Det danske magasin i Spanien
Málaga byder online-folket velkommen

Málaga byder online-folket velkommen

”Málaga WorkBay” er Málaga kommunens nyeste initiativ (gennem det kommunale selskab ProMálaga) for at lokke nationale og internationale online-medarbejdere – også kaldet distancearbejdere – til byen. Det sker via tilbud om hjælp ved ankomst til at etablere sig, finde bolig, læge, få NIE nummer, finde skole til børnene, mødelokaler, etablere netværk etc. Projektet skal med andre ord gøre tilgangen til livet i Málaga lettere.

Initiativet er en del af kommunens plan for ny økonomisk vækst. Málaga kommune ønsker at fremstå som en attraktiv og nytænkende by med ideelle faciliteter for folk, der arbejder online. Initiativet er en del af kommunens plan for ny økonomisk vækst. 

Projektet er netop blevet præsenteret af Málagas borgmester, Francisco de la Torre, og Rosa Sánchez, som er byrådsmedlemmer med ansvar for turisme, marketing og investeringer i byen. Sammen understregede de byens egenskaber og styrker:  den store mængde af allerede etablerede virksomheder, det høje universitetsniveau, den kulturelle baggrund, sin Smart City-model og, ikke mindst, byens teknologipark.

Det nye projekt markedsføres intenst – også digitalt med blandt andet videoer på de sociale medier og via hjemmesiden www.malagaworkbay.com. Derudover har man produceret en reklamefilm, hvor byens nuværende online-medarbejdere fortæller om deres erfaringer med at arbejde online fra Málaga. De nævner særligt byens sikkerhed, klimaet, livskvaliteten, infrastrukturen, de internationale skoler og den brede kultur. 

Málaga har de seneste år fået fine anmeldelser verden over, blandt andet en tiende plads i organisationen The Best European Destinations fra november forrige år med kommentaren:

”Ofte tænker man bare på sol og strand, men byen har meget mere at byde på. Málaga er perfekt for familier men også for digitale nomader, singler og par.”

(Kilde: malaga.eu)

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.