Det danske magasin i Spanien
Tandhygiejne hos hunde og katte

 

Tandhygiejne hos hunde og katte udgør en kompliceret del af dyrelægeplejen. Det kræver nemlig et grundigt arbejde, tålmodighed og specialudrustning. Mange spørger, hvorfor tandhygiejne er så vigtigt hos hunde og katte. Grunden er, at for at en hund eller kat kan have et optimalt helbred skal tænderne også passes. De fleste tandsygdomme kan behandles forholdsvist nemt. Forskellige kilder viser, at 60-90% af alle voksne hunde og katte har så store tandproblemer, at det er nødvendigt at behandle det. I en undersøgelse foretaget af Animal Medical Center i USA har man desuden konstateret, at af de katte, som skulle have renset sine tænder, led 65% af skader på tandhalsene, brud, skadede tænder og svulster, der alle krævede behandling.

 

Hvordan påvirkes hunde og katte af tandsygdomme?
Den mest almindelige årsag til tandproblemer er tandsten. Den breder sig nemlig hurtigt, sætter sig som betændelse i tandkøddet og i vævet rundt om tænderne. Det betændte væv bliver ømt og kommer nemt til at bløde. Bakterierne i tandstenen får dermed fri adgang til blodkredsløbet, hvorefter bakterierne nemt kan sætte sig på kroppens forskellige organer og forårsage infektion i områder langt fra munden. I mange publikationer om såvel menneskets som dyrs helbred kan man læse, at der er en forbindelse mellem mundinfektioner og sygdomme i organerne, som fx. hjertesygdomme. Der findes dog ikke punlikationer, der påviser en forbindelse mellem tandsygdomme og hjertesygdomme. Det er dog dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem de to nævnte sygdomme.

 

En dårlig tandhygiejne har også en psykologisk effekt. Hunde og katte, der lugter dårligt ud af munden, får nemlig ofte mindre opmærksomhed fra deres ejere. Der er ikke mange, der har lyst til at kæle med et dyr, der lugter. Man kan undre sig over, hvordan hunde og katte, der er kendte for deres gode lugtesans, har det, hvis de selv lugter grimt. Det er nok ikke særligt behageligt for dem. Tænk på at en hund har en lugtesans, der er ca. en million gange mere følsom end et menneskes.

 

Hunde og katte får tandsmerter ligesom mennesker gør det. En hund eller kat, der lider af store smerter, bliver ofte meget trist, fordi de ikke længere kan lege med deres tyggelegetøj. Husk på at en hund bruger sin mund på samme måde, som et menneske bruger sine hænder. Og hvis munden og tænderne ikke fungerer optimalt, kan det nemt blive et alvorligt handikap for hunden.

 

Tandsmerter hos hunde og katte
Mange tandproblemer giver ofte en akut smerte, som kan udvikle sig til en kronisk smerte, der påvirker dyrets livskvalitet og temperament. Det er ikke ualmindeligt, at hunde og katte, der pludseligt bliver nervøse eller agressive, har problemer med tænderne. Dyr har samme smerteterskel og tolerance som mennesker, men når vi mennesker får at vide, at vores hund har tandsmerter, stiller vi os ofte lidt skeptiske over for situationen, da hunden stadig spiser tørfoder og leger med sit tyggelegetøj, som om intet var galt. Grunden er, at hunde ligesom mennesker har lært at leve med smerter. Hunde er normalt flokdyr, og i naturen anses en syg hund for at være et svagt led med lille chance for at overleve. En hund, der har en bestemt plads i hierarkiet, ønsker at bibeholde denne status, og derfor har den lært ikke at vise svaghedstegn ved sygdom og smerter. En svag hund vil nemlig blive anset som en byrde og kan derfor risikere at blive isoleret.

Katte er mindre sociale små rovdyr. Men de kan også blive ofre for store rovdyr. Derfor bider de også smerten i sig og lader som om, de er friske.

Hvis en hunde eller kat har ømme tænder, skulle man tro, at den ville stoppe med at spise, men det er ikke tilfældet, for hunden/katten vil gøre alt for at overleve, også spise med ømme tænder. Måske tygger den kun med den ene side af munden, eller måske sluger den maden uden at tygge den.

 

Visse tandproblemer som knækkede tænder kan ske akut. Andre problemer som løse tænder sker derimod gradvist. Det betyder også, at hunde/katte har tid til langsomt at vænne sig til smerten. Så uanset om hunden eller katten viser tydelige tegn på smerter i munden, hersker der ingen tvivl om, at smerterne er lige så store, som hvis der var tale om et menneske. Normalt vil man ikke lægge mærke til, når en hund eller kat er syg, men så snart den begynder at få det bedre, vil man kunne se det. Derfor er det altid vigtigt at sørge for at hunde og kattes tænder passes godt.

Af Susanne Kamu, Skandinavisk Smådyrsklinik

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.