Fantastisk service til rigtig god pris

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Stortartet service, lækre lejligheder og luksusfaciliteter tæt på populære golfbaner er, hvad man får, hvis man køber en lejlighed i det nybyggede Aloha Hill Club.

Det femstjernede luksusbyggeri Aloha Hill Club i Marbella, Nueva Andalucía, står endelig klar til indflytning efter flere år at have været under opførelse. Den 26. december kom den i dagens Spanien den altafgørende ibrugtagningsgodkendelse (Licencia de Primera Ocupación), og allerede i påsken flyttede de første ind i deres nye lejligheder. En af investorerne er danske Morten Remo, og han er stolt over, at det endelig er lykkedes at få projektet færdigt.

”Det har været en lang proces, som vi har fulgt stramt og disciplineret.  Da vi fik det ultimative papir på, at byggeriet er lovligt, var det en stor dag, og da vi i slutningen af februar overdrog det første skøde til en køber, blev det fejret med et glas champagne og en velkomstgave. Det er ingen hemmelighed, at vi er meget stolte over, at det er færdigt,” fortæller Morten, der har investeret i projektet sammen med danskeren Carsten og østrigeren Greg.

Det ligner allermest et stort hotelresort. De laksefarvede bygninger komplementerer på fremragende vis de grønne farver fra græsset og palmerne, der omkranser boligblokkene og poolområdet. Men det er ikke et hotel, for de 140 lejligheder er ejerlejligheder. Men på Aloha Hill Club ydes den samme service som på et luksushotel, og det er ikke noget, man ellers ser på Costa del Sol.

”Hele byggeriet er udført i høj kvalitet og med gode materialer, og så har vi vores Concierge Service, der er helt unik. Du finder ikke noget privat lejligheds-projekt på Costa del Sol, der har den service, som vi har,” fortæller Morten Remo.

For livsnydere
Concierge Service betyder, at Aloha Hill Clubs dedikerede personale yder en service for beboerne, som man normalt kun finder på et luksushotel. På Aloha Hill Club er der blandt andet en gratis shuttle-service til Marbella og Puerto Banús, fitness, spa, golf putting green, tennis, padle tennis og en tempereret vinkælder med plads til 7.200 flasker, hvor det er muligt at have sit eget, personlige rum til vin, hvis man er medlem af vinklubben.

”Det hele er i orden, og med vores udbud henvender vi os til en bred skare af folk, som dog har det til fælles, at de er livsnydere og velbeslåede folk, der gerne vil kunne slappe af uden at skulle gøre for meget. Og dét er muligt her. Men vi vil gerne have at folk betaler deres fællesudgifter, for ellers går det ud over alle,” siger Morten Remo og fortæller, at man har ansat en erfaren leder til Concierge Servicen.

”Vores direktør Fernando Portal har kæmpe erfaring inden for hotel-, turisme- og restaurationsbranchen. Han er lektor på Complutense Universitet i Madrid og Universitetet i Granada, og han kan sikre det højest mulige serviceniveau. Derfor er vi også blevet certificeret af universiteterne i Granada og Madrid til at uddanne folk indenfor branchen. Det er helt unikt og en kæmpe blåstempling,” siger Morten Remo.

Aloha Hill Clubs lejligheder er meget rummelige og har to eller tre værelser, og de er mellem 90 m2 og 139 m2 eksklusiv terrasser, som er mellem 25 m2 og 170 m2. Man kan vælge selv at møblere sine lejligheder, eller man kan vælge en af de ’møbel-pakker’, som Aloha Hill Club tilbyder i samarbejde med det danskejede Interiør Direct.

”Der er fem års garanti på møblerne. Det er ikke noget, man ser andre steder. Vi har vores egen interiør design-afdeling, der sørger for at beboerne får det, de vil have, og har man specielle ønsker, hjælper vi også med det,” siger Morten Remo.



Morten Remo.

Stort potentiale
Ejer du en lejlighed i Aloha Hill Club, men kun har tænkt dig at benytte dig af lejligheden som feriebolig, så har Aloha Hill Club en udlejningsservice, som står for udlejningen, når man ikke selv er der. Og det gør, at det kan være en god investering for fremtiden at købe en bolig i Aloha Hill Club.

”Lejlighederne har en meget attraktiv pris, og ikke mindst på grund af Consierge Servicen og de øvrige faciliteter er der er et rigtig godt udlejningspotentiale, hvis man vil det. Priserne på lejlighederne ligger omkring 50-60 procent under priserne, fra da markedet toppede i 2006-07. Med de mange faciliteter og den høje kvalitet har boligerne et stort værdistigningspotentiale på længere sigt,” siger Morten Remo og fortæller, hvordan det foregår, hvis man vil udleje sin bolig.

”Man tilmelder boligen til vores udlejningsservice og fortæller, hvornår den er ledig.  Og vi sørger så for, at den bliver lejet ud mest muligt i de perioder, hvor ejeren ikke selv ønsker at benytte lejligheden. For den service betaler ejeren et administrationsgebyr, og så får ejeren af lejligheden den resterende del af beløbet. Når enten ejeren eller lejeren så kommer, er alt klar til opholdet,” siger Morten Remo og fortsætter.

”Det vil altså sige, at du som ejer af en lejlighed i Aloha Hill Club har rigtig gode muligheder for at leje din lejlighed ud, hvis det er det man ønsker, og hvis den kun er til eget brug, så kan man blot nyde godt af det utroligt høje serviceniveau og de skønne omgivelser.”

Personligt touch
Swimmingpools, tennisbane og indendørs legeområde til børnene og en masse andre faciliteter er der også på Aloha Hill Club. Det er der dels, fordi det hører til et femstjernet boligområde, men også fordi de tre investorer har tilført projektet noget, som de selv kan lide.

”Vi kommer selv til at have vores private lejligheder på Aloha Hill Club, så mange af de faciliteter, der er her, afspejler i høj grad vores egne ønsker og krav til et boligprojekt i højeste klasse. Det betyder også, at vi selv kommer til at være her en del,” siger Morten Remo.

”Aloha Hill Club er ikke et ’fly by night’-projekt, hvor det for os som investorer handler om at tjene hurtige penge. Det er et projekt, hvor forretningsforbindelser og private venner har købt lejligheder, og hvor vi derudover allerede har et bredt internationalt klientel af købere. Vi kommer til at hygge os her med vores familier og børn og være sociale sammen med de øvrige ejere af vinklubben, på tennisbanen eller ved poolside-restauranten,” fortæller Morten Remo.

Morten Remo og hans medinvestorer købte Aloha Hill Club-projektet i 2011 af banken, efter den oprindelige bygherre var gået konkurs i 2005. Dengang var godt 90 procent af lejlighederne solgt, men handlerne måtte trækkes tilbage, da boligerne ikke stod klar som lovet. I dag udbydes lejlighederne med en rabat på op til 50 procent af, hvad de ville have kostet, da markedet var på sit højeste i slutningen af 2006 starten af 2007, og det betyder, at man virkelig kan gøre en god handel, fordi finanskrisen presser boligpriserne i bund. Men tiderne er ved at blive bedre.

”Efter de sidste fem-seks års meget vanskelige vilkår på det spanske boligmarked er der så småt ved at være tegn på en stabilisering i udvalgte områder. Selvom medierne primært skriver om, hvor mange hundrede tusinder af nye boliger, der står tomme i hele Spanien, så er det værd at bemærke, at der i Marbella faktisk er relativt få nye bolig-projekter til salg, og at området på grund af dets internationale appeal, mere følger de globale økonomiske konjunkturer end de spanske,” siger Morten Remo.

Har du lyst til at vide mere om Aloha Hill Club, kan du besøge hjemmesiden www.alohahillclubmarbella.com, hvor der også er kontaktoplysninger.

Hvad er Aloha Hill Club:
Aloha Hill Club er et eksklusivt, 28.000 m2 stort boligområde med 140 lejligheder fordelt på ni boligblokke. De findes med to eller tre soveværelser samt i duplex penthouses, og størrelserne varierer fra 90 m2 til 139 m2 (terrasser ikke medregnet) og i prisniveauet 216.000 euro til 600.200 euro. Fællesudgifter er fra 225 euro om måneden og inkluderer medlemskab af Aloha Hill Club, som giver en række yderligere fordele. Finansieringsmulighederne er i øvrigt ganske gode for skandinaviske købere, da Nykredit tilbyder yderst attraktive vilkår. Aloha Hill Club ligger i et roligt, naturskønt område med få minutter til Marbellas mest berømte golfbaner, Los Naranjos, Las Brisas (har tidligere afholdt Spanish Open og verdensmesterskabet i golf) og Aloha Golf Club (vært for flere European Tour events), og havnen Puerto Banús.

Som lejer eller ejer i Aloha Hill Club har du blandt andet adgang til:
–       To swimmingpools – Den ene er opvarmet
–       Spa, sauna og fitnesscenter
–       Poolbar og -restaurant
–       Tennis- og padelbaner
–       Golf putting green
–       Indendørs legeland
–       Undergrundsparkering
–       Gourmet-købmand
–       WI-FI-forbindelse
–       Satellit-tv
–       Og meget, meget mere

Der vil desuden være mulighed for at leje sin egen vinkælder.

Af Kasper Ellesøe, kasper@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa