Det danske magasin i Spanien
Entertaineren Jacob Haugaard indtog Det Danske Hus i Mijas

Entertaineren Jacob Haugaard indtog Det Danske Hus i Mijas

To udsolgte shows i Det Danske Hus blev en kæmpe succes, da entertainer Jacob Haugaard gik på scenen. Et show der var arrangereret af Morten Møller fra SunShine Events og det Det Danske Hus, og hvor en stor gruppe af virksomheder bakkede op, så de 250 gæster kunne få en fantastisk aften med spisning og show.


Efter showet var det en glad Jacob Haugaard der sagde: 
”Det er jo et forrygende publikum, jeg har nydt disse to shows,” og der var også ros til Det Danske Hus:
”Det er et rigtigt hyggeligt sted og jeg vil meget gerne komme tilbage i klubben og jeg vil også gerne lave nye shows og hjælpe med at skaffe nye medlemmer, så klubben fortsat kan fortsætte dette arbejde.”

Formand for Det Danske Hus, Claus Ottedahl, er glad for den store opbakning og ligeledes for opbakningen fra Jacob Haugaard:
”Det er jo fantastisk at se folk hygge sig og grine så meget. Vi kæmper som mange andre fortsat med følgerne fra corona-nedlukningen. Det har kostet mange penge og mange medlemmer rejst hjem. Men heldigvis, så har vi også fået mange nye medlemmer samt flot opbakning til vores arrangementer. Så vi ser fortsat en spændende fremtid med mange arrangementer og aktiviteter.”


”Ligeledes glæder jeg mig over opbakningen fra Jacob Haugaard, som også betyder, at vi har fået en del kontakter til nye kunstnere, som vi vil forsøge at indgå et samarbejde med. Det Danske Hus skal være et spændende kulturhus og foreningshus, hvor Club Danés fortsætter de mange aktiviteter.”

Formanden sender samtidig en stor tak til Morten Møller fra SunShine Events, der gik bort kort før dette show:
”Morten Møller startede disse arrangementer med de kendte kunstnere fra Danmark i samarbejde med Det Danske Hus, og dette blev det tredje arrangement vi lavede sammen og desværre også det sidste. Men vi fortsætter det arbejde som Morten Møller har startet op og helt i Mortens ånd,” slutter Claus, der samtidig sender en stor tak de mange sponsorer, der bakkede op om showet med Jacob Haugaard.



Sponsorerne var: Helle Hollis, Anni´s Vital Shop, Kaarsberg Estate, BoConcept, Unioptica, Sanum Physiotherapi, Nordic Muebles, Rincón Rent, Bolig-udland.dk, Kaas & Kirkemann, Consulta Quiropráctica Mogens Dahl, Muebles Piramides Puerto, Malaga Holiday Homes, CC Ejendomme Køge, Golf N’ Living, Your Home Styling, Norrbom Marketing, Advokat Ana Mª Navarrete.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.