En dag med Diana Serop

På en eller anden måde er Diana Serop meget spansk i sin fremtoning, selvom hun taler flydende dansk og endda med sydsjællandsk dialekt. Den snart 50-årige dansker var da også kun otte år, da hendes forældre droppede den trygge tilværelse i Ringsted og flyttede med deres tre børn sydpå for at skabe sig et helt nyt liv i det Andalusien, de under en ferie var blevet så forelskede i. Uden arbejde eller kendskab til spansk startede familien bogstaveligt talt helt fra bunden med at bygge et hus på landet ved Churriana, mens de boede i campingvogn. Børnene blev sendt i spansk skole i Torremolinos. ”Det var faktisk meget modigt af mine forældre”, indrømmer Diana, der dog selv har arvet noget af eventyrlysten og flyvskheden. Da hun var 15, blev hendes forældre skilt, og de flyttede tilbage til Danmark, men hun kunne slet ikke falde til. Rastløsheden resulterede i et år i USA som udvekslingsstudent, guide på et græsk krydstogtskib og et længerevarende ophold i Mexico, på Tenerife, Mallorca og i Alicante som led i hendes job i Spaniens største hotelkæde, Sol Meliá.

Hendes mobil ringer flere gange under interviewet, og hver gang taler Diana et nyt sprog: engelsk, spansk, dansk, fransk og sågar tysk. ”Jeg har sprogøre”, siger Diana næsten undskyldende, og forklarer at hun lynhurtigt opfanger og husker lyde og sætninger fra andre sprog. Hvilken gave! Dianas sprogkundskaber har været en stor fordel for hende i karrieren inden for turistbranchen.
Fra 1990 til 2002 var Diana pressechef for Costa del Sols Turistråd (Patronato de Turismo). ”Det var et utrolig spændende job med masser af fart på. Jeg rejste rundt i hele verden og var med til at promovere Costa del Sol som turistmål. Jeg elskede det job”, siger Diana. Med datteren Lauras ankomst i 1994 blev det dog lidt af en udfordring at få hverdagen til at fungere med de mange rejser, og efter en skilsmisse i 2000 begyndte det stressende arbejdsliv at tære på kræfterne. ”I 2002 sagde jeg mit job op. Jeg trængte til et sabbatår, hvor jeg kunne koble helt fra og gå og sætte mit landhus i stand”, forklarer hun. Sabbatåret blev til flere og derefter var Diana i en periode pr-chef for Fuengirolas zoologiske have.
I 2008 blev hun så tilbudt sin aktuelle stilling som marketingsansvarlig for gourmetrestauranten Roca Tranquila i Torreblanca (Fuengirola). ”Det har været en stor opgave at lancere en ny gourmetrestaurant, som ikke just ligger i centrum og så i krisetider, men det har været spændende. Takket være vores fantastiske produkt, har vi efterhånden fået os et rigtig godt navn og mange faste kunder”. I øjeblikket er Dianas største udfordring at organisere og promovere Det Danske Kokkelandsholds besøg på Roca Tranquila i denne måned. ”Jeg håber, at folk sætter pris på muligheden for at deltage i dette helt unikke arrangement, og at madentusiaster vil komme og opleve så mange professionelle kokke sammen i aktion. Og selvfølgelig smage på deres retter”, siger Diana, der også glæder sig meget til at vise landsholdet rundt i området. Der er ingen tvivl om, at de får den bedste guide, der findes, for meget få kender Málaga-provinsen så godt som Diana. Hun har i årevis vist journalister og tv-hold fra hele verden rundt til de bedste, flotteste og sjoveste steder. Efter sit besøg beskrev den kendte danske kok Claus Meyer hende i en af sine bøger som ”en spinkel dansk pige med en appetit som en andalusisk olivenplukker”.

Min dag:
Kl. 6.30: Jeg står tidligt op, for jeg har 45 minutters kørsel til Torremolinos, hvor min datter går i skole. Ingen morgenmad, det bliver kun til en kop kaffe til hverdag.
8.00: Afleverer Laura i skolen (som sjovt nok er den samme, jeg gik i som barn).
8.30: Begynder arbejdet på restauranten, checker emails og reservationer. Forbereder alt til et privat madlavningskursus, vi har i dag.
9.30: Telefonarbejde: Laver aftaler om annoncering og interviews, modtager leverandører, ordner lidt regnskab, foretager rettelser på vores webside og når lige at få et lynmøde med Kasper og vores overtjener.
11.00 : Kører af sted til et interview i Mijas TV og Radio.
11.30: Jeg fortsætter til Ronda, hvor jeg skal aftale besøg af kokkelandsholdet på Conrad vinbodega. Vi har forberedt et super program til deres fridage; foruden Ronda tager jeg dem en dag til Málaga på marked, til Rio Frío for at besøge kaviarfiskefarmen, til en olivenoliefabrik, og naturligvis til frokoster med lokal gastronomi.
14.30: Tilbage til restauranten. Hilser på kursusdeltagerne og frokostgæsterne. En af dem vil gerne have priser og menuer til en privat fest i april. Får lidt mad (man skal passe på figuren, når man arbejder på en restaurant!).
15.30 : I dag har jeg ikke tid til tennis, men ellers plejer jeg at spille et par gange om ugen. På vej hjem køber jeg ind og henter brænde til pejsen.
16.30 Henter Laura i skolen, og tager forbi planteskolen efter ”goodies” til haven.
18.00: Det første jeg gør, når jeg kommer hjem, er at tage mine gamle jeans og sko på. Så går jeg en lang tur med hundene, mens Laura laver lektier. Vi fordeler huslige pligter: Vasketøj, madlavning, opvask, indkøb mm.
19.00:. Så er det tid til alle de private anliggender: Bestille tid hos tandlægen, dyrlægen, mekanikeren og forberede diverse papirer til bank, kommune, skat, mm. Jeg har altid gang i 117 ting, også for familie og venner.
20.30: Forbereder lidt let aftensmad. Jeg elsker god mad, men er en katastrofe i et køkken og kan blive helt hysterisk, hvis jeg har gang i mere end ét blus.
21.00: Ser nyhederne og læser lidt eller ser en film.
24.00: Går i seng.

Spørgsmål til Diana:

Hvad savner du mest fra Danmark?
Der er egentlig ikke noget, jeg savner, men der rigtig mange ting, jeg godt kan lide ved Danmark: Grønne landskaber, fred og ro og renlighed på offentlige steder. I mange år savnede jeg saltlakrids og remoulade, men nu kan man jo få det alt sammen hernede.

Hvilket tidspunkt i døgnet er det bedste?
Mit yndlingstidspunkt er lørdag eller søndag formiddag, hvor jeg bliver vækket af fuglepip og kirkeklokker, og efter at have knoklet et par timer med have og hus (der er altid nok at lave med vedligeholdelse af et stort hus), sætter jeg mig med en velfortjent kold øl. Så er jeg lykkelig.

Hvordan ville du tilbringe den perfekte fridag?
Min perfekte fridag er at køre en tur til Ronda, Jeréz eller Granada, eller endda helt til Portugal, for at finde et lokalt loppemarked eller kigge i antikvitetsforretninger og bagefter nyde en god frokost på en lokal restaurant. Jeg elsker gamle ting og god mad.

Hvad kan gøre dig rigtig sur?
Uprofessionalitet, ”funcionario mentalitet” At folk ikke tager deres job alvorligt, sjusker, pjækker, er ligeglade…

Hvordan forkæler du dig selv?
Med rejser. Selvom jeg har rejst hele livet, har det altid været af professionelle grunde og nu forkæler jeg mig selv med private rejser, både lange og korte. Sidste år var jeg i Kenya, men bare en weekend i Tarifa f.eks., giver mig ny energi til lang tid.

Hvornår taler du spansk?
Altid. Dog taler jeg dansk med min datter.

Hvem ville du gerne være for en dag og hvorfor?
Vores køkkenchef Kasper Nielsen. Jeg beundrer og misunder ham hans talent. Jeg elsker at spise god mad, men jeg er en katastrofe i køkkenet.

Blå bog:
Navn: Diana Serop
Født: 1. maj 1960 i Californien, hvor hendes forældre mødte hinanden.
Stjernetegn: Tyren
Bopæl: Villafranco de Guadalhorce
Flyttede til Málaga: I 1968, som otteårig
Civilstatus: Alene med datteren Laura på 15 år. To store hunde og en kat.
Yndlingsspise: Sin mors frikadeller, boller i karry eller ”retter under 10 minutter”.