Spanien besejret – Laudrup i centrum

Spanien besejret - Laudrup i centrum

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email



En familiefar hev sin lille søn op på armen af Michael Laudrup. Danskeren holdt smilende fast på ham og lod sig, midt i menneskemyldret af autograf-hungrende spaniere i alle aldre, fotografere sammen med den stolte knægt.
Et verdensnavn var kommet til bondesamfundet Alcalá de Valle – en andalusisk bjergby med 5.300 indbyggere, hvoraf en tredjedel denne lørdag var draget til det nyrenoverede fodboldstadion. Det spanske fodboldforbund havde i den anledning lagt en old boys-landskamp mellem Spanien og Danmark til dette udsted.
Efter kampen banede tre ungersvende sig adgang til det danske omklædningsrum og vendte glædesstrålende tilbage med tre danske trøjer med Laudrup-autograf. Teknisk direktør Sepp Piontek, den tidligere danske landstræner, snerrede med sin velkendte tyske attitude over al ståhejet.
Ikke kun for borgerne i Alcalá de Valle blev dagen stor, men også for Danmark. Den evige onde ånd, Spanien, blev besejret 3-1. Famøse nederlag gennem årtier til Spanien i EM- og VM-opgør (Sepp husker klarest det i 1986 ved VM-slutrunden i Mexico) blev hævnet.
De danske spillere var indlogeret på hotel Barracuda i Torremolinos, men anfører Michael Laudrup kom sammen med fru Siw og datteren Rebecca selv kørende til Alcalá del Valle i sin store, sorte Audi 8 fra deres nuværende bopæl i Moraleja-kvarteret i Madrid.

De ville ikke slippe ham

Uden politieskorte var de aldrig kommet derfra. Spanierne ville ikke slippe den danske berømthed og omringede bilen for at få billeder og autrografer.
Den 41-årige Laudrup var på denne dag ikke alene velspillende på banen (han lagde elegant op til det første danske mål), men var også særdeles imødekommende. Han ville helst ikke skuffe nogen af de mange fremmødte.
Og det blev også til et varmt gensyn med flere af de spanske spillere som José Emilio Amavisca og Guillermo Amor, Goikoetxea og Quique Estebaranz, alle fra FC Barcelona, som han i sin tid spillede sammen med. På mål for Spanien stod, i Alcalá de Valle, Carles Busquets fra FC Barcelona, som i sin tid opnåede 79 landskampe for Spanien. Det var i Cruyff-epoken i Barcelona.
Da vi spurgte det unge reporterhold fra Canal Sur om navnene på det spanske hold , svarede de: ”Vi husker ingen. Kun Laudrup!”
Og så blev han interviewet i spillertunellen.

Har arbejde som tv-kommenatator
Estebaranz er senere blevet tv-kommenatator for La Sexta.
Jobs som Michael Laudrup nu også bestrider for flere spanske såvel for danske TV 3 Plus som udenlandske stationer. Så i ventetiden for et nyt trænerjob til Michael Laudrup ligger han ikke på den lade side. Han stillede således også op for et mandskab af verdens bedste spillere i Lissabon i en match, hvor overskuddet gik ubeskåret til nødhjælpsarbejdet i katastroferamte Haiti.
For et år siden forlod familien Laudrup desillusioneret den russiske hovedstad, Moskva. Michael fyret som træner i Spartak Moskva, men 30 millioner kroner rigere.
”Nu lever vi såmænd en ganske almindelig tilværelse i Madrid”, fortalte Siw, da der i Alcalá de Valle blev hevet i Michael fra alle sider. ”Han passer sine kommentator-jobs, spiller nogle kampe og Rebecca passer sin skole”.
Men mange steder har Michael Laudrup status som en Gud – således denne lørdag i Alcalá del Valle.


Landskamp Spanien – Danmark (old boys)
i Alcalá del Valle: 1-3 (0-2)

Målscorere:
15. min: 0-1 Miklos Molnar
25. min 0-2 Steven Lusti
66. min: 1-2 Juan Sanchez, tidligere Valencia og Celta Vigo (straffespark)
75. min: 1-3 Søren Frederiksen

Tilskuere: 1800.

Michael & Co.
Store navne på det danske hold.
Målmænd: Mogens Krogh, Brøndby IF (10 landskampe) og Per Wind, Frem.
Markspillere: Christian Taylor, FCK, Per Nielsen, Brøndby IF (10 landskampe),
Rene Henriksen, AB, og Panathinaikos, Grækenland (66 landskampe), Steven Lusti, Næstved, Herfølgre Boldklub, AB, FC Lyn i Norge og Silkeborg IF. (9 landskampe), Michael ”Mio” Nielsen, Frem, Lille, Frankrig, og FCK, Stig Tøfting, AGF, Hamburg SV i Tyskland, OB, Duisburg i Tyskland, Bolton i England, og Hacken i Sverige (41 landskampe), Michael Laudrup, Brøndby, Juventus i Italien, Lazie i Italien, FC Barcelona i Spanien, Real Madrid i Spanien, Vissel Kobe i Japan, og Ajax Amsterdam i Holland, og trænerkarriere i Brøndby IF og Getafe i Spanien med en hurtig afsked med Spartak Moska i Rusland (104 landskampe), Steffen Højer, Viborg, AaB, Brescia Calcio, Italien, FC Midtjylland og OB (1 landskamp), Martin Johansen, FCK og Coventry i England (1 landskamp), Thormas Thorninger, Vejle, PSV Eindhoven, AGF, Perugia i Italien, FCK, Udinese i Italien og AGF (3 landskampe), Søren Frederiksen, Frederikshavn, Viborg, Silkeborg, AaB (1 landskamp) og Miklos Molnar, Frem, Standard Leige, Belgien, Servette, Schweiz, FSV Frankfurt, Tyskland, Sevilla, Spanien og Kansas City, USA (18 landskampe).

Træner: Allan Michaelsen, B 1903, Nantes i Frankrig, Eintracht Braunsweig i Tyskland, FC Chiasso, Schweiz, Svendborg FBb og B 1909. Træner i en lang række klubber (8 Landskampe).

Teknisk direktør: Sepp Piontek, Werder Bremen i Tyskland (6 landskampe), klubtræner i Foruna Dusseldorf, FC St. Pauli, Werder Bremen, alle Tyskland, og landstræner i Haiti, Danmark og Tyrkiet.

Holdleder: John Larsen, Vejle og Lyngby (17 landskampe).

Læge: Mogens Kreutztfeldt (25 år med det danske landshold. Stoppede sidste år).

Af Morten Møller

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa