dig på det nærmeste valgkontor: http://www.ine.es/oficina_censo/contactar_oce.htm.

 

Af Christine Petersen, christine@norrbom.com