Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Nyd Solen
Det er dejligt at gå i solen. Solen giver energi, glæde og huden får en smuk glød, når den bliver plejet godt. Sørg for en god bodyscrub som grundlæggende pleje et par gange ugentlig. F.eks. Himalaya Scrub. Den bruges i bruseren på fugtig hud. Saltet, rosmarin og de lækre olier, der er i Himalaya Scrub, fjerner tør og ru hud. Du kan også lave din egen scrub ved at blande ½ dl olivenolie med 1 spsk. groft køkkensalt.
Gode tilskud Har du kun en kort ferie, er det fristende at løbe ud i solen og lade sig stege i mange timer, men lad huden vænne sig til solen og bliv ikke forbrændt. Start et par uger inden ferien med at tage Imedeen Tan Optimizer. Tabletterne hjælper dig til en smuk glød og til at du ikke så let bliver forbrændt. Vil du yderligere beskytte din hud, så sørg for at spise omega 3 fedtsyrer, E-vitamin, C-vitamin samt Selen. De er antioxidanter og hjælper dig, så du ikke så let bliver forbrændt. Husk at vi selv kan danne D3-vitamin i huden vha. sollys. Så vi kan i løbet af sommeren opbygge et lager af D-vitaminer i leveren til tre måneder. Solcreme med blot faktor 8 nedsætter kroppens dannelse af D-vitamin med 90%. I løbet af en halv times solbadning uden solbeskyttelse danner kroppen 500 mcg D-vitamin. Undgå den stærkeste sol mellem kl. 12 til 16 og brug solbeskyttelse resten af tiden. Når du bruger solcreme, så smør et tykt lag på. Der regnes med ca. 40 ml. til en voksen person. Brug en naturlig sunblocker på udsatte steder. Smør huden ca. en halv time før du går ud, så har virkestofferne fået lov til at trænge ind i huden. Det gælder om at blive langsomt brun og aldrig forbrændt. Din solbeskyttelse kan evt. være Dermaserien. Serien er helt ren og uden skadelige stoffer og så er den dejligt prisvenlig. Findes i faktor 8 – 50. Der findes mange andre ”rene ” muligheder f.eks. Aloe Vera m.fl. En god solbeskyttelse er at have let tøj på og at bruge parasollen.
Efter solbadet bør du smøre dig med en god aftersun f.eks. fra Aloe Vera eller Derma. Det giver en dejlig lindrende pleje til en soltræt hud.

Soleksem
Har du tendens til soleksem, kan det ofte forebygges et par uger før solbadning ved at spise betacaroten, kalk og magnesium samt lecithin. Dertil gerne Aloe Vera.

Solskoldning
Er skaden sket, kan du i mangel af bedre putte yoghurt eller tomatsaft på de angrebne steder. Men det er lettere og mere effektivt, hvis du har Aloe Vera gel til at smøre på. Smør gerne et tykt lag på flere gange dagligt.

Selvbruner
Vil du gerne hjælpe lidt på din sommerkulør, kan du supplere med en selvbruner, så naturlig som muligt. F.eks. Allisons selvbruner, der også virker plejende på huden. Det er en god idé at bruge et scrubprodukt inden påføringen af selvbruneren. Jo mere blød og glat din hud er, jo smukkere bliver din kulør. Vær forsigtig med selvbruneren på knæ og albuer, i fodleddet og rundt langs fodkanten.

Vægten
Hører du til dem, der skal passe på vægten, så vær super opmærksom på den i sommervarmen. Det er så ærgerligt at tage nogle kilo på, for så at slås med dem i lang tid, når hverdagen atter melder sig. Pas på med alkohol, sukker, slik, kager is og hvidt brød. Du kan sagtens spise en masse andre dejlige fødeemner f.eks. den skønne vandmelon, der, udover at den er sund for hjertet, næsten ikke indeholder kalorier. Skal du bare have noget sødt så brug evt. Agave sirup. Den har en superlækker smag. Den er lidt sødere end sukker. Det indeholder 76% fructose fra Agaveplanten. Det gode er, at den er et langsomt nedbrydeligt kulhydrat og dermed har et lavt glykæmisk indeks.

Motion
Hold din fysiske form ved lige under ferien. Svøm, gå lange ture: Brug om muligt cyklen, dans, løb, sjip, lige meget hvad. Sørg for at holde dig i form, så du også kan lide at se dig i spejlet, når hverdagen begynder igen. Få evt. hjælp fra CLA kapsler, der hjælper med at omdanne fedt til muskler, især hvis du også dyrker sport. Hører du til dem, der altid er sultne, så spis Spirulina en halv time time før hvert måltid. De hjælper med at dæmpe sulten. Det samme gør tilskud af Chrom.

Dyrker du meget sport i sommervarmen, så pas meget på dit blodsukker. Jeg ser mange sportsudøvere, der har blodsukkerproblemer, som de prøver at styre ved brug af sukker og forskellige læskedrikke. Du skal vide, at store mængder drue- og frugtsukker kan blokere for kobberenzymerne og være farlige for hjertet. Sørg for at få tilstrækkeligt med B-vitaminer, magnesium og kalk, kalium, zink, selen, essentielle fedtsyrer samt Q 10.

Blærebetændelse
Det er især mange kvinder, der lider af blærebetændelse om sommeren. Mange bliver liggende i deres våde badetøj efter at have været i vandet. Du bør skifte tøj, hver gang du har badet. Selvom du syntes, det er varmt, bliver underlivet alligevel afkølet. Pas ligeledes på kolde plastikstole uden hynder osv. Lidelsen er 50 gange så hyppig hos kvinder som hos mænd. Har du blærebetændelse, er du absolut ikke i tvivl. Du føler simpelthen, at du tisser glasskår, og at du skal tisse ofte, uden at der kommer særlig meget urin. Dertil kommer ofte feber og til tider blod i urinen. Drik godt med varm te, gerne padderokke, gyldenris og salvie, gerne et par liter dagligt. Spis godt med hvidløg. Tag evt. tranebær i kapselform og suppler med Rød Solhat – (Echinacea). Hold underlivet varmt og brug undertøj af ren bomuld.

Forkølelse
Er du uheldig at pådrage dig en sommerforkølelse, så spis godt med hvidløg og drik gerne en masse urtete, f.eks. af lakridsrod, gyldenris og timian. Lakridsrod er slimdrivende og god ved hoste. Gyldenris er slimhindestyrkende og timian virker desinficerende – så disse tre er en god kombination. Har du kun ingefær i huset, når forkølelsen kommer, så skær et par skiver og overhæld dem med kogende vand.

C-vitamin kan forebygge en forkølelse, men har du først fået den, så helbreder C-vitaminet den ikke. Af midler, der virker lindrende og helbredende, er f.eks. propolis og echinacea. Midlet Urtepensil fra Naturdrogeriet, der bl.a. indeholder Echincea, bukkehornsfrø m.m., hjælper med at få din forkølelse under kontrol og styrker dit immunsystem.

Myggestik
Hører du til dem, der normalt bliver overfaldet af myg, så garder dig denne sæson ved at spise ekstra med B-vitaminer. Tag dertil et ekstra tilskud af B1 ca. 300 mg, så holder de sig væk. Skal du til Thailand eller andre lækre steder i Asien, skal du vide, at kinesisk malurt kan være en god beskyttelse mod Malaria. Selvfølgelig skal du rette dig efter lægens vejledning, men det kan være en ekstra beskyttelse.

God ferie!

Af Anni Dahms, Anni’s Vitalshop

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa