Nye, men kendte ansigter i Centro Idea

Nye, men kendte ansigter i Centro Idea

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Nature Clinic og Frisør Gootlieb delte indtil for nylig lokale i Fuengirola bymidte, men blev hurtigt enige om at slå til, da der blev et godt lokale ledigt i Centro Idea med masser af gratis parkeringspladser. ”Efter 27 år i selve byen var det lidt vemodigt at flytte, men objektivt set, havde vi for mange kvadratmetre og for få parkeringspladser, og så hjalp corona-krisen også til at tage beslutningen,” fortæller Kim Gottlieb, som glæder sig over at tage imod nye som gamle kunder i sin nye salon på bagsiden af Centro Idea. Det samme gør Claus Beyer Ottedahl fra Nature Clinic Spain og Nature Shop Centro Idea.”De fleste ved allerede nu hvor vi holder til. Vi har fået et hyggeligt og lyst lokale med en dejlig terrasseplads foran, hvor vi kan hygge med vores klienter. I det nye lokale har vi nu både frisørsalon, butik samt to klinikrum”, fortæller den danske behandler.  De sidste fire årtier har Claus uddannet sig og arbejdet med akupunktur, Reiki-healing, zoneterapi, kinesiologi og NCT-terapi, både som behandler og underviser.”Det giver mig mulighed for flere gode kombinationsbehandlinger og løsninger til at hjælpe folk. Er du i tvivl om vi kan hjælpe dig, så er du altid velkommen til at bestille en gratis konsultation på 15 minutter,” fortæller Claus, der i øjeblikket har travlt med behandlinger mod myggestik med akupunktur samt mange der ønsker at styrke både krop og sind.”Det er klart, at denne tid giver ekstra udfordringer hos mange og alle ønsker at passe ekstra godt på selv og sine kære. Den store usikkerhed og den sociale isolation giver ligeledes ekstra behov og jeg oplever desværre flere og flere med stress og angst,” fortæller Claus.Claus har med flytningen også udvidet forhandlingen af natur produkter.”Jeg har et bredt udvalg i Nature Shop Centro Idea af vitaminer, mineraler, kosttilskud samt hampolie med CBD, urtekapsler, Colloidal Silver, Colloidal Gold samt indlæg til sko og rejse- og støttestrømper. Jeg har blandt andet indgået et samarbejde med både BIOSYM og SOLGAR. Her i september er vi også klar med en helt ny speciel creme til psoriasispatienter – den fjerner ikke psoriasis, men den hindrer skæl og kløe,” fortæller Claus.Produkterne sælges også på webshoppen: www.nature-pharma.shop samt på www.vitaminas-shop.com                                                                               Sidste kvinde i trekløveret er den dygtige kosmetolog Angela Cervin. Efter en kort afstikker er hun tilbage i gamle omgivelser. ”Det er dejligt at være tilbage og dejligt at komme i gang igen efter en stille periode for alle,” siger den svenske kosmetolog.

Tidsbestilling til de tre kan ske på telefon: Kim: 952 66 09 44, Claus: 665 41 74 95 og Angela: 664 56 64 96

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa