Det danske magasin i Spanien
Køb en bog eller tre – det går til et godt formål

Køb en bog eller tre – det går til et godt formål

For snart 15 år siden startede Kim Gottlieb, vores kendte frisør i Fuengirola, et spændende projekt, for at hjælpe CUDECA.

CUDECA er en nonprofit organisation, der hjælper cancerpatienter med pleje og omsorg i hjemmet og på hospice, uden omkostning for patienten eller familien.

I stedet for at smide bøger ud, hvis man ikke længere havde plads til dem, kunne man aflevere dem i Kims frisørsalon. Bøgerne blev derefter solgt, og pengene gik ubeskåret til CUDECA. Nu er Kim Gottlieb flyttet til Centro Idea, og har ikke længere plads til bøgerne. Vi har derfor tilbudt at fortsætte det gode initiativ.

Det er nu muligt at købe brugte bøger hos Kaas & Kirkemann Forsikringsmæglere. Inde på vores hjemmeside finder du en liste over de bøger, der er til salg. Der er mange spændende bøger, og de er i meget god stand. Én bog koster 5 EUR og 3 bøger koster 10 EUR. Du kan finde mere information på følgende link https://kaaskirkemann.com/da/boeger/ eller på vores hjemmeside kaaskirkemann.com.

Du er også meget velkommen til at aflevere bøger til det gode formål på vores kontor. Vi tager kun imod bøger, der er i god stand, da vi har lært af Kim Gottliebs erfaring, at slidte og plettede bøger ikke bliver solgt.

Få mange timers god underholdning samtidig med at du støtter CUDECA.

Pernille Kaas

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.