Foråret og en masse spændende aktiviteter er på trappen
Efter en kold, våd og blæsende februar, så har vi nu taget hul på marts og på vej ind i foråret, hvor der venter masse af aktivitet og underholdning i DET DANSKE HUS og forhåbentligt mere sol og varme.
Det er en stor glæde, at vi nu også kan byde velkommen til en måned med fantastisk underholdning, foredrag, country musik og klubbens årlige generalforsamling samt en masse faste aktiviteter. Ligeledes er det en stor fornøjelse at kunne fortælle, at vi nu har fået et fast samarbejde med en gruppe dygtige teaterfolk, der lover nogle spændende arrangementer i DET DANSKE HUS – som vi glæder os rigtig meget til at kunne præsentere for jer.
Så velkommen i DET DANSKE HUS – stedet, hvor vi mødes….
På gensyn i DET DANSKE HUS
Claus Ottedahl
Formand
SHOW MED JACOB HAUGAARD
”HAMMER, HAMMER FEDT” – der venter et par fantastisk dage, når Jacob Haugaard kommer til DET DANSKE HUS fredag den 10. marts til det første show (udsolgt) og til EKSTRA SHOW lørdag den 11. marts 2023.
Jacob Haugaard har i mange år været en kendt performer, hvor han blander komedie, sang og instrumentalmusik i sin helt egen unikke stil.
Han har indspillet mange plader og cd èr, produceret radio, film og tv med et langt samarbejde med komikeren og entertaineren Finn Nørbygaard.
Nu giver den forrygende komiker, skuespiller, musik, komponist, forfatter, tv-vært og tidligere folketingsmedlem den gas i DET DANSKE HUS.
Et arrangement af SunShine Events og DET DANSKE HUS.
FERNISERING
Nok en sæson er gået, hvor bliver tiden dog af? De kreative fra Malerværkstedet – stedet hvor klubbens medlemmer hygger sig og inspirerer hinanden – udstiller igen egne værker i Club Danés.
Vi indbyder alle til at møde op til ferniseringen lørdag 18. marts fra kl.12.00, hvor vi udover en hyggelig snak med vore aktive udøvere byder på et glas Cava.
FOREDRAG
Lørdag den 18. marts kl. 13.00 er der et foredrag om Aktiv dødshjælp.
Der er mange juridiske spørgsmål der trænger sig på den forbindelse. DET DANSKE HUS får besøg af advokat Mona Davidsen som vil svare på bl.a.:
Foredraget tilbydes til 20€, hvor vi først spiser smørrebrød inden vi går ind til foredraget kl. 14.00.Prisen er ekskl. drikkevarer.
Du tilmelder dig til dette foredrag på www.clubdanes.dk under ”ARRANGEMENTER”.
BRIDGEKLUBBEN
Vi spiller bridge hver mandag og onsdag. Mødetid omkring kl. 14.30, hvor vi drikker en kop kaffe eller andet sammen. Spillet begynder kl. 15.00. Gæster er velkomne. Til- og framelding skal ske senest dagen før hos Gerda Ehlers på 663 495 432 eller på gerda@ehlers.eu.com Gebyr for medlemmer er 4.00 € og for gæster 5.00 €.
Weekenden d. 4-5. marts tager vi på tur ud i det blå. I år har vi valgt Rincon de la Victoria. Vi spiller bridge og hygger os sammen. Tilmelding sker til Gudrun Lund-Andersen, gudrunluna@hotmail.com .
– og reserver også allerede nu lørdag d. 25. marts, hvor vi afholder den årlige forårsturnering i klubben. Tilmelding til Gerda Ehlers eller på opslag i klubben.
Yderligere info fås vores hjemmeside: http://www.clubdanes.dk/bridgeklubben/
PÅSKEFROKOST med swingmusik
Lørdag d. 8. april fejrer DET DANSKE HUS / Club Danés traditionen tro påskelørdag i klubben med en dejlig frokost med alt hvad dertil hører. Vi begynder spisningen kl. 13.00.
Fra kl 14.00 byder vi på et gensyn/genhør med finske Antti Sarpila, som i bedste Benny Goodman stil underholder os på sin klarinet sammen med sit band. Antti var en del af den amerikanske swing scene i slutningen af 80-erne, hvor han som ganske ung blev inviteret på turné sammen med andre jazzmusikere for at hædre Benny Goodman efter hans død i 1986.
Tilmelding via www.clubdanes.dk eller på kontoret.
INDKALDELSE TIL DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I
CLUB DANÈS / DANSK SPANSK SAMVIRKE
FUENGIROLA/MIJAS
Søndag den 19. marts 2022 kl. 11.00 i Restaurant Casa Danesa
Dagsorden iht. til vedtægterne
Adpkt. 7:
Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
Lissie Nielsen, Erik Hansen & Carl Eric Engel er på valg. De modtager alle genvalg.
Ad pkt 8:
Følgende revisorer er på valg:
Agnes Schelde modtager ikke genvalg
Dorthe Christoffersen stiller op som revisor.
Følgende revisorsuppleanter er på valg:
Husk: at forslag der ønskes behandlet på Generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Medlemmer, der ønsker at stille op til valg skal meddele deres ønske senest 8 hverdage inden generalforsamlingen.
Årsregnskab 2022 og budget 2023 kan fremsendes på mail 10 dage før generalforsamlingen.
Husk at betale kontingent for 2023 for at være berettiget til at stemme på Generalforsamlingen.
Bestyrelsen kan kontaktes på mail@clubdanes.dk. Love og vedtægter kan læses på hjemmesiden: www.clubdanes.dk.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001
Please share your location to continue.
Check our help guide for more info.