Det danske magasin i Spanien
Golfnyheder september 2012

Golfnyheder september 2012

Fra 1. september 2012 hæves IVA’en fra 8% til 21%. Det vil blive en katastrofe for golfbanerne. Det har igennem de sidste år været alt for dyrt at spille golf og nu vil golfbanerne få dødsstødet. Man kan ikke hæve priserne. Det ved alle golfdirektørerne. Turisterne vil vælge billigere rejsemål, så der er kun en vej; besparelser og fyringer, hvilket vil betyde ringere service. Men er det nok? Jeg tror det ikke.

Spanske golfspillere og fastboende udlændinge vil få stigninger på deres årskontingent. Vil de betale dette? Når denne tåbelige IVA-stigning er gennemført, vil man konstatere, at det ønskede provenu ikke er til stede. Staten taber og flere golfbaner må lukke.

El Higueral – Kystens bedste 9 hullers golfbane

Denne pragtfulde golfbane er ukendt af de fleste golfere på kysten. Normalt er 9 hullers banerne i dårligere stand end de normale 18 hullers baner. Dette er ikke tilfældet på El Higueral.

Golfmanageren Rodenck Bastard har sammen med rådgivere designet den smukke bane, der er den første del af en 18 hullers golfbane, som vil stå færdig indenfor de næste par år. Ejeren af El Higueral er de samme som Marbella Club Golf Resort. Det borger i den grad for kvalitet. Man har finansieringen på plads og venter kun på tilladelse til de sidste 9 huller fra Benahavís kommune. Tilladelsen vil også indeholde et nyt klubhus i samme stil som på Marbella Club Golf Resort.

Banen
Når man spiller banen, bliver man overrasket over længde og design. Det er en par 36 bane med 2 par 3 huller, 5 par 4 huller og 2 par 5 huller. Banens længde er 2938 meter fra hvid tee, 2681 fra gul tee og 2201 meter fra rød tee. Der er vand på 5 huller og et væld af kløfter. Når du har spillet de første 9 huller, vil du glæde dig over, at du skal spille dem igen. Du vil helt sikkert forbedre din score på anden runde.

Hul 1
Det er et smukt åbningshul, par 3 på 120 meter fra gult teested. Hvis du ikke rammer green, er du sikkert i vand eller out of bounds. Det er en stor udfordring.

Hul 2
Jeg synes, at der er banens sværeste hul, par 4 på 345 meter fra gult teested. Den store udfordring er at komme over vandet – du skal kunne drive ca. 160 meter. Hvis du har klaret dette, er næste udfordring at ramme green. Der er en stor kløft til venstre for green og bunkers til højre. Et meget svært hul.

Hul 3
Et fantastisk par 3 hul på 124 meter. På alle sider af greenen er der vand, så det er en nødvendighed at ramme den. Det er dog en meget stor og fair green, hvor du ikke vil have besvær med et to put.

Hul 4
Enhver golfbane har sit signaturhul. Det må være dette par 5 hul på 465 meter. Fra teested ser hullet helt normalt ud, men når du har slået dit drive, kommer du frem til dit andet slag, hvor du oplever den flotteste udsigt på hele banen. Det er virkeligt muligt at lave en birdie eller et par på dette hul.

Hul 5
Banens sværeste hul hcp.1 er et par 4 hul på 343 meter. Det er meget vigtigt, at du holder dig på fairway – hvis du driver til højre, er du virkelig i problemer. Når du har drivet perfekt, er dit næste slag dog en leg til højre med en stor bunker foran green. Det er en stor sejr at gå hjem med en bogie.

Hul 6
Det er et let par 5 hul på 424 meter. Der er kun en stor bunker før green, som kan skabe problemer. Det er realistisk at få en par her.

Hul 7
Her har du det korteste par 4 hul på 240 meter. Der er en stor sø før fairway, men den bør ikke komme i spil. Her er det muligt for de langt slående at drive greenen. En stor birdie chance.

Hul 8
Her er et flot hul par 4 på 325 meter. Det er vigtigt, at du driver i højre side af fairway og rammer i højre side af greenen, der er meget svær og bugtet.

Hul 9
Et pragtfuldt up-hill hul par 4 på 294 meter. Efter et godt drive venter en stor green med en stor bunker til venstre. Et flot afslutningshul.

Denne bane skal prøves. Der er masser af muligheder. Du kan spille en hel dag fra 35-45 euro alt efter årstiden. Mange spiller 9 huller om morgenen, tager til stranden eller spiser en god frokost for derefter at spille igen om eftermiddagen eller om aftenen.

Banen fortjener 4 golfbolde

Race to Dubai – European Tour
Pr. 5. august 2012

1. Rory McIlroy 2.813.962 euro
2. Justin Rose 2.376.628 euro
3. L. Oosthuizeni 1.745.608 euro
4. Ernie Els 1.732.297 euro
5. G. Mcdowell 1.696.610 euro
6. F. Molinari 1.695.377 euro
7. N. Colsaerts 1.482.791 euro
8. Luke Donald 1.447.144 euro
9. Lee Westwood 1.417.370 euro
10. Grace Brand 1.407.799 euro

23. Thomas Bjørn 661.473 euro
25. Th. Olesen 643.150 euro

Verdensranglisten
Pr. 12. august 2012

1. Rory McIlroy 10,35 point
2. Luke Donald 9,59 point
3. Tiger Woods 8,71 point
4. Lee Westwood 7,35 point
5. Webb Simpson 6,23 point
6. Adam Scott 6,13 point
7. Justin Rose 6,12 point
8. Bubba Watson 6,11 point
9. Jason Dufner 5,93 point
10. Steve Stricker 5,78 point

41. Thomas Bjørn 2,85 point
59. Anders Hansen 2,31 point

Turneringer i september 2012

6.-9. september: KLM Open

13.-16. september: BMW Italian Open

28.-30. september: THE 2012 RYDER CUP

Club de Golf Dinamarca
21. september: Torrequebrada, sponsor: Handelsbanken

19.+20. oktober: Santana – Klubmesterskabet, sponsor: Nykredit

16. november: Los Naranjos, sponsor: Nordea

Af Stig Wiberg

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.