Thierry mistænkes for at være delagtig i bombeattentatet i 2006 ved lufthavnen i Madrid, hvor to personer omkom.
ETA-chef, der indgik og brød fredsforhandlinger, er død
Den tidligere chef for den baskiske terrororganisation Xavier López Peña, kendt som Thierry, afgik lørdag den 30. marts ved døden. Han var indlagt på hospitalet Pitié Salpêtriere i Paris på grund af kardiovaskulære problemer. I torsdags fik han en hjerneblødning, som han ikke kom sig over. Ellers havde han siden 2008 opholdt sig i fængslet i den sydfranske by Fleury, efter han blev anholdt i Bordeaux. Han stod sammen med ti andre formodede ETA-medlemmer anklaget ved domstolen i Frankrig for at have deltaget i en kidnapning af en spansk familie i netop Frankrig, mens han bl.a. også er anklaget for samarbejde med FARC og forfølgelse af en betjent fra Policia Local, der blev dræbt i 2003. Thierry havde været medlem af ETA siden 1980’erne, og afventede flere retssager både i Frankrig og i Spanien.
Thierry vil nok blive bedst husket som den, der i løbet af årene 2004 – 2006 indgik forhandlinger om en mulig permanent våbenhvile med den daværende statsminister, José Luis Zapatero og PSOE. Forhandlingerne blev afholdt i Oslo, hvor ETA’s ledere opholdt sig. Men han formodes også at være ansvarlig for afslutningen på diskussionerne, der den 30. december 2006 manifesterede sig i attentatet ved T4-terminalen i Barajas-lufthavnen i Madrid. To personer fra Ecuador omkom. Det samme gjorde fredsforhandlingerne. Da Thierry blev anholdt, kaldte den daværende indenrigsminister og nuværende leder af oppositionspartiet PSOE, Alfredo Pérez Rubalcaba, ham for ”den person med den største politiske og militære indflydelse i organisationen.”
Familiemedlemmer og sympatisører bad efter hans sygdom om at få ham overført til et fængsel eller et sygehus i Baskerlandet. Hans sygdom og efterfølgende død har også ført til, at den radikale, baskiske venstrefløj, abertzale, har gentaget ETA’s krav om at få overført samtlige fængslede medlemmer til fængsler i eller tæt på Baskerlandet. Næsten 700 medlemmer af organisationen sidder i forskellige fængsler i hhv. Spanien og Frankrig. Den nuværende ETA-ledelse har, efter at Norge for nyligt udviste fire af dets medlemmer, advaret om, at det kan få ”negative konsekvenser”. Thierry selv blev 54 år.
Marbellas gamle bydel er et af mange trækplastre.
350.000 russiske overnatninger på Costa del Sol
Costa del Sols turistforening, Patronato de Turismo, meddeler nu, at russere i løbet af 2012 stod for 350.000 overnatninger på Kystens hoteller. Det er en fremgang på 26 procent i forhold til året før.
Deres foretrukne destination på Costa del Sol er Marbella, og byen er nu den tredje mest besøgte blandt russerne, når feriemålet hedder Spanien. Foran Marbella ligger stadig Madrid og Barcelona. Antallet af russere, der er gået gennem Málagas lufthavn, steg med 27 procent fra 2011 til 2012, hvor 45.882 russiske statsborgere ankom. Tendensen fortsætter, for i januar og februar ankom 4.455 russere, og det er 20 procent flere end i de samme måneder i 2012.
Playa de El Muerto som den oftest ser ud.
Belgier fundet dræbt i Almuñécar
En mand, som i lørdags blev fundet død på stranden i Almuñécar, viser sig at være blevet dræbt at flere knivstik, skriver Europa Press. Manden havde desuden selv en kniv i højre hånd, da han blev fundet på stranden, der bizart nok hedder Playa de El Muerto. Han var 76 år og belgisk statsborger. Politi og retsmedicinere er nu ved at undersøge sagen.
Den fabelagtige kat kan nu ses i Jerez.
Ansigt til ansigt med den iberiske los
Biologer ved den zoologiske have i Jerez har i mange år deltaget i arbejdet med at bevare den iberiske los. Derfor, og fordi man har skabt et habitat lig naturen, er netop denne zoologiske have den første, som kan vise denne mytiske, men udryddelsestruede kat.
Man kan se to eksemplarer, parret Esperanza og Jub. Lossen, på spanske lince ibérico, på latin lynx pardinus, var længe i fare for at blive den første store kat til at uddø siden sabeltigeren. Tab af territorier til bebyggelse og landeveje, hvor mange losse desuden er blevet kørt ned, jagt på den og også dens primære fødekilde, kaninerne, har været med til at mindske bestanden til omkring hundrede eksemplarer. Den levede før i flere isolerede områder på den iberiske halvø, dog fortrinsvist syd for Madrid.
De seneste år har et ihærdigt redningsarbejde, først og fremmest i opdrætscentret El Acebuche i naturparken Doñana i Huelva, væsentligt forbedret lossens overlevelseschancer. De første losse blev født i fangenskab i 2005 og siden har også udsætning af losse i naturen og forbud mod jagt og rævesakse samt udsætning af mad til dyrene været med til at få antallet op på omkring 450 eksemplarer.
Den iberiske los kendetegnes ved dens spidse ører med langt, strittende hår, og den er i familie med den eurasiske los, der bl.a. lever i Norge og Rusland. Læs mere om lossen i den zoologiske have i Jerez på www.zoobotanicojerez.com.
Kors og festligheder.
Kryds i kalenderen: Majkors i Córdoba
Cruces de mayo (majkors) er en tradition, som efterleves i mange spanske byer, men det i Córdoba overgår dem alle. Her afholdes festivalen i år allerede fra den 1. til den 5. maj. Kæmpestore, blomsterprydede kors, som skal vise respekt for det kors, Jesus blev korsfæstet på, bæres hver dag gennem byen, og kan så ses på pladser og andre åbne områder. Det er en religiøs fest, men det forhindrer naturligvis ikke, at der er små boder med diverse forfriskninger sat op langs ruterne og omkring korsene, ligesom der spilles flamenco-musik og danses for vel ligesom at fejre de store kors.
Foredrag v/tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen
Den 8. april kl. 19.00 i Margrethekirken. Billetpris pr. person € 15,-
Hanne Bech Hansen er kvinden, der har haft et spændende liv i en dengang ellers mandsdomineret verden. Hanne Bech Hansen har siddet på en af Danmarks mest magtfulde poster. Hun vil fortælle om sit liv. Barndom, uddannelse, familie og sin karriere, efter hvilken hun begyndte at skrive kriminalromaner. Der vil være mulighed for at købe sandwich, øl, vin eller vand. Du kan købe billetter i Margrethekirken hos Susanne Marke, der også kan træffes på mobil 655 140 238.
Margrethekirkens bustur lørdag den 6. april
Bustur til Andalusiens største saltvandssø, frokost og rundvisning på appelsinplantage med start i Fuengirola ved Euromarket ca. kl. 9.00. Vi starter dagen med at sætte kurs mod saltvandssøen Fuente La Puenta, som ligger lidt nord for Antequera. Området er en naturpark, og saltvandssøen besøges hvert år af tusindvis af trækfugle. Undervejs vil dagens guide fortælle om stedet og de dyr, som benytter området. Efter et par timer i dette smukke område sætter vi kurs mod en appelsinplantage, hvor den lokale landmand modtager os. Efter rundvisningen serveres der frisk salat og land-paella til os alle med vin og vand. Alt efter vejret sidder vi indenfor eller ude i det fri. Der vil være mulighed for både at købe økologiske appelsiner, økologisk olivenolie og lokalt indsamlet honning.
Billetter á 40€ per person købes i Margrethekirken. Inkl. bus, rundvisning og frokost med vin, vand og kaffe. Henvendelse kan også rettes til Susanne Marke tlf. 655 140 238
¿Qué pasa? – aktiviteter de kommende dage
Helligdage
1. maj: Arbejdernes dag er helligdag i hele landet.
Frigiliana
Indtil 1. juni
Se Arne Haugen Sørensens separatudstilling, Englens Kamp med Duenden, i Galería Krabbe. Læs mere på www.galeriakrabbe.com.
Fuengirola
Indtil 20. april
Udstilling med akvareller af Jussi Suominen og Antti Sarpila på Galeria La Perla.
4. april kl. 20.30
Tango-musik og -dans med Tango ’92 i Casa de la Cultura. Entré 5 euro.
6. april kl. 20.00
Koncert med Ricky Lavazza på Salon Varietes.
8. april kl. 16.30
Forelæsning Costa del Sol DFAS. Artists’ Views of Australia – Aboriginal, Pioneer, Botanical and Impressionist. Forelæser Caroline Holmes. I Salon Varietes. Kontakt Yvonne Sjokvist: 664 160 652, www.costadelsoldfas.com. Gratis for medlemmer, entré 10 euro for ikke-medlemmer.
11. og 12. april kl. 09.30-14.00 og 16.00-22.00
Bonsai-udstilling i Casa de la Cultura.
Málaga
Indtil 9. juni
Picassos fra Málaga, eller Picasso de Málaga, er titlen på en udstilling over det kunstneriske genis liv i byen. Den kan ses på Museo Picasso, C/ San Agustín. Læs mere på www2.museopicassomalaga.org.
5. april kl. 20.30, 6. april kl. 20.00
Violinkoncert med Jesús Reina og Málagas Filharmoniske Orkester, der spiller Mendelssohn, Walton i Elgar, på Teatro Cervantes. Entré fra 7 euro på www.unientradas.es.
7. april kl. 10.00
Halvmaraton afvikles med afgang fra stadionet Ciudad de Málaga. Læs mere på www.mediamaratonmalaga.com.
14. april kl. 19.00
Koncert med Raimundo Amador y Vargas Blues Band, der spiller blues og flamenco, på Teatro Cervantes. Entré fra 12 euro på www.unientradas.es.
Marbella
Indtil 22. juni
I anledningen af 20 års jubilæum byder museet Museo del Grabado Español Contemporáneo på en udstilling af prisvindende gravørkunst. Museet ligger på Calle Hospital de Bazán i den gamle bydel.
12. april kl. 19.30
Klassisk klaverkoncert, Fin de Ciel & Art Symphony, i Kunsthaus Berlin-Marbella. Entre fra 25 euro på www.elcorteingles.es.
13. og 14. april
Den internationale volleyballturnering XIII Torneo Internacional de Voleibol arrangeret af Costa del Voley afholdes i kongrescentret, Palacio de Congresos. Mere information fås på costadelvoley.wordpress.com.
Mijas
Hver onsdag kl. 12.00
Flamenco-show på Plaza Virgen de la Peña i Mijas Pueblo.
Anden søndag i måneden kl. 09.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes ved kirken San Manuel, Mijas Costa.
Fjerde fredag i måneden kl. 10.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes på Boulevar de La Cala de Mijas.
Indtil 13. maj kl. 13.00 – 22.00.
Kunstudstilling med værker af bl.a. Sinikka Ahokas-Gröhn og Elaine Carlton på restauranten El Jinete. Lukket fredag.
21. april 11.00 – 15.00
Dyreværnsforeningen PAD afholder i samarbejde med udlændingekontoret i kommunen et marked til fordel for foreningens marked. Det afholdes på Plaza Virgen de la Peña.
Nerja
Hver søndag kl. 10.00-14.00
Gratis entré til grotten, Cueva de Nerja, for fastboende i kommunen. Man skal bare medbringe dokumentation, f.eks. residencia.
Torremolinos
4. – 5. maj
Messe for samlere af historiske objekter, Expo Historia, afholdes i kongrescentret, Palacio de Congresos. Se mere på www.planetacoleccion.es.
Dagens spanske nyheder fra La Danesa den 25. marts 2013
Større forskelle på rige og fattige i det tabte årti. Her står folk i kø ved et suppekøkken.
Spaniernes købekraft falder, 13 millioner lever i fattigdom
Den katolske velgørenhedsorganisation Cáritas kommer op til helligdagene med triste tal for den økonomiske krises betydning for mange spaniere og samfundet som sådan. Ifølge organisationen er spaniernes gennemsnitlige indtægt nu på 18.500 euro om året, og det er omkring fire procent mindre end i 2002. Men organisationen peger på, at købekraften og levestandarden er faldet væsentligt mere i løbet af de sidste 10 år, eftersom priserne på dagligvarer o.l. er steget med 10 procent. Cáritas kalder de seneste år for ’det tabte årti’.
Omkring 21,8 procent af spanierne, eller ca. 10 millioner mennesker, lever nu i relativ fattigdom, skønner organisationen, hvis udregninger indikerer, at antallet siden 2008 er steget med 2,2 procent. Ifølge det europæiske statistiske institut, Eurostat, defineres en person som fattig, hvis vedkommende tjener mindre end 7.300 euro om året. For hver voksen person, der yderligere tilhører husstanden, skal der lægges 50 procent til, og for hvert barn skal der lægges 30 procent oveni. Et par med to børn lever således i fattigdom, hvis de tjener mindre end 15.330 euro om året.
10 millioner spaniere falder lige nu indenfor disse parametre for relativ fattigdom. Tre millioner andre menes samtidig at leve i ekstrem fattigdom. Det gør man, hvis man tjener mindre end 3.650 euro om året, og det tilfalder nu 6,4 procent af den spanske befolkning, hvilket er fire procent flere end i 2008.
Det er én af årsagerne til, at 1,9 millioner spanske statsborgere forlod landet i 2012, hvilket var 6,3 procent flere end i 2011. Tallene inkluderer personer med dobbelt nationalitet, og Argentina, Brasilien, Cuba, Frankrig og USA har været migranternes foretrukne mål. Nedturen efter bobler og brister påvirker ikke alle på samme måde. Siden 2007 er forskellen mellem de rigeste 20 procent og de fattigste 20 procent steget med 30 procent, og også hvad angår denne forskel sætter Spanien europæisk rekord.
Trods alt er der adgang til en taxa fra lufthavnen i Málaga
Taxastrejke afblæst
Taxavognmændene, der betjener lufthavnen i Málaga, havde varslet strejke hele påskeugen. Det skyldtes deres utilfredshed med en ny ordning, der skal give taxaer fra andre kommuner lov til at samle passager op ved lufthavnen.
I går søndag afblæste de imidlertid strejken efter et møde med Málagas borgmester, Francisco de la Torre (PP), og en repræsentant for rådet for offentlige arbejder i Junta de Andalucía, Manuel García Peláez (PSOE), der forsikrede taxavognmændene om, at man ville se på mulighederne for at modificere den nye regel. Dermed blev strejken, der stod til at lamme trafikken omkring lufthavnen i én af årets travleste perioder, afblæst – eller foreløbig udskudt til efter den 15. april, hvor de to parter skal mødes igen.
Billede fra Trafikstyrelsen viser helikopteres nye radarsystemer.
Helikoptere skal fange påskens fartsyndere
Man gør specielt klogest i at overholde fartgrænserne denne uge. Trafikstyrelsen DTG har netop installeret nye radarer i 19 helikoptere, som skal overvåge bilisterne. DGT har været seks år om at udvikle de nye superradarer, som kan spotte fartsyndere og optage video fra 1.000 meters højde.
Dansk tidligere politichef idømt 17 års fængsel.
17 års fængsel til dansker for tyveri af narko
Den danske tidligere politichef i narkoafdelingen i Sevilla, Lars Sepúlveda Madsen, blev i starten af sidste uge idømt 17 års fængsel af Provinsretten i Sevilla, fordi han havde stjålet 150 kilo narko fra politiets lager.
Udover at han skal bag tremmer i 17 år, følger der en bøde på 6,5 mio. euro med for ulovlig narkohandel og hvidvaskning af sorte penge.
Lars Sepúlveda Madsens sag startede helt tilbage i 2006. Her kom det frem, at han frem til 2009 havde kopieret nøgler til politiets lager, så han og hans medsammensvorne kunne erstatte et parti narko på 150 kilo med kasser, der indeholdt sukker og kakao. Salget af de 150 kilo narkotika indbragte 2,7 mio. euro.
Mistanken til danskeren opstod og voksede, da han pludselig havde mange penge. Hans formue voksede med 280.000 euro, og han købte blandt andet en bolig og en Mercedes for beløb, der kraftigt oversteg hans løn hos politiet.
Lars Sepúlveda Madsen blev anholdt i september 2009.
Nyt Cava-distrikt ved floderne Anoia og Foix i Katalonien.
Cava-oprør: Strengere krav til produktionen
Ni cava-producenter proklamerede allerede i slutningen af sidste år, at de vil forlade organisation DO Cava for at starte et nyt cava-distrikt, hvor kravene til produktionen er strammere. Det nye distrikt har fået sit eget navn og kommer til at hedde Conca del Riu Anoia.
Grunden til, at cava-producenterne vælger at forlade sammenslutningen, er det dårlige image, som Cava- vinen har fået i både Spanien og resten af verden. Der er især et af de førende vinhuse, Raventos I Blanc, som står bag utilfredsheden.
Udover det dårlige image var det også lempelige krav til høsten og den geografiske placering, der har fået gang i oprøret mod DO Cava.
Det nye distrikt Conca Del Riu Anoia vil efter planen blive mindre og ligger omkring floderne Anoia og Foix i Katalonien, og producenterne vil sætte større krav til høstudbytte og en minimumspris på druerne, som vil være op til fem gange større end i dag, hvis vinhusene køber druerne af lokale bønder.
Som modsvar til oprøret vil den eksisterende DO Cava arbejde på en stramning af de gældende regler.
Raventos I Blanc vil indsende en ansøgning til Consejo Regulardo i løbet af foråret på vegne af de ni producenter. Afgørelsen ventes i løbet af 2013.
Mijas kommune advarer om alligator på fri fod ved La Mairena.
Næsten to meter lang alligator på fri fod
Her er ikke tale om en vandrehistorie, men derimod ramme alvor. Alligatoren blev først gang set i februar måned krydse en grusvej. De to personer, der havde set det store reptil, satte sig øjeblikkeligt i kontakt med Guardia Civil. Dyre- og naturbeskyttelsesorganisationen Seprona blev sat på sagen, men det var først en måned efter, i midten af marts, at man fandt store fodspor, der menes at stamme fra den store alligator. En undersøgelse af fodsporene viser, at der er tale om en alligator på 12 til 16 år, der vejer 70 kilo og måler omkring 170 cm.
Borgmesteren i Mijas, Ángel Nozal, har derfor valgt at opsætte advarselsskilte i området ved La Mairena, hvor alligatoren menes at være blevet set, og hvor man også har fundet fodsporene. På de opsatte skilte står der “Peligro grave. Cocodrilo suelto”, og personer der bor eller besøger området, opfordres til ikke at nærme sig søer og floder i området ved La Mairena. Mario Bravo, talsmand for kommunen, udtaler dog, at en alligator normalt ikke vil gå til angreb, med mindre den føler sig meget truet.
Direktøren for krokodilleparken i Torremolinos, Enrique Prieto, forklarer desuden, at alligatorer ikke spiser på denne tid af året, men at de dog vil søge ud i solen i de varmeste dagtimer. Derfor opfordrer han borgerne til ikke at nærme sig alligatoren, men derimod kontakte Guardia Civil, der håber at få indfanget det store reptil inden sommeren endelig kommer.
Sydspanien og De Kanariske Øer ramt af flere jordskælv.
Den iberiske halvø igen ramt af flere jordskælv
I sidste uge blev Sydspanien igen ramt af flere jordskælv. Det største skete i den lille kommune Jimena de la Frontera i Cádiz-provinsen, og målte 4,8 på Richterskalaen. Jordskælvet kunne mærkes i en omkreds på hel 100 kilometer helt ned til kystbyen La Línea de la Concepción samt i Arriate, Manilva og Estepona.
Flere borgere henvendte sig til det spanske alarmberedskab, da de var bange for flere jordskælv, men heldigvis kom ingen til skade og der kom heller ingen meldinger om materielle skader. Også den lille ø El Hierro, der hører til De Kanariske Øer, oplevede hele 44 rystelser indenfor et døgn, der dog ikke var specielt kraftige.Et andet større jordskælv fandt sted lige udenfor Casares i Málaga-provinsen. Det målte 3,8 på Richterskalaen men kunne dog ikke mærkes af borgerne i området.
Påskeprocession går gennem Málagas gader.
De storslåede processioner i påsken
Semana Santa er spaniernes vigtigste højtid. Og i hele påskeugen, der startede i går og varer til d. 31. marts, er der religiøse processioner i stort set hver eneste af landets byer. Helt specielle er optogene i Málaga og Sevilla. Der er hver dag flere processioner, hvor store, religiøse troner bæres gennem byerne, fulgt af dyster og meget bombastisk musik og kutteklædte mennesker. Nogle optog starter midt på dagen, mens andre først sætter i gang sent om aftenen, men uanset tidspunktet er man garanteret, at gader og stræder er tætpakkede af andægtige katolikker – og alle de andre, der mere tager påskeoptogene som en anledning til at feste. De mest spektakulære optog kan ses skærtorsdag og langfredag, hhv. d. 28. og d. 29. marts.
Spil over Jesus’ liv, korsfæstelse og død kan ses bl.a. her i Istán.
Passionsskuespil, El Paso i Benalmádena og Istán
Flere byer har egne traditioner i forbindelse med påskedagene. Et eksempel herpå er passionsskuespillet, her kaldet El Paso, der nærmest er et skuespil, som omhandler Det Gamle Testamente samt Jesus’ liv, korsfæstelse og død. El Paso opføres bl.a. i Benalmádena, hvor det har været en tradition siden begyndelsen af 1900-tallet og hvert år har været fordelt på 35 akter. I år sker det den 28. og 29. marts i Parque El Retamar ved Benalmádena Pueblo. Også Istán afholder El Paso. Her har man opført stykket siden 1800-tallet, mens det blev afbrudt under borgerkrigen, for så igen at blive genoptaget og opført hvert år fra 1980. Her kan man den 30. marts se passionsskuespillet i centrum af byen.
Antonio Banderas i går i Málaga
Antonio Banderas igen med i Málagas Semana Santa
Skuespilleren Antonio Banderas deltager endnu engang i påskeprocessionerne i Málaga, som han anser som sin hjemstavn, eftersom han er født i Benalmádena og opvokset i provinshovedstaden. Søndag var han således med i processionen med broderskabet Lágrimas y Favores, der dog blev forhindret af regnvejret. På torsdag forventes han at deltage i starten af processionen Virgen de la Esperanza og derudover, udtaler han til dagbladet Diario Sur, vil han i løbet af ugen ”buscar los rinconcitos”, altså finde små kroge i Málaga, hvorfra han kan nyde påskedagene og -processionerne.
Foredrag v/tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen
Den 8. april kl. 19.00 i Margrethekirken. Billetpris pr. person € 15,-
Hanne Bech Hansen er kvinden, der har haft et spændende liv i en dengang ellers mandsdomineret verden. Hanne Bech Hansen har siddet på en af Danmarks mest magtfulde poster. Hun vil fortælle om sit liv. Barndom, uddannelse, familie og sin karriere, efter hvilken hun begyndte at skrive kriminalromaner. Der vil være mulighed for at købe sandwich, øl, vin eller vand. Du kan købe billetter i Margrethekirken hos Susanne Marke, der også kan træffes på mobil 655 140 238
¿Qué pasa? – aktiviteter de kommende dage
Helligdage
28. og 29. marts: Skærtorsdag og Langfredag er helligdage i hele landet.
Benalmádena
Indtil 31. marts
Udstilling med 120 fotogratier af César Lucas, én af Spaniens bedste fotojournalister, kan ses i Centro de Exposiciones de Benalmádena i Benalmádena Costa. Åben tirsdag-lørdag kl. 10.00-14.00 og 17.00 – 19.30 og søndag 11.00 – 13.30.
Frigiliana
Indtil 1. juni
Se Arne Haugen Sørensens separatudstilling, Englens Kamp med Duenden, i Galería Krabbe. Læs mere på www.galeriakrabbe.com.
Fuengirola
Indtil 20. april
Udstilling med akvareller af Jussi Suominen og Antti Sarpila på Galeria La Perla.
4. april kl. 20.30
Tango-musik og -dans med Tango ’92 i Casa de la Cultura. Entré 5 euro.
6. april kl. 20.00
Koncert med Ricky Lavazza på Salon Varietes.
8. april kl. 16.30
Forelæsning Costa del Sol DFAS. Artists’ Views of Australia – Aboriginal, Pioneer, Botanical and Impressionist. Forelæser Caroline Holmes. I Salon Varietes. Kontakt Yvonne Sjokvist: 664 160 652, www.costadelsoldfas.com. Gratis for medlemmer, entré 10 euro for ikke-medlemmer.
11. og 12. april kl. 09.30-14.00 og 16.00-22.00
Bonsai-udstilling i Casa de la Cultura.
Málaga
Indtil 9. juni
Picassos fra Málaga, eller Picasso de Málaga, er titlen på en udstilling over det kunstneriske genis liv i byen. Den kan ses på Museo Picasso, C/ San Agustín. Læs mere på www.museopicassomalaga.org.
5. april kl. 20.30, 6. april kl. 20.00
Violinkoncert med Jesús Reina og Málagas Filharmoniske Orkester, der spiller Mendelssohn, Walton i Elgar, på Teatro Cervantes. Entré fra 7 euro på www.unientradas.es.
7. april kl. 10.00
Halvmaraton afvikles med afgang fra stadionet Ciudad de Málaga. Læs mere på www.mediamaratonmalaga.com.
14. april kl. 19.00
Koncert med Raimundo Amador y Vargas Blues Band, der spiller blues og flamenco, på Teatro Cervantes. Entré fra 12 euro på www.unientradas.es.
Marbella
Indtil 22. juni
I anledningen af 20 års jubilæum byder museet Museo del Grabado Español Contemporáneo på en udstilling af prisvindende gravørkunst. Museet ligger på Calle Hospital de Bazán i den gamle bydel.
Indtil 29. marts
Udstilling af kunstværker fra gruppen Colectivo Moraga kan ses i kulturhuset Centro Cultural i San Pedro.
12. april kl. 19.30
Klassisk klaverkoncert, Fin de Ciel & Art Symphony, i Kunsthaus Berlin-Marbella. Entre fra 25 euro på www.elcorteingles.es.
13. og 14. april
Den internationale volleyballturnering XIII Torneo Internacional de Voleibol arrangeret af Costa del Voley afholdes i kongrescentret, Palacio de Congresos. Mere information fås på costadelvoley.wordpress.com.
Mijas
Hver onsdag kl. 12.00
Flamenco-show på Plaza Virgen de la Peña i Mijas Pueblo.
Anden søndag i måneden kl. 09.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes ved kirken San Manuel, Mijas Costa.
Fjerde fredag i måneden kl. 10.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes på Boulevar de La Cala de Mijas.
Nerja
Hver søndag kl. 10.00-14.00
Gratis entré til grotten, Cueva de Nerja, for fastboende i kommunen. Man skal bare medbringe dokumentation, f.eks. residencia.
God Påske!
Dagens spanske nyheder fra La Danesa 18. marts 2013
Man behøver ikke tømme kontoen, som her på Cypern, forsikrer det spanske finansministerium.
Ingen cypriotisk redning i Spanien
Spanien har stadig ikke takket ja til den lånepakke, som formanden for den europæiske centralbank (ECB), Mario Draghi, i september 2012 stillede som et krav for at opkøbe spanske obligationer. Men det vil formentlig ske på et tidspunkt, med mindre vinden for alvor vender, og der kommer varigt gang i beskæftigelsen.
Fra Spanien bliver der nu set mod Cypern, som EU og Den Internationale Valutafond i weekenden bevilligede et lån på 10 milliarder euro. Lånet er forbundet med en afgift på cyprioternes indlån, som går ud på, at indehavere af konti med over 100.000 euro skal betale 9,9 procent, mens dem med mindre beløb skal af med 6,7 procent. Håbet er, at det skal give statskassen yderligere 10 milliarder euro.
Det forlyder dog, at cyprioterne i weekenden har tømt bankautomater og fra i morgen, følgende en national helligdag i dag, forventes de at belejre bankerne for at tømme deres konti for at undgå at betale den bebudede afgift – med mindre myndighederne i dag vælger at fastfryse alle konti. I eftermiddag skal sagen debatteres i den lovgivende forsamling i Nicosia, hvor oppositionspartier ikke er tilfredse med aftalen, som er indgået af præsident Nicos Anastasiades. Han mener, at lånet er nødvendigt, og afgifterne det mindste onde, hvis man vil udgå konkurs. Kilder i det spanske finansministerium har udtalt til bl.a. dagbladet El País, at en lignende løsning ikke kan blive relevant for Spanien, da man anser Cypern-situationen som ’unik’. Det unikke er f.eks. en befolkning på kun godt 830.000.
Cypern er det fjerde land i eurogruppen, der får euro-lån. Før dem var det sjælefrænderne i Grækenland og Irland samt Portugal, mens Spanien håber at kunne betale regningerne uden at skulle låne yderligere fra eurokassen. Bortset fra naturligvis hjælpepakken til de betrængte pengeinstitutioner. Foreløbig tror spanierne da heller ikke, at den cypriotiske model vil blive indført her – i hvert fald har de ifølge den spanske nationalbank ikke stået i kø for at tømme deres konti.
Salget af boliger i Marbella er steget med næsten 14 procent på et år.
Stigende efterspørgsel på det spanske boligmarked
Efter en længere periode med stagnation på det spanske boligmarked ser det nu endelig ud til, at der er ved at komme gang i boligsalget igen. Det er specielt Marbella, der det sidste år har oplevet en markant stigning i salget af boliger. Efterspørgslen viser sig størst blandt skandinaver, englændere, tyskere og russere.
Marbella, der i flere år har været mærket af korruptionssagens Malaya, og spørgsmålet om mange boligers manglende legalisering har holdt mange købere væk, men situationen er nu betydeligt forbedret i Marbella, samtidig med at priserne ligger på et lavt niveau, der tiltrækker mange ny købere til området.
Tallene er offentliggjort af ACP, Sammenslutningen for byggefirmaer og ejendomsmæglere i Málaga, hvis præsident, José Prado, forklarer. at der sidste år blev solgt 3.625 boliger til ikke-residenter i Marbella. Det svarer til en stigning på næsten 14 procent i forhold til 2011.
En anden rapport offentliggjort af Sammenslutningen af notarer i Andalusien viser desuden, at der i 2012 blev solgt 8.800 boliger til ikke-residenter. Et tal som langt overgår tallene fra 2011, men som dog stadig ligger 23 procent under tallene for 2007. Også flere ejendomsmæglere mærker den stigende interesse for Marbella. Pedro Rodríguez, som blandt andet står bag luksusboligområdet Sierra Blanca understøtter de nye tal. Han ser en generel stigning i interessen for at investere i Marbella. Han er i gang med et nyt projekt med luksusvillaer, hvor den billigste har en pris på 1,1 millioner euro, og hele 90 procent af boligerne er solgt, selvom byggeriet endnu ikke er påbegyndt.
Statsoverhoveder skal overvære hans indsættelsesprædiken.
Kronprinsen og Rajoy til Frans’ fest
Den nye paves officielle indsættelsesceremoni og -prædiken afholdes i morgen, tirsdag, i Skt. Peterskirken. Alverdens ledere, mest men ikke kun de katolske af slagsen, valfarter nu til Rom og Vatikanet for at deltage i Frans’ fest.
Blandt dem er Spaniens kronprinsepar, Felipe og Letizia, samt statsminister Mariano Rajoy (PP). Derudover forventes deltagelse af EU’s formand Herman Van Rompuy og kommissionsformand José Manuel Barosso, den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, og den argentinske præsident, Cristina Fernández de Kirchner, der allerede befinder sig i Rom, hvor hun i dag har et privat møde med den nye pave, hendes landsmand Jorge Mario Bergoglio. Han har studeret på Colegio San Ignacio de Loyola de Alcalá de Henares i Madrid, og statsminister Mariano Rajoy har udtalt, at spanierne kan være godt tilfredse med valget af ny pave, eller med Papa Francisco, som han jo kaldes.
”Han kender vores land, og vi kan alle være meget glade og tilfredse,” udtaler statsministeren. Indsættelsen finder sted kl. 09.30 – 11.30 og vises på La 2.
Trods en femteplads på verdensrangslisten er Nadal nu igen i topform.
Nadal tilbage i tennistoppen
Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal er i gang med et imponerende comeback, efter han sidste år var tvunget fra banen i syv måneder på grund af en knæskade. Søndag vandt den tidligere verdensetter den store amerikanske tennisturnering Indian Wells, da han slog argentinske Juan Martin del Potro i finalen med sætcifrene 4-6, 6-3, 6-4.
Sejren var 26-årige Rafael Nadals turneringssejr nummer 53, og efter den lange skadespause viser Nadal nu, at han igen er tilbage i toppen af herretennis. Sejren betyder meget for ham. ”Det er meget følelsesladet. Der er sket meget over de seneste syv måneder. At være tilbage her og have det her trofæ hos mig er fantastisk, ikke?” sagde Nadal efter finalen ifølge eb.dk.
Undervejs i turneringen beviste spanieren, at han er tilbage i fulde omdrejninger ved at slå tre af verdens 10 bedste spillere. Han slog nummer to, Roger Federer, nummer seks, Thomas Berdych, og nummer syv, Juan Martin del Potro. ”At slå tre top-10-spillere, tre meget vigtige spillere og vinde en titel på denne måde er helt utroligt for mig,” sagde Nadal, der selv er faldet ned som nummer fem på verdensranglisten.
Nadal begyndte sit comeback i sidste måned i Latinamerika i mindre turneringer, og her vandt han to turneringssejre og tabte en finale. Finalsejren var i øvrigt Rafael Nadals sejr nummer 600 som professionel tennisspiller.
Alhambra, her set fra bydelen Albaicin, ligger højt over Granada.
Tog skal fremover føre besøgende op til Alhambra
For år tilbage kunne man tage et tog fra Granada op til det mauriske fæstningsanlæg, Alhambra. Det blev dog stoppet på grund af støj og forurening. Men nu vil kommunen i samarbejde med den andalusiske lokalregering, Junta de Andalucía, igen indsætte et tog, der skal føre de besøgene fra Granadas centrum op ad de stejle bakker til Alhambra, skriver dagbladet El Mundo. Toget skal være støjfrit, og det skal kunne køre uden forudgående vejarbejde. Der er nu udskrevet licitation. Dermed skrottets planen om en elevator, som UNESCO havde modsat sig, da en sådan ville afhænge netop af et gravningsarbejde ved det fredede monument.
Alhambra besøges hvert år af omkring to millioner mennesker.
Ingen taxaer i helligdagene i Málagas lufthavn.
Taxastrejke i påsken
Taxavognmændene, der har ret til at hente kunder ved lufthavnen i Málaga, er utilfredse med en ny ordning, der skal give taxaer fra andre kommuner lov til at samle passager op samme sted. Foreløbig har de ikke afblæst den strejke, som de har varslet i påskedagene, nærmere betegnet fra den 25. marts kl. 06.00 til samme tid den 1. april. Omkring 700 taxaer forventes at deltage i demonstrationer de samme dage, hvilket vil betyde, at man skal afsætte god tid og have tålmodighed, når man skal til eller fra lufthavnen, hvilket altså ikke lader til at kunne ske med taxa. Påskeugen er én af lufthavnens travleste perioder.
Suppen serveres på torvet.
Kryds i kalenderen: Suppe til alle i Monda
Mange byer fejrer hvert år én af deres mest værdsatte retter ved at tilegne den sin egen dag. Således også i Monda, hvor man den 14. april fejrer en suppe. Det er den populære Sopa Mondeña, som består af brød, peberfrugter, tomater, kartofler, hvidløg, hestebønner, æg og olivenolie.
Ved frokosttid dækkes der denne dag op midt i den lille bjergby, hvorfra der bliver serveret Monda-suppe til alle besøgende.
Foredrag i Margrethekirken
”Humor for alvor” ved pastor Christen Væver. Den 21. marts kl. 19.00.
Spændende foredrag om humor og visdom hos Storm P og i en lang række af de bedste humoristiske historier.
Det danske fodboldlandshold i Marbella og Casa Danesa
På grund af det dårlige vejr i Danmark er cheftræneren for det danske fodboldlandshold, Morten Olsen, sammen med sine spillere rykket til Marbella for at holde træningslejr før de to kommende VM-kvalifikationskampe fredag den 22. marts ude mod Tjekkiet og tirsdag den 26. marts hjemme i Parken mod Bulgarien. Formen pudses af på Marbella Football Center – det tidligere Marpafut. Onsdag aften går turen videre til Tjekkiet.
Blandt tilskuerne til træningen vil være den danske fodboldekspert og eks-kommentator i Danmarks Radio og TV 3, Birger Peitersen. Han forbereder sig som oplægger til de to VM-kampe på storskærme i restaurant Casa Danesa. Her vil han bidrage med sit sidste håndsindtryk.
De to kampe bliver knald-eller-fald for Danmark. Nederlag og ethvert håb om dansk deltagelse ved VM-slutrunden i Brasilien er ude.
Begge arrangementer på kampaftenerne den 22. og 26. starter kl. 18.00.
Optakten byder på lækre VM-menuer til 16 euro og Birger Peitersens med spændende oplæg.
Bordbestilling i Casa Danesa tlf. 952 47 51 51.
Entre uden menu 6 euro.
¿Qué pasa? – aktiviteter de kommende dage
Helligdage
19. marts: Lokal helligdag i Coín.
28. og 29 marts: Skærtorsdag og Langfredag er helligdage i hele landet.
Benalmádena
Indtil 31. marts
Udstilling med 120 fotogratier af César Lucas, én af Spaniens bedste fotojournalister, kan ses i Centro de Exposiciones de Benalmádena i Benalmádena Costa. Åben tirsdag-lørdag kl. 10.00-14.00 og 17.00 – 19.30 og søndag 11.00 – 13.30.
Frigiliana
Indtil 1. juni
Se Arne Haugen Sørensens separatudstilling, Englens Kamp med Duenden, i Galería Krabbe. Læs mere på www.galeriakrabbe.com.
Fuengirola
Indtil 24. marts kl. 10.00-21.00 (weekend fra kl. 11.00)
Bogmesse med antikke og brugte bøger afholdes på Plaza de la Constitución (ved kirken).
Indtil 21. marts
Den internationale forening Black & White udstiller værker omkring temaet tolerance på kommunekontoret i Los Boliches.
Indtil 24. marts
Hit-musicallen Annie kan opleves på Salon Varietes. Hver aften kl. 20.00, søndag dog kl. 19.00. Tlf. 952 474 542, www.salonvarietestheatre.com.
6. april kl. 20.00
Koncert med Ricky Lavazza på Salon Varietes.
Málaga
Indtil 9. juni
Picassos fra Málaga, eller Picasso de Málaga, er titlen på en udstilling over det kunstneriske genis liv i byen. Den kan ses på Museo Picasso, C/ San Agustín. Læs mere på www2.museopicassomalaga.org.
21. og 22. marts kl. 21.00
Málagas Filharmoniske Orkester giver påskekoncert på Teatro Cervantes, hvor der spilles værker af Ocón og Haydn. Entré fra 12 euro på www.unientradas.es.
23. marts kl. 20.00
En hyldestkoncert til Enya baseret på Mystic Dream med sangeren Hille Bemelmans i Teatro Cervantes. Entré fra 11 euro på www.unientradas.es.
5. april kl. 20.30, 6. april kl. 20.00
Violinkoncert med Jesús Reina og Málagas Filharmoniske Orkester, der spiller Mendelssohn, Walton i Elgar, på Teatro Cervantes. Entré fra 7 euro på www.unientradas.es.
7. april kl. 10.00
Halvmaraton afvikles med afgang fra stadionet Ciudad de Málaga. Læs mere på www.mediamaratonmalaga.com.
Marbella
Indtil 22. juni
I anledningen af 20 års jubilæum byder museet Museo del Grabado Español Contemporáneo på en udstilling af prisvindende gravørkunst. Museet ligger på Calle Hospital de Bazán i den gamle bydel.
Indtil 29. marts
Udstilling af kunstværker fra gruppen Colectivo Moraga kan ses i kulturhuset Centro Cultural i San Pedro.
22. og 23. marts kl. 18.00 og 21.00
Anne Germain, engelsk medium, kan opleves i kongrescentret. Entré fra 30 euro bookes på www.elcorteingles.es/entradas.
Mijas
Hver onsdag kl. 12.00
Flamenco-show på Plaza Virgen de la Peña i Mijas Pueblo.
Anden søndag i måneden kl. 09.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes ved kirken San Manuel, Mijas Costa.
Fjerde fredag i måneden kl. 10.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes på Boulevar de La Cala de Mijas.
Nerja
Hver søndag kl. 10.00-14.00
Gratis entré til grotten, Cueva de Nerja, for fastboende i kommunen. Man skal bare medbringe dokumentation, f.eks. residencia.
Indtil 20. marts kl. 10.00-14.00 og 16.00-18.00
32 af Joan Mirós plakater kan ses i museet, Museo de Nerja. Plakaterne er i privat eje, men er nu udlånt til provinsstyret i Málaga, der disse dage udstiller dem i Nerja.
Dagens spanske nyheder fra La Danes 11. marts 2013
Terrorangrebet den 11. marts 2004 på togene i Madrid dræbte 191 personer.
11 M – ni år siden
11 M kaldes den 11. marts 2004. Det er i dag ni år siden terrorangrebet på tre lokaltog på vej ind til Atocha-stationen i Madrid. Ca. kl. 07.40 sprængtes 10 bomber på de fyldte tog. 191 personer blev dræbt, mens 1.841 mennesker blev kvæstet. Angrebene skete to og et halvt år efter 9/11, terrorattentaterne i USA.
Den daværende statsminister, José María Aznar (PP), meddelte samme dag, at det var den baskiske organisation ETA, der havde stået bag attentaterne. Mange tvivlede på statsministerens udsagn, da man mente, at han ville skjule sandheden for ikke at blive presset til at stoppe Spaniens engagement i Irak, hvilket få dage senere (d. 14. marts) måske kostede ham valget. I hvert fald gik magten til PSOE, og statsministerposten til José Luis Zapatero.
Politiet rettede mistanken imod en islamistisk gruppe, og syv formodede medlemmer blev tre uger efter attentatet forsøgt anholdt i en lejlighed i en forstad til Madrid. Det mislykkedes, da de mistænkte sprængte sig selv i luften.
Senere blev i alt 28 personer anholdt, de fleste unge islamister fra Nordafrika. Ved retssagen i 2007 blev 21 af dem kendt skyldige, fire af dem fik livstid. Tidligere på dagen har der været forskellige arrangementer i hovedstaden for at mindes ofrene ved 11 M, der var Europas værste terrorattentat.
Hvad visker Spaniens kong Juan Carlos og Corinna zu Sayn-Wittgenstein mon om? Clinton og Lewinsky?
Balladen om den spanske konges dansk-tyske veninde spidser til
Offentligheden fik først kendskab til kong Juan Carlos’ forhold til Corinna zu Sayn-Wittgenstein, da hun sidste år var med monarken på den famøse elefantjagt i Botswana, hvor han faldt og brækkede hoften. Den tyske avis Bild var det første medie til at gøre opmærksom på, at den spanske konge nok har et forhold til Corinna zu Sayn-Wittgenstein.
Hun er 47 år, født i Frankfurt, hendes mor er tysk, hendes far danske Finn Bønning Larsen, og hun blev døbt Corinna Larsen. Hun giftede sig først med en englæder, men ægteskabet holdt ikke, og i 2000 giftede hun sig så med Casimir Zu Sayn-Wittgenstei. Heller ikke det ægteskab har varet, men hun har beholdt efternavnet og kan åbenbart kalde sig ’prinsesse’. Hun har bl.a. beskæftiget sig med at arrangere safarier i Afrika, en interesse hun altså deler med den spanske konge. De skulle dog have mødt hinanden i 2006 i Barcelona. Men siden sidste års tur til Botswana er skeletdelene langsomt raslet ud af skabet.
I februar dukkede hendes navn op i forbindelse med sagen imod Iñaki Urdangarin, prinsesse Cristinas korruptionsanklagede mand, som hun tilsyneladende havde forsøgt at hjælpe med at finde et ’værdigt’ job. Det faldt ikke i god jord, specielt ikke blandt de fem millioner arbejdsløse spaniere, ligesom det har vagt harme, at hun tilsyneladende har kostet staten penge, da hun fået politiskorte under sine besøg i Spanien, hvor hun har boet på en ejendom ejet af kongefamilien i nærheden af kongepaladset Palacio de la Zarzuela.
Derefter gav hun et interview med magasinet iHola! og med avisen El Mundo. Hun var naturligvis på forsiden af begge publikationer. Heri forklarede hun også, at hun har været på diplomatiske opgaver for Spanien. Nogle af opgaverne skulle have været ’hemmelige’. Det har regeringen, anført af vicestatsminister Soraya Sáenz de Santamaría (PP), afvist, og den 19. marts skal chefen for efterretningstjenesten, Féliz Sanz Roldán afhøres om sagen i kongressen. Afhøringen sker for lukkede døre.
Dronning Sofia har endnu ikke udtalt sig i sagen.
Her ses hundeparken Guau-Guau i Fuengirola.
Hundepark skal anlægges i Marbella
Kommunen i Marbella har besluttet, at man ligesom Fuengirola vil have en hundepark, hvor hundeejere kan lufte deres hunde. Borgmester Ángeles Muñoz har forklaret, at hundeparken kommer til at ligge i Nagüeles og at den bliver på 11.950 m2. Dermed bliver det den største hundepark i Andalusien, skriver avisen La Opinión de Málaga.
Kommunen meddeler desuden, at udgifterne til parken er inkluderet i årets budget, der lige nu er under behandling. Hundeparken vil bl.a. få gangstier, et træningsområde og et specielt område for små hunde.
Karim Benzema er snuppet med 216 km i timen.
Real Madrid-spiller risikerer fængselsstraf
Flere spillere på Real Madrids Liga-hold er blevet snuppet for at overtræde hastighedsbegrænsninger og en række andre forseelser.
Marcelo Vieira, den brasilianske forsvarsspiller, blev i sidste uge taget bag rettet, selvom han har opbrugt alle sine klip i kørekortet, da han tidligere er blevet snuppet for at køre for hurtigt, tale i mobilen bag rattet, køre uden sele og have en for høj alkoholpromille, og som sådan ikke har lov til at køre bil. Den samme spiller modtog den samme uge en bøde på 6.000 euro for at have kørt for hurtigt ved en anden lejlighed.
Michael Essien har for at køre med 150 km i timen, 50 procent hurtigere end det tilladte på strækningen, fået en bøde på 400 euro. Han valgte at betale den med det samme og slap med kun at slippe 200 euro. Karim Benzema er i den værste knibe. Franskmanden er blevet taget med 216 km i timen, hvor den tilladte fart var 100 km i timen. Den 26. marts skal hans sag for retten, og han risikerer fængsel, bøde og fratagelse af kørekortet. Benzema spiller desuden på det franske landshold og samme dag som hans retssag finder sted, møder Frankrig netop Spanien i en kvalifikationskamp til verdensmesterskabet 2014.
En ukendt Real Madrid-spiller har desuden kørt med næsten 260 km i timen, også hvor grænsen var 100 km i timen. Men på grund af den høje hastighed er politiets billede uklart, og man ved kun, at chaufføren er europæer og at bilen skulle tilhøre hovedstadsklubben. Real Madrid-spillerne er ikke de eneste bøller på vejene. Blandt andre er Pedro Botelho fra Rayo Vallecano, der kørte ind i en af politiets kammuflerede vogne, mens han havde mere end den tilladte promille – og så har han aldrig nogensinde haft et kørekort.
Den 28. april fejres også byens skytshelgen, jomfruen Virgen de la Cabeza.
Kryds i kalenderen: Stor blodpølsedag i Canillas de Aceituno
I Canillas de Aceituno, en lille bjergby nord for Vélez-Málaga, er indbyggerne så stolte af deres blodpølser, at de tilegner dem en helt dag.
Dagen kaldes selvfølgelig blodpølsedag, Día de la Morcilla.
Og på denne store dag, som i år er den 28. april, serverer man smagsprøver til de mange blodpølse-aficionados, der vælger netop denne dag til at kigge forbi den fine by. Her er der samme dag et religiøst optog, da man fejrer Virgen de la Cabeza, som er byens skytshelgen.
¿Qué pasa? – aktiviteter de kommende dage
Helligdage
19. marts: Lokal helligdag i Coín.
28. og 29 marts: Skærtorsdag og Langfredag er helligdage i hele landet.
Benalmádena
Indtil 31. marts
Udstilling med 120 fotogratier af César Lucas, én af Spaniens bedste fotojournalister, kan ses i Centro de Exposiciones de Benalmádena i Benalmádena Costa. Åbent tirsdag-lørdag kl. 10.00-14.00 og 17.00 – 19.30 og søndag 11.00 – 13.30.
Indtil 15. marts
Kunstmaleren Kristine Pedersen udstiller i Casa de la Cultura i Arroyo de la Miel.
Frigiliana
14. marts kl. 18.00 – 20.00
Fernisering af Arne Haugen Sørensens separatudstilling, Englens Kamp med Duenden, i Galería Krabbe. Kom og hils på kunstneren.
Udstillingen varer indtil 1. juni. Læs mere på www.galeriakrabbe.com.
Fuengirola
Indtil 24. marts kl. 10.00-21.00 (weekend fra kl. 11.00)
Bogmesse med antikke og brugte bøger afholdes på Plaza de la Constitución (ved kirken).
Indtil 21. marts
Den internationale forening Black & White udstiller værker omkring temaet tolerance på kommunekontoret i Los Boliches.
15. marts kl. 20.30
Koncert med bandet Judea, der spiller jazz og soul, i Casa de la Cultura. Entre 5 euro.
16. – 24. marts
Hit-musicallen Annie kan opleves på Salon Varietes. Hver aften kl. 20.00, søndag dog kl. 19.00. Tlf. 952 474 542, www.salonvarietestheatre.com.
Málaga
Indtil 9. juni
Picassos fra Málaga, eller Picasso de Málaga, er titlen på en udstilling over det kunstneriske genis liv i byen. Den kan ses på Museo Picasso, C/ San Agustín. Læs mere på www2.museopicassomalaga.org.
Hver søndag kl. 10.30 – 16.00
Den nye mole i Málaga, Muelle Uno, konverteres hver søndag til et udendørs galleri og kunstmarked. Adskillige kunstnere er repræsenteret, og man kan se og købe alt fra malerier til skulpturer og forskellige former for design.
14. og 15. marts kl. 21.00
Zamarilla, Bandolero, tid til opera i fem akter på Teatro Cervantes. Entré fra 16 euro på www.unientradas.es.
17. marts kl. 12.00
Málaga CF tager imod Espanyol på La Rosaleda.
21. og 22. marts kl. 21.00
Málagas Filharmoniske Orkester giver påskekoncert på Teatro Cervantes, hvor der spilles værker af Ocón og Haydn. Entré fra 12 euro på www.unientradas.es.
23. marts kl. 20.00
En hyldestkoncert til Enya baseret på Mystic Dream med sangeren Hille Bemelmans i Teatro Cervantes. Entré fra 11 euro på www.unientradas.es.
7. april kl. 10.00
Halvmaraton afvikles med afgang fra stadionet Ciudad de Málaga. Læs mere på www.mediamaratonmalaga.com.
Marbella
Indtil 22. juni
I anledningen af 20 års jubilæum byder museet Museo del Grabado Español Contemporáneo på en udstilling af prisvindende gravørkunst. Museet ligger på Calle Hospital de Bazán i den gamle bydel.
Indtil 29. marts
Udstilling af kunstværker fra gruppen Colectivo Moraga kan ses i kulturhuset Centro Cultural i San Pedro.
16. marts kl. 17.30
Cirkus, Llevo a mis papás al Teatro, for børn fra blot 3 år. Gratis entré med billet, der kan hentes en time før forestillingen, i Biblioteca Camilo José Cela.
17. marts kl. 12.30
Cirkus for børn, nu i Centro Cultural San Pedro. Plaza de la Libertad.
22. og 23. marts kl. 18.00 og 21.00
Anne Germain, engelsk medium, kan opleves i kongrescentret. Entré fra 30 euro bookes på www.elcorteingles.es/entradas.
Mijas
Hver onsdag kl. 12.00
Flamenco-show på Plaza Virgen de la Peña i Mijas Pueblo.
Anden søndag i måneden kl. 09.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes ved kirken San Manuel, Mijas Costa.
Fjerde fredag i måneden kl. 10.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes på Boulevar de La Cala de Mijas.
Nerja
Hver søndag kl. 10.00-14.00
Gratis entré til grotten, Cueva de Nerja, for fastboende i kommunen. Man skal bare medbringe dokumentation, f.eks. residencia.
Indtil 20. marts kl. 10.00-14.00 og 16.00-18.00
32 af Joan Mirós plakater kan ses i museet, Museo de Nerja. Plakaterne er i privat eje, men er nu udlånt til provinstyret i Málaga, der disse dage udstiller dem i Nerja.
Dagens spanske nyheder fra La Danesa 25.03.2013
PP’s tidligere kassér Luis Bárcenas på vej til afhøring.
Alle sagsøger alle i forbindelse med skandalen om sorte penge i PP
Konflikten mellem Spaniens regerende parti, Partido Popular (PP), og dets forhenværende kassér Luis Bárcenas eskalerer nærmest dagligt.
Bárcenas er anklaget for at have modtaget sorte penge fra virksomheder og privatpersoner for så at udbetale pengene i lyssky kuverter til medlemmer af partiets ledelse, heriblandt til den nuværende statsminister, Mariano Rajoy. Luis Bárcenas formodes så at have ført det regnskab over de illegale transaktioner, som dagbladet El País for nyligt offentliggjorde.
I fredags bankede betjente fra Policia Nacional på hos PP på partiets hovedkontor på Calle Génova i Madrid. Anledningen var, at Bárcenas såmænd havde anmeldt partiet for at have stjålet to computere og nogle personlige papirer, som han hævder at have efterladt på sit kontor, da han endelig blev frataget retten til at anvende det. Bárcenas havde informeret politiet om, at Alberto Durán, som er advokat og partiets generalsekretær, Dolores de Cospedals rådgiver, havde beordret tyveriet af computere og dokumenter. Ansatte på PP’s hovedkontor skulle bare have informeret betjentene om, at Sr. Bárcenas ikke længere har et kontor i bygningen.
Bárcenas søgsmål er kun et af mange i den omfattende sag.
Alberto Durán har sagsøgt Bárcenas og dagbladet EL País på vegne af Dolores de Cospedal, mens PP har sagsøgt venstrefløjspartiet IU for injurier, efter det parti anlagde sag imod PP for økonomiske forbrydelser begået af partiets ledere, hvilket altså skulle være, at partiet har modtaget penge fra partistøtter, mens de selv skulle have modtaget pengene under bordet.
I begyndelsen af sidste uge sagsøgte Bárcenas PP for uretmæssig afskedigelse. Partiet hævder, at Bárcenas blev afskediget i 2010, da han blev anklaget for at have en finger med i korruptionssagen Gürtel, mens Bárcenas selv mener, at han arbejdede som rådgiver for partiet fra marts 2010 til den 31. januar i år. De Cospedal hævder, at efter den tidligere betroede kassér stoppede med at arbejde for partiet, modtog han sin fratrædelsesgodtgørelse månedligt, og herfra blev så trukket bidrag til social- og sundhedskassen, Seguridad Social. Det skulle samtidigt være forklaringen på, hvorfor PP har fortsat betalingerne til Seguridad Social på vegne af Bárcenas, hvilket ellers kun er lovligt, hvis der forefindes en ansættelseskontrakt.
Derudover er antikorruptionsmyndigheden, der undersøger sagen, kommet frem til, at Bárcenas ikke kun havde 22 millioner euro, men 38 millioner euro gemt på konti i Schweiz, hvilket den tidligere partikassér har indrømmet. Bárcenas har givet en mudret forklaring om, at pengene kommer fra salg af kunst, konsulentarbejde samt investeringer i ejendomsmarkedet og i aktier.
Bárcenas er på fri fod, men politiet har dog inddraget hans pas, da man vil udgå, at han forsøger at forlade Spanien.
38.000 passagerer er ombooket denne uge.
Iberia strejker igen denne uge
Iberias 20.000 ansatte indleder i dag anden omgang af flyselskabets mest omfattende arbejdsnedlæggelse nogensinde.
Først strejkede personalet fra den 18. – 22. februar, og nu strejkes der så til på fredag, den 8. marts. Samtlige planlagte flyvninger mellem fastlandet og øerne vil blive gennemført, det samme vil halvdelen af flyvningerne mellem Spanien og udlandet. Også jordpersonellet, der ikke kun varetager handlingen af Iberia, men også 120 andre flyselskaber, strejker, og det betyder, at nogle udenlandske selskaber igen i denne uge aflyser deres flyvninger til Spanien denne uge.
Bliver parterne, altså de ansattes forskellige fagforeninger og Iberias ledelse, ikke enige, strejkes der igen den 18. – 22. marts. Der er svært at tro på, at man når til enighed. Iberias ledelse ønsker at reducere antallet af ruter, afskedige 3.800 medarbejdere og skære ned på lønningerne. Alene i 2012 tabte selskabet 351 millioner euro, hvilket resulterede i, at moderselskabet, International Airlines Group (IAG), som også ejer British Airways, fik røde tal. 40.000 personer havde ønsket at flyve med Iberia denne uge, og af disse er 38.000 allerede ombooket til andre selskaber eller til en anden rejsedag. De resterende mangler endnu at ændre deres billetter. Alene i dag er 11 flyvninger til og fra Málaga annulleret. Er man havnet i en Iberia-klemme, kan man ringe på 900 100 480 for at få ændret sin billet eller få den refunderet.
Velkommen. Sid ned. Her på Plaza del Obispo i Málaga.
Spaniere nogle af verdens mest gæstfrie mennesker
Spanierne kan stadigvæk det der gæstfrihed. Det mener i hvert fald 1.189 danskere, som hotelreservationssitet hotels.com har adspurgt.
De vurderer ganske vist, at USA er klodens mest gæstfrie nation, og Thailand ligger på andenpladsen, mens Spanien kommer ind på tredjepladsen.
Efter Spanien kommer Tyrkiet, Tyskland, Danmark (jo, vi stemmer på os selv), dernæst Italien, Cuba, England og Sverige.
Trods uafgjort i weekenden fastholder Málaga CF sin fjerdeplads i La Liga.
Vigtigt point til Málaga CF på La Rosaleda
Der var dømt vaskeægte topbrag søndag aften, da Málaga CF, der lå nummer fire, hjemme på La Rosaleda tog i mod nummer to i La Liga fra Atlético Madrid. Der var tale om en intens fight med masser af små nærkampe, men det kneb for begge holdene med at score, så ved pausen stod det 0-0. Hverken Málagas stortalent Isco eller de øvrige spillere på banen formåede at skabe store chancer i kampen, og Málagas træner Manuel Pellegrini må være tilfreds med, at det lykkedes at holde Atléticos stærke angriber Falcao fra at score. Kampen endte, som den begyndte, 0-0. Dermed forsvarede Málaga sin fjerdeplads i La Liga, mens Atlético Madrid fik hentet ét point på førerholdet FC Barcelona, som i lørdags tabte den anden topkamp i denne runde mod Real Madrid med 2-1. Barcelona fører dog stadig med 11 point mere end Atlético Madrid og 13 foran Real Madrid på tredjepladsen, mens Málaga har 25 point op til førstepladsen.
Arbejdsløsheden stiger fortsat.
Antallet af arbejdsløse når nye højder
Krisetiden vil tilsyneladende ingen ende tage, og det går ud over de stakkels spaniere. Stadig flere og flere bliver arbejdsløse. I februar steg antallet af arbejdsløse med 1,19 procent eller med 59.444 personer i forhold til antallet af arbejdsløse i januar, og for første gang nogensinde er der nu over fem millioner arbejdsløse i Spanien, viser de nyeste tal fra et spanske Beskæftigelsesministerium (Ministerio de Empleo y Seguridad Social). Det nøjagtige tal er 5.040.222. Især i Andalusien steg arbejdsløsheden. Hele 22.722 blev arbejdsløse i februar. Det var den region i Spanien, der havde den højeste stigning i arbejdsløsheden fra januar til februar.
Der er dog ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Stigningen på landsbasis er faktisk den laveste i en februar måned siden 2008, hvor ledigheden steg med 132.378, skriver elmundo.es.
Kraftige vinde og regn, også langs Costa del Sol.
Mere elendigt vejr på vej
Der er mere ustabilt og dårligt vejr på vej, også til det sydlige Spanien. I dag kan man forvente nogen sol, men ud på eftermiddagen også regn, rusk og torden. Dagbladet Diario Sur citerer det meteorologiske institut Aemets advarsler om, at man frem til onsdag kan se frem til regn, torden og kraftige vindstød. Det gælder ikke kun bjergområderne ved Ronda og i Axarquía, men også langs Costa del Sol. I bjergene kan der dog forventes mere sne.
Man kan følge vejrudsigten på flere hjemmesider, bl.a. www.eltiempo.es.
En af verdens største samlinger fra det ulyksalige skib.
Se Titanic i Sevilla
En udstilling over Titanic kan disse dage ses i Sevilla. Titanic – The Exhibition hedder udstillingen, og den byder på én af verdens største samlinger af fund fra det ulyksalige skib. Man kan også se reproduktioner af kahytter og gange samt sågar et isbjerg, der tager de besøgende med på en tur tilbage til det skæbnesvangre år, 1912.
Udstillingen kan ses frem til den 7. april i Pabellón de la Navegación i den andalusiske hovedstad. Læs mere på www.pabellondelanavegacion.es.
Forårsbasar i Margrethekirken fredag den 8. marts kl. 11-15
Vi indbyder alle til at deltage i en festlig dag, hvor vi som altid har salgsboder, lotteri og tombola. Det er den dag, hvor vores store lodseddel udtrækkes med 21 fornemme gevinster. Fra køkkenet sælges mad og drikke hele dagen. Vær med og støt den danske kirke på kysten.
Foredrag v/Pastor Christen Væver torsdag den 21. marts kl. 19.00
Et humoristisk causeri om humor og alvor: En historie om dagen holder doktoren væk. Pris 10 euro incl. en let anretning. Billetter kan købes i Margrethekirken hos Susanne Marke tlf. 655 140 238 eller ved indgangen.
¿Qué pasa? – aktiviteter de kommende dage
Helligdage
28. og 29 marts: Skærtorsdag og Langfredag er helligdage i hele landet.
Benalmádena
Indtil 31. marts
Udstilling med 120 fotografier af César Lucas, én af Spaniens bedste fotojournalister, kan ses i Centro de Exposiciones de Benalmádena i Benalmádena Costa. Åbent tirsdag-lørdag kl. 10.00-14.00 og 17.00 – 19.30 og søndag 11.00 – 13.30.
Indtil 15. marts
Kunstmaleren Kristine Pedersen udstiller i Casa de la Cultura i Arroyo de la Miel.
8. marts kl. 10.00-19.00
Cudeca afholder igen Tre Telethon, hvor Talk Radio Europe er vært. Læs mere om arrangementer, sponsoreringer på www.tretelethon.com og www.cudeca.org eller ring 692 256 375.
Frigiliana
Indtil 9. marts
Dorthe Krabbe, Caroline Krabbe og Luise Haugen udstiller under titlen Tryptikon, keramik, malerier og xylografi i Galería Krabbe. Der vil der være mulighed for at mødes med kunstnerne på afslutningseventen lørdag d. 9 marts kl.12-14. Der bydes på et glas vin.
14. marts kl. 18.00 – 20.00
Fernisering af Arne Haugen Sørensens separatudstilling, Englens Kamp med Duenden, i Galería Krabbe. Kom og hils på kunstneren.
Læs mere på www.galeriakrabbe.com.
Fuengirola
Indtil 24. marts kl. 10.00-21.00 (weekend fra kl. 11.00)
Bogmesse med antikke og brugte bøger afholdes på Plaza de la Constitución (ved kirken).
Indtil 21. marts
Den internationale forening Black & White udstiller værker omkring temaet tolerance på kommunekontoret i Los Boliches.
15. marts kl. 20.30
Koncert med bandet Judea, der spiller jazz og soul, i Casa de la Cultura. Entre 5 euro.
16. – 24. marts
Hit-musicallen Annie kan opleves på Salon Varietes. Hver aften kl. 20.00, søndag dog kl. 19.00. Tlf. 952 474 542, www.salonvarietestheatre.com.
Málaga
Indtil 9. juni
Picassos fra Málaga, eller Picasso de Málaga, er titlen på en udstilling over det kunstneriske genis liv i byen. Den kan ses på Museo Picasso, C/ San Agustín. Læs mere på www.museopicassomalaga.org.
Hver søndag kl. 10.30 – 16.00
Den nye mole i Málaga, Muelle Uno, konverteres hver søndag til et udendørs galleri og kunstmarked. Adskillige kunstnere er repræsenteret, og man kan se og købe alt fra malerier til skulpturer og forskellige former for design.
8. marts kl. 20.30, 9. kl. 20.00
Málagas Filharmoniske Orkester spiller nu værker af Brahms, Strauss og Haydn på Teatro Cervantes. Entré fra 7 euro på www.unientradas.es.
14. og 15. marts kl. 21.00
Zamarilla, Bandolero, tid til opera i fem akter på Teatro Cervantes. Entré fra 16 euro på www.unientradas.es.
17. marts kl. 12.00
Málaga CF tager imod Espanyol på La Rosaleda.
21. og 22. marts kl. 21.00
Málagas Filharmoniske Orkester giver påskekoncert på Teatro Cervantes, hvor der spilles værker af Ocón og Haydn. Entré fra 12 euro på www.unientradas.es.
23. marts kl. 20.00
En hyldestkoncert til Enya baseret på Mystic Dream med sangeren Hille Bemelmans i Teatro Cervantes. Entré fra 11 euro på www.unientradas.es.
Marbella
9. marts kl. 19.30
Un Paseo por la Moda hedder et arrangement med mode og ballet i kongrescentret. Entré 5 euro.
Indtil 22. juni
I anledningen af 20 års jubilæum byder museet Museo del Grabado Español Contemporáneo på en udstilling af prisvindende gravørkunst. Museet ligger på Calle Hospital de Bazán i den gamle bydel.
Indtil 29. marts
Udstilling af kunstværker fra gruppen Colectivo Moraga kan ses i kulturhuset Centro Cultural i San Pedro.
16. marts kl. 17.30
Cirkus, Llevo a mis papás al Teatro, for børn fra blot 3 år. Gratis entré med billet, der kan hentes en time før forestillingen, i Biblioteca Camilo José Cela.
17. marts kl. 12.30
Cirkus for børn, nu i Centro Cultural San Pedro. Plaza de la Libertad.
Mijas
Hver onsdag kl. 12.00
Flamenco-show på Plaza Virgen de la Peña i Mijas Pueblo.
Anden søndag i måneden kl. 09.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes ved kirken San Manuel, Mijas Costa.
Fjerde fredag i måneden kl. 10.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes på Boulevar de La Cala de Mijas.
Nerja
Hver søndag kl. 10.00-14.00
Gratis entré til grotten, Cueva de Nerja, for fastboende i kommunen. Man skal bare medbringe dokumentation, f.eks. residencia.
Indtil 20. marts kl. 10.00-14.00 og 16.00-18.0
32 af Joan Mirós plakater kan ses i museet, Museo de Nerja. Plakaterne er i privat eje, men er nu udlånt til provinsstyret i Málaga, der disse dage udstiller dem i Nerja.
7. marts kl. 21.00
Koncert med Mark Shurey, der på klassisk spansk guitar spiller værker som Granada, i kulturhuset Centro Cultural Villa de Nerja. Entré 10 euro.
Dagens spanske nyheder fra La Danesa 25. februar 2013
Foreløbig fredelig demonstration på Calle Alcalá i Madrid.
45 personer anholdt i massedemonstration
Politiet anholdt den forgangne weekend 45 personer i forbindelse med en stor demonstration i Madrid.
Titusinder af spaniere var på gaderne for at demonstrere mod den konservative regerings nedskæringer, ligesom mange ønskede at ytre deres utilfredshed med samme regering og visse medlemmer af PP, der beskyldes for at have modtaget sorte penge. Beskyldninger, som stadig er rettet imod flere af partiets ledende medlemmer, inklusive statsminister Mariano Rajoy. Ifølge anklagerne, baseret på partiets tidligere kassér, Luis Bárcenas sorte regnskaber, skulle statsministeren have modtaget 320.000 euro i kuverter.
Omkring 40 personer er kommet til skade i sammenstødene mellem politiet, og blandt de tilskadekomne er omkring 10 politifolk. Nogle af demonstranterne satte ild i affaldsspande og kastede sten efter politiet, hvilket førte til de 45 anholdelser. Blandt dem er ni mindreårige. Alle er anklaget for vandalisme og forstyrrelse af freden.
Også i flere andre byer blev der afholdt demonstrationer, heriblandt i Barcelona, Valencia og Málaga, uden at det dog førte til voldsomme episoder eller anholdelser.
Demonstrationerne var organiseret af 300 forskellige organisationer og i mange tilfælde umage forbindelser, som 15M, ansatte i Iberia, foreninger for brandfolk og læger samt den antikapitalistiske venstrefløjsgruppe Equo. Man valgte at kalde demonstrationerne for ’Marea Ciudadana’, en borgerbølge.
Blandt organisationerne var også venstrefløjskoalitionen IU, og herfra sagde Carlos Lara: ”Vi skal erobre det i gaderne, som vi ikke kan erobre i parlamentet”.
Det fik næstformanden og talsmanden for den konservative lokalregering i regionen Madrid, Salvador Victoria, til at sammenligne demonstrationerne med det mislykkede statskup i 1981. Han har beskyldt demonstranterne for at ville indtage gaderne og ”tilsidesætte stemmeurnerne”, altså ignorere demokratiet.
Iñaki Urdangarin blev forført igen i lørdags i Palma.
Kongens svigersøn forsøger at redde kongehuset ud af korruptionssag
Kong Juan Carlos’ upopulære svigersøn, Iñaki Urdangarin, blev lørdag den 23. februar endnu engang afhørt ved domstolen i Palma de Mallorca.
Det var et år efter, at han for første gang stod over for dommeren i sagen omkring korruption i sin organisation, Instituto Nóos, hvormed han og forretningspartneren, Diego Torres, skulle have tiltusket sig omkring seks millioner euro. Sagen har siden sat spørgsmålstegn ved kongens, familiens og ansatte ved kongehusets troværdighed.
Men i lørdags sagde Urdangarin så ved domstolen, at hverken kong Juan Carlos eller hans familie har haft noget at gøre med hans forretning i Nóos.
”Kongehuset havde ingen mening, rådgav mig ikke, godkendte eller støttede ingen af de aktiviteter, jeg var ansvarlig for i Nóos,” sagde den tidligere professionelle håndboldspiller til dommeren, José Castro.
En meningsmåling offentliggjort i går af dagbladet El País viser, at den spanske befolkning ikke er overbevist, men at størstedelen i stedet tror, at kongen hjalp sin svigersøn, og at Urdangarins hustru, prinsesse Cristina, var medvidende om ægtefællens forretninger.
Corinna zu Sayn-Wittgenstein ville bare finde Urdangarin ”et passende job”, udtaler hun til avisen El Mundo, hvor hun i søndagsudgaven var på forsiden.
Kongens dansk-tyske venindes rolle
Også kongens formodede elskerinde, dansk-tyske Corinna zu Sayn-Wittgenstein, nu kaldt kongens veninde i den spanske presse, er blevet beskyldt for at have spillet en rolle i Urdangarins affærer.
I denne sammenhæng drejer det sig om et job, som hun forsøgte at skaffe Urdangarin. I en række e-mails, som hans forretningspartner har offentliggjort i forbindelse med sit forsvar, fremgår det, at Corinna zu Sayn-Wittgenstein forhandlede med Urdangarin om en stilling i Laureus World Sports Awards, en organisation der uddeler sportspriser.
”Jeg forsøgte bare at finde ham et passende job,” udtaler Corinna zu Sayn-Wittgenstein, der har giftet sig til en tysk prinsessetitel, og som i dag bor i Monaco.
Hendes rolle har skabt stor harme i et land med over 25 procent arbejdsløse, som mener, at Urdangarin allerede havde et fast job.
I interviewet med El Mundo indrømmer også et ”indtagende venskab” med den spanske konge og siger desuden, noget tvetydigt eller selvmodsigende kunne man mene, at hun er en diskret og loyal kvinde.
Bulldozer i gang med at rive muren ned for at give plads til forlængelse af strandpromenaden.
Nedrivning af mur ved Antonio Banderas villa i Marbella tager flere uger
I sidste uge startede nedrivningen af en mur ved Antonio Banderas’ villa i Los Monteros i Marbella.
Det skyldes, at muren som så meget andet blev opført illegalt under GIL-regimet i kommunen, hvilket den kendte skuespiller ikke mente at være klar over, da han i 1996 købte huset. Muren lå for tæt ved strandkanten, afskar adgang til havet og forhindrede den planlagte forlængelse af strandpromenaden.
I 2010 dikterede den nye byplan så, at Banderas skal give 1.243 m2 af sin grund til kommunen, men først sidste år blev man enige om detaljerne, og man er derfor nu i gang med at fjerne muren.
Arbejdet ved huset, kendt som La Gaviota, forventes at tage flere uger, eftersom en ny mur skal opføres noget tættere på huset, hvorefter arbejdet på strandpromenaden til Las Chapas så kan begynde.
Nyt byggeprojekt skaber flere arbejdspladser
Byrådet i den lille landsby Casarabonela med små 3.000 indbyggere tæt på Álora har indgået en aftale med virksomheden Puimsa om at bygge et beboelses- og turistkompleks med hoteller, golfbane og boliger.
Borgmesteren i Casarabonela, Francisco Gómez Armada, fortæller, at tilladelsen til byggeriet endelig er kommet i stand, fordi projektet imødekommer de krav, som den andalusiske regering har fremsat. Her har man ændret en paragraf i lovgivningen, så byggeriet nu er tilladt, hvis hotellet har mindst fire stjerner, og hvis der bygges mindst 500 boliger, ligesom der også skal være bl.a. grønne områder.
Projektet skønnes at skabe 250 nye arbejdspladser, når byggeriet begynder. Det betyder meget for befolkningen i området, der lider under høj arbejdsløshed.
Triple A i Marbella beder om hjælp til at tage sig af stadig flere hjemløse hunde og katte.
Dyrevenner i problemer efter medlemsnedgang
Foreningen Asociación de Amigos de Animales Abandonados de Marbella, Triple A, har mistet 80 procent af deres støttemedlemmer, og samtidig vokser antallet af hjemløse hunde. Det har fået foreningen til at lægge denne besked på det sociale medie, Twitter, fordi der nu ikke er økonomi til at hjælpe dyrene:
“Vi har brug for hjælp til vores næsten 400 hunde,” skriver foreningen og henviser til, at folk skal adoptere hunde, i stedet for at købe.
”Det første, der sker, når familiens budget bliver mindre, er, at man skiller sig af med sit kæledyr,” siger Jan Weima, sekretær i Triple A.
Når man er nødt til at skille sig af med sine hunde, afleverer man dem til Triple A, men foreningen har ikke økonomi og plads til de mange hjemløse hunde. Og det er forfærdeligt, fordi hundene vænner sig til at gå op og ned af mennesker.
Foreningen, som i øjeblikket huser mere end 400 hunde og mere end 100 katte, har mistet 80 procent af dens primære indtægtskilde i løbet af det sidste halvandet år. Det skyldes, at antallet af medlemmer på kun 18 måneder er gået fra over 300 til blot 50.
Det er en uholdbar situation, og derfor har Triple A sænket medlemsgebyret til fem euro om måneden. Foreningen håber nu, at folk viser solidaritet ved at give donationer via hjemmesiden www.tripleamarbella.org, så den fortsat kan hjælpe dyr i nød og samtidig opfordrer man familier til ikke at indlevere deres dyr, men i stedet finde en anden ejer.
Spanien er et af de mindst kriminelle lande i Europa.
Kriminaliteten faldt med 3 procent i Andalusien i 2012
En ny rapport viser, at kriminaliteten i Andalusien faldt med tre procent i 2012 og ligger nu på sit laveste niveau i 12 år. I syv af Andalusiens provinser er antallet af kriminelle handlinger faldet i forhold til 2011, og i Córdoba er tallet uforandret.
Et andet bemærkelsesværdigt resultat er, at antallet af drab er faldet drastisk. Der er sket 19 procent færre drab i 2012 i forhold til 2011, og samtidig er kriminalitet, der er forbundet med korruption, faldet med 26,6 procent. Det menes, at de gode resultater skyldes, at politiet er blevet mere effektivt i sit arbejde.
Men man skal stadig være varsom, for hvis man ser på tallene for hele Spanien, er der en stigende tendens til hjemmerøverier. Antallet af disse røverier er steget med 25,4 procent i forhold til 2011. Det viser en rapport, som Indenrigsministeriet har udgivet. Samlet set faldt antallet af kriminelle handlinger med 0,7 procent fra 2011 til 2012, og Spanien er stadig et af de mindst kriminelle lande i Europa.
Turen går ad Benalmádenas strandpromenade.
Tilmeldinger modtages nu: Gå for Cudeca
Velgørenhedsorganisationen Cudeca, der bl.a. driver cancerhospicet i Benalmádena, hvor omkring 750 mennesker hvert år er under behandling, afholder den årlige Walkathon i maj.
Så sæt allerede nu kryds i kalenderen ved søndag den 12. maj, da der er behov for, at så mange som muligt går med og dermed naturligvis også bidrager med nogle euro til Cudecas altid trængte kasse.
¿Qué pasa? – aktiviteter de kommende dage
Helligdage
28. februar:
Andalusiens Dag – Día de Andalucía.
Benalmádena
Indtil 31. marts
Udstilling med 120 fotogratier af César Lucas, én af Spaniens bedste fotojournalister, kan ses i Centro de Exposiciones de Benalmádena i Benalmádena Costa. Åben tirsdag-lørdag kl. 10.00 – 14.00 og 17.00 – 19.30 og søndag 11.00 – 13.30.
Indtil 15. marts
Kunstmaleren Kristine Pedersen udstiller i Casa de la Cultura i Arroyo de la Miel.
8. marts kl. 10.00-19.00
Cudeca afholder igen Tre Telethon, hvor Talk Radio Europe er vært. Læs mere om arrangementer, sponsoreringer på www.tretelethon.com og www.cudeca.org eller ring 692 256 375.
Frigiliana
Indtil 9. marts
Dorthe Krabbe, Caroline Krabbe og Luise Haugen udstiller under titlen Tryptikon, keramik, malerier og xylografi i Galería Krabbe. Der vil der være mulighed for at mødes med kunstnerne på afslutningseventen lørdag d. 9 marts kl.12-14. Der bydes på et glas vin.
14. marts kl. 18.00 – 20.00
Fernisering af Arne Haugen Sørensens separatudstilling, Englens Kamp med Duenden, i Galería Krabbe. Kom og hils på kunstneren.
Læs mere på www.galeriakrabbe.com.
Fuengirola
Indtil 26. februar
Den norske fotograf Nina Reistad udstiller fotografier i Galería La Perla. Åben mandag-fredag kl. 10.00 – 14.00 og 17.00 – 19.00. Lørdag kl. 12.00 – 16.00.
25. og 26. februar
Gyseren Night Must Fall opføres på Salon Varietes. Hver aften kl. 20.00, søndag dog kl. 19.00. Tlf. 952 474 542, www.salonvarietestheatre.com.
28. februar kl. 12.30
Det lokale band, Banda Municipal de Música, giver i anledning af Día de Andalucía koncert med værker af bl.a. Mozart og Tchaikovsky på Plaza de España. Gratis adgang.
2. marts kl. 20.00
Koncert med Málagas Filharmoniske Orkester i Palacio de la Paz, der spiller uddrag fra flere operaer. Entre 10 euro, børn under 18 halv pris.
3. marts kl. 19.00
Klassisk blues med The Lito Blues Band på Salon Varietes. Tlf. 952 474 542, www.salonvarietestheatre.com.
Málaga
Indtil 9. juni
Picassos fra Málaga, eller Picasso de Málaga, er titlen på en udstilling over det kunstneriske genis liv i byen. Den kan ses på Museo Picasso, C/ San Agustín. Læs mere på www.museopicassomalaga.org.
Hver søndag kl. 10.30 – 16.00
Den nye mole i Málaga, Muelle Uno, konverteres hver søndag til et udendørs galleri og kunstmarked. Adskillige kunstnere er repræsenteret, og man kan se og købe alt fra malerier til skulpturer og forskellige former for design.
26. februar kl. 20.30, 27. kl. 20.00
Málagas Filharmoniske Orkester spiller værker af bl.a. Offenbach og Ravel på Teatro Cervantes. Entré fra 7 euro på www.unientradas.es.
8. marts kl. 20.30, 9. kl. 20.00
Málagas Filharmoniske Orkester spiller nu værker af Brahms, Strauss og Haydn på Teatro Cervantes. Entré fra 7 euro på www.unientradas.es.
14. og 15. marts kl. 21.00
Zamarilla, Bandolero, tid til opera i fem akter på Teatro Cervantes. Entré fra 16 euro på www.unientradas.es.
Marbella
2. marts kl. 12.00 – 14.00
Konferencen Dinero y Conciencia, der omhandler flere økonomiske aspekter, afholdes i kongrescentret, Palacio de Congresos. Entré 5 euro. Læs mere på www.marbella.es.
9. marts kl. 19.30
Un Paseo por la Moda hedder et arrangement med mode og ballet i kongrescentret. Entré 5 euro.
Mijas
Hver onsdag kl. 12.00
Flamenco-show på Plaza Virgen de la Peña i Mijas Pueblo.
Anden søndag i måneden kl. 09.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes ved kirken San Manuel, Mijas Costa.
Fjerde fredag i måneden kl. 10.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes på Boulevar de La Cala de Mijas.
Indtil 4. marts kl. 13.00 – 22.00.
Kunstudstilling med værker af bl.a. Gunn Jonsson Shabetal, Sinikka Ahokas-Gröhn og Margit Björklund på restauranten El JInete. Lukket mandag.
2. marts kl. 21.00
Jazzkoncert med Deborah Carter i Teatro Las Lagunas. Entré fra 12 euro.
Nerja
Hver søndag kl. 10.00-14.00
Gratis entré til grotten, Cueva de Nerja, for fastboende i kommunen. Man skal bare medbringe dokumentation, f.eks. residencia.
Indtil 20. marts kl. 10.00-14.00 og 16.00-18.00
32 af Joan Mirós plakater kan ses i museet, Museo de Nerja. Plakaterne er i privat eje, men er nu udlånt til provinsstyret i Málaga, der disse dage udstiller dem i Nerja.
1. marts kl. 21.00
Jazz med Nerjazz og sangeren Debora Carper, i kulturhuset Centro Cultural Villa de Nerja. Entré 10 euro.
7. marts kl. 21.00
Koncert med Mark Shurey, der på klassisk spansk guitar spiller værker som Granada, i kulturhuset. Entré 10 euro.
Mere information om arrangementer i kulturhuset på www.nerja.es/villadenerja.
Dagens spanske nyheder den 18. februar 2013:
Det spanske kongepars yngste datter med den korruptionsanklage gemal og parrets børn.
Prinsesse Cristina slipper for afhøring
Anklageren i sagen mod prinsesse Christinas mand, Iñaki Urdangarin, har nu meddelt, at det ikke bliver nødvendigt at indkalde hende til afhøring. Urdangarins forretningspartner i Instituto Nóos, Diego Torres, har ellers tidligere forklaret, hvordan prinsesse Cristina som medlem af bestyrelsen i samme organisation var medvidende om alt, hvad der skete. Men Torres har under de seneste afhøringer i Palma de Mallorca måttet erkende, at hun aldrig mødte op i Nóos, at hun ikke arbejdede for organisationen, ligesom hun heller ikke modtog penge derfra. Heller ikke Urdangarins advokat, Mario Pascual Vives, mener, at Cristina de Borbón vil blive stævnet.Diego Torres har dog nu forsøgt at involvere kong Juan Carlos i sagen. Torres har inkluderet hundredvis af e-mails i sit forsvar, hvormed han forsøger at vise, at aktiviteterne i Nóos var støttet af kongehuset, og at kongen – som kan være den person, som partnerne i Nóos referer til som ”chefen” – ifølge korrespondance skulle være med til at finde en sponsor til Nóos. Det har kongens private advokat, José Manuel Romero, benægtet. Og han har afvist, at han selv skulle have rådgivet i oprettelsen af den organisation, der fulgte efter Nóos, og som blev kaldt Fundación Cultura, Deporte e Integración Social (FDCIS), men at han kun skulle have foreslået, at Urdangarín blev rådgiver og ikke en del af ledelsen. Prinsesse Cristina er det spanske kongepars yngste datter.Urdangarin blev i slutningen af 2011 anklaget for korruption i forbindelse med Instituto Nóos, der skulle fungere som en velgørende organisation, men som han er mistænkt for at have brugt til at svindle sig til flere millioner euro, bl.a. ved at tage alt for høje priser for at arrangere turisme- og sportskonferencer for myndighederne. Det drejer sig om 3,7 millioner euro fra myndighederne i Valencia og 2,3 millioner euro på de Baleariske øer.
I sidste uge kom det desuden frem, at Madrids kommune havde bekræftet til chefanklager Eduardo Torres-Dulce, at man havde betalt 120.000 euro til FDCIS for at arrangere events i forbindelse med Madrids forsøg på at få tildelt De Olympiske Lege 2016. Fernando Villalonga, der er ansvarlig for kunstafdelingen i kommunen, forklarer dog i et brev til Torres-Dulce, at man endnu ikke har kunnet bekræfte, hvilke ydelser kommunen har modtaget for pengene.
Urdangaín er også anklaget for at have misbrugt sin stilling i kongefamilien til at få kontrakterne med de lokale myndigheder.
Der er fundet bankkonti med flere millioner euro i Schweiz, som skulle tilhøre Urdangarín, der formodes at have vasket pengene en omgang via boligselskabet Aizoon. Som han i øvrigt ejer sammen med prinsesse Cristina.
1.220 flyvninger annulleres de næste fem dage.
Iberia indleder i dag sin største strejke nogensinde
Det spanske luftfartselskab Iberias ca. 20.000 medarbejdere har i dag mandag indledt selskabets mest omfattende strejke nogensinde.
I første omgang skal arbejdsnedlæggelsen vare til på fredag den 22. februar. Men derefter er der varslet strejke igen den 4. – 8. marts og endnu engang den 18. – 22. marts.
Alene denne uge forventes strejken at resultere i annullering af omkring 1.220 flyvninger, af hvilke godt 400 er Iberias egne. Der er nemlig også strejke blandt jordpersonellet, der ikke kun varetager handlingen af Iberia, men også 120 andre selskaber, heriblandt flere udenlandske, hvilket betyder, at nogle selskaber ganske enkelt ikke flyver til Spanien denne uge.
Ministeriet Fomento har gennemtrumfet, at samtlige planlagte flyvninger mellem fastlandet og øerne vil blive gennemført. Halvdelen af flyvningerne mellem Spanien og udlandet vil også komme på vingerne.
Fomento har regnet ud, at strejken hver dag koster Spanien omkring 10 millioner euro, mens Iberias tab er tre millioner euro om dagen.
Årsagerne til strejkerne er, at Iberia forventes at afskedige 3.800 medarbejdere, skære ned på lønningerne samt reducere antallet af ruter.
I Andalusien steg gennemsnitsprisen med 0,7 procent fra december til januar.
Boligpriser på vej op
Meget tyder på, at den gennemsnitlige boligpris i hele landet også vil falde i 2013, men ifølge El Mundo giver friske tal fra årets første måned anledning til håb om, at det frie fald er stoppet.
Dagbladet baserer optimismen på tal fra portalen fotocasa.es, der viser, at gennemsnitsprisen på en bolig i Spanien i januar var på 1.890 euro per kvadratmeter, det samme som måneden før, og det er første gang siden 2010, at priserne ikke er faldet.
I seks regioner er gennemsnitsprisen steget fra december til januar, bl.a. i Andalusien, hvor prisen er steget med 0,7 procent.
Ny fabrik i Spanien forventes at skabe 1.000 arbejdspladser.
Godt nyt i en krisetid: Nissan investerer i SpanienTidligere på måneden præsenterede den japanske bilfabrikant Nissan en plan, der kan hjælpe kriseramte Spanien. I hvert fald en smule. 130 mio. euro skal bruges på en fabrik i Barcelona, hvor planen er, at bilgiganten skal fremstille en helt ny model. Der skal produceres 80.000 eksemplarer af den nye model om året. Og det hjælper de arbejdsløse spaniere. Man forventer, at der kommer 1.000 direkte arbejdspladser og 3.000 afledte arbejdspladser som følge af investeringen.
”Disse gode nyheder er resultatet af den konkurrencedygtige aftale, vi indgik i sidste uge, og som vi allerede har sagt vil åbne dørene til nye muligheder,” sagde Frank Torres, chef hos Nissan Motor Iberica, på et pressemøde tidligere på måneden.
Flere bilfabrikanter har den seneste tid valgt at investere i Spanien. Og de investeringer tyder på, at konkurrenceevnen i Spanien igen er på rette vej. Den konservative regering har sagt, at det er et tegn på, at arbejdsmarkedsreformer har gjort erhvervslivet i Spanien mere attraktivt.
FC Porto – Málaga CF i patioen
Alle, der er interesseret i topfodbold og denne sæsons sensationshold i Champions League, Málaga Club de Futbol, får nu muligheden for at se portugisiske FC Porto – Málaga CF i de to klubbers første 1/8 dels finale. Arrangementet løber af stablen tirsdag den19. februar på storskærm i Casa Danesa. Kl. 18.30: Mødetid for Champions League-dinner og oplæg af den kendte tv-kommentator Birger Peitersen. Kl. 20.45: Kick off på Estadio de Dragbo i Porto.
Menu: Lækker biksemad med en fadøl eller et glas vin: 15 euro.
Entre uden spisning: 5 euro.
En spændende aften i godt selskab.
Bordbestilling:
Casa Danesa tlf. 952 47 5151
E-mail restaurant@casadanesa.dk
Adresse:
Urb. Haza del Algarrobo, Ctr. De Mijas km. 2.2, Mijas Costa
(vejen fra Fuengirola til Mijas Pueblo – den nedre ende)
Jazzkoncert med JP`s “Happy Jazz”
Lørdag d. 23. februar kl. 18.00 i Margrethekirken. Efter et års pause er vi nu igen i stand til at præsentere en jazzkoncert med musikere af første klasse. Vi har gennem årene været godt vant, og også denne gang er vi i fornemt musikalsk selskab. Her er noget at glæde sig til. Billetter kan købes i Margrethekirken og Vitamina, Centro Idea eller ring til kassereren Jørgen Kobstrup i Margrethekirkens venner, som er arrangør af koncerten tlf. 661 714 508. Prisen er 20 euro incl. cava & snacks i pausen.
En ny donation fra La Peña til Cudeca
Stående ovationer til spasmageren og ex-”politikeren” Jacob Haugaard for hans show i Teatro Las Lagunas – og et varmt bifald til La Peña de Dinamarca, da klubbens formand, Morten Møller, overrakte Laura Haggins fra cancerhospice Cudeca en check på 2.000 euro. Den danske supporterklub af Málaga CF har hvert eneste år i sin blot fireårige levetid formået at donere til Cudeca. Nu i alt samlet med 6.800 euro!
Arrangøren af show-aftenen, Eventhuset, lod endvidere en del af pengene fra barsalget gå til Cudeca, som årligt tager imod 7-800 patienter for lindrende pleje. Det står med omkostninger på 2,4 mio. euro.
Ninots på udstilling.
Kryds i kalenderen: Fallas i Valencias
I marts, nærmere betegnet fra den 15. til den 19. marts afholdes én af landets største og mest farverige fiestas; Fallas i Valencia.
I centrum af festivalen er de store dukker, de såkaldte ninots, der er lavet af papmache. Mange af dem er adskillige etager høje, og de forestiller typisk kendte mennesker, politikere eller legender, levende som afgåede, i satiriske udformninger. Festlighederne kulminerer i afbrændingen af dukkerne, en seance kendt som cremá.
¿Qué pasa? – aktiviteter de kommende dage
Helligdage
28. februar: Andalusiens Dag (Día de Andalucía).
Benalmádena
Indtil 31. marts
Udstilling med 120 fotogratier af César Lucas, én af Spaniens bedste fotojournalister, kan ses i Centro de Exposiciones de Benalmádena i Benalmádena Costa. Åben tirsdag-lørdag kl. 10.00 – 14.00 og 17.00 – 19.30 og søndag 11.00 – 13.30.
8. marts kl. 10.00-19.00
Cudeca afholder igen Tre Telethon, hvor Talk Radio Europe er vært. Læs mere om arrangementer, sponsoreringer på www.tretelethon.com og www.cudeca.org eller ring 692 256 375.
Frigiliana
Indtil 9. marts
Dorthe Krabbe, Caroline Krabbe og Luise Haugen udstiller keramik, malerier og xylografi i Galería Krabbe. Læs mere på www.galeriakrabbe.com.
Fuengirola
Indtil 26. februar
Den norske fotograf Nina Reistad udstiller fotografier i Galería La Perla. Åben mandag-fredag kl. 10.00 – 14.00 og 17.00 – 19.00. Lørdag kl. 12.00 – 16.00.
Indtil 20. februar
En udstilling omkring tiden, da Granada var et kongerige, kan ses på kommunekontoret i Los Boliches.
22. – 26. februar
Gyseren Night Must Fall opføres på Salon Varietes. Hver aften kl. 20.00, søndag dog kl. 19.00. Tlf. 952 474 542, www.salonvarietestheatre.com.
28. februar kl. 12.30
Det lokale band, Banda Municipal de Música, giver i anledning af Día de Andalucía koncert med værker af bl.a. Mozart og Tchaikovsky på Plaza de España. Gratis adgang.
Málaga
Indtil 9. juni
Picassos fra Málaga, eller Picasso de Málaga, er titlen på en udstilling over det kunstneriske genis liv i byen. Den kan ses på Museo Picasso, C/ San Agustín. Læs mere på www.museopicassomalaga.org.
Indtil 24. februar
Teaterfestivalen Ap Off på Teater Cervantes. Læs mere på www.teatrocervantes.com.
Hver søndag kl. 10.30 – 16.00
Den nye mole i Málaga, Muelle Uno, konverteres hver søndag til et udendørs galleri og kunstmarked. Adskillige kunstnere er repræsenteret, og man kan se og købe alt fra malerier til skulpturer og forskellige former for design.
26. februar kl. 20.30, 27. kl. 20.00
Málagas Filharmoniske Orkester spiller værker af bl.a. Offenbach og Ravel på Teatro Cervantes. Entré fra 7 euro på www.unientradas.es.
8. marts kl. 20.30, 9. kl. 20.00
Málagas Filharmoniske Orkester spiller nu værker af Brahms, Strauss og Haydn på Teatro Cervantes. Entré fra 7 euro på www.unientradas.es
Marbella
23. februar kl. 19.00
Filmversion af Askepot med Royal Opera House Covent Garden vises i Iglesia de la Virginia. Entré 10 euro. Mere info på www.musicaconencanto.org eller 690 000 944.
Mijas
Hver onsdag kl. 12.00
Flamenco-show på Plaza Virgen de la Peña i Mijas Pueblo.
Anden søndag i måneden kl. 09.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes ved kirken San Manuel, Mijas Costa.
Fjerde fredag i måneden kl. 10.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes på Boulevar de La Cala de Mijas.
2. marts kl. 21.00
Jazzkoncert med Deborah Carter i Teatro Las Lagunas. Entré fra 12 euro.
Nerja
Hver søndag kl. 10.00-14.00
Gratis entré til grotten, Cueva de Nerja, for fastboende i kommunen. Man skal bare medbringe dokumentation, f.eks. residencia.
Indtil 20. marts kl. 10.00-14.00 og 16.00-18.0
32 af Joan Mirós plakater kan ses i museet, Museo de Nerja. Plakaterne er i privat eje, men er nu udlånt til provinstyret i Málaga, der disse dage udstiller dem i Nerja.
22. februar kl. 21.00
Jazzkoncert med Nerjazz og Alberts Vila i kulturhuset Centro Cultural Villa de Nerja. Entré 10 euro.
1. marts kl. 21.00
Mere jazz med Nerjazz, denne gang med sangeren Debora Carper, i kulturhuset. Entré 10 euro.
7. marts kl. 21.00
Koncert med Mark Shurey, der på klassisk spansk guitar spiller værker som Granada, i kulturhuset. Entré 10 euro.
Mere information om arrangementer i kulturhuset på www.nerja.es/villadenerja
Dagens spanske nyheder fra La Danesa 11. februar 2013
Den tidligere kasserer i PP, Luis Bárcenas, ankommer til afhøring i Madrid.
PP-medlemmer bekræfter sorte penge i partiet
Mens formanden for det konservative parti, PP, Mariano Rajoy, der også er Spaniens statsminister, nægter at have modtaget sorte penge af partiets tidligere kasserer, Luis Bárcenas, i årene 1997 til 2008, har andre partimedlemmer erkendt, at de har modtaget penge under bordet.
Der er ifølge El País tale om mindst 10 personer, som hævder, at de har modtaget de penge, som den forhenværende kasserer noterede i sit sorte regnskab, der er blevet offentliggjort i snart samtlige af landets medier. Et regnskab, som andre PP-medlemmer hårdnakket påstår, er falske. Blandt dem, der menes at have modtaget penge, som noteret i regnskabet, er senator Pío García Escudero og parlamentsmedlem Jaime Ignacio del Burgo, der har udtalt, at de anmodede om lån, da deres hjem blev ødelagt af attentater, formodentlig begået af ETA, i hhv. 2000 og 2001. Derudover skulle også Calixto Ayesa, tidligere formand for sundhedsdepartementet i Navarra-regionen, i 1991 og 1992 have fået 23.240 euro som en kompensation for at lukke sin dermatologiklinik, da han blev medlem af den lokale regering.
Beskyldningerne fyger om ørerne på Mariano Rajoy, som ifølge Luis Bárcenas’ sorte regnskab skulle have modtaget 25.200 euro hvert år fra 1999 til 2008. Utilfredsheden blandt spanierne vokser og i et forsøg på at dæmme op for lavinen af protester har statsminister Rajoy netop offentliggjort sine selvangivelser tilbage til 2003. Selvangivelserne viser, at han har givet sig selv lønforhøjelse, mens han fortalte spanierne, at landet havde brug for at blive mere konkurrencedygtigt, og samtidigt som virksomheder blev opfordret til at skære ned på eller fastfryse medarbejdernes lønninger.
Mellem 2006 og 2011 forhøjedes Rajoys årlige løn fra 146.000 euro til 200.000 euro, hvilket svarer til en lønstigning på 36 procent. Fra 2010 til 2011 steg hans løn med 10 procent. I årene 2007 til 2011 fik han ganske vist mindre i løn som kongresmedlem, efter kongressen vedtog en lønnedgang for at vise et godt eksempel, men den nedgang blev kompenseret af PP, hvorfra han i samme periode modtog 27 procent mere. Mellem 2003 og 2011 tjente han alene fra PP 1,39 millioner euro.
PP-medlemmer har generelt klaret sig godt, og i årene 2008 til 2011 steg lønudgifterne i partiet med 22 procent. Partiets lønninger er deres egen sag, men uanset hvad, så er det skatteborgernes penge, der er i spil.
Det er første gang, at en ledende politiker har offentliggjort sine selvangivelser for at vise åbenhed. Men de viser naturligvis ikke, hvorvidt statsministeren har modtaget sorte penge, eller om han taler sandt, når han siger, at han aldrig har modtaget de ekstra beløb, som Bárcenas’ regnskaber hævder.
Luis Bárcenas sorte regnskaber er nu indleveret hos antikorruptionsanklageren. Her afhøres også Jorge Trías Sagnier, det tidligere konservative kongresmedlem, som i januar skrev i El País, at han havde kendskab til, at flere ledende PP-medlemmer havde modtaget penge i lyssky kuverter.
Spaniens chefanklager, Eduardo Torres-Dulce, har tidligere udtalt, at der kan være grundlag for at indkalde Mariano Rajoy til afhøring.
Familiebilledet fra EU’s budgetmøde.
Spanien skal stadig modtage penge fra EU
I budgettet for årene 2014 til 2020, som EU’s ledere i slutningen af sidste uge blev enige om, forbliver Spanien på trods af det strammere budget nettomodtager i stedet for bidragsyder, som det ellers var foreslået i det første udkast.
Faktisk skal Spanien modtage 0,20 procent af landets bruttonationalprodukt, mens den procentsats i årene 2007 til 2013 var 0,15 procent.
Tre milliarder euro er sat af til at takle arbejdsløsheden blandt unge under 25 år, hvoraf omkring 55 procent lige nu er uden job. Spanien skal desuden modtage 1,8 milliarder euro til regionerne, de samme 35 milliarder i landbrugsstøtte og tre procent mere, eller 8,3 milliarder euro, i støtte til udvikling i landbrugsområderne.
Ulykken skete under en redningsøvelse på skibet Thomson Majesty.
Fem personer omkommet på krydstogtskib ved La Palma
Det var såmænd en redningsøvelse, som i går, søndag, kostede fem besætningsmedlemmer fra krydstogtsskibet Thomson Majesty livet, mens det lå i havnen i Santa Cruz de La Palma.
De fem besætningsmedlemmer var om bord på en redningsbåd, da linjerne pludselig sprang, og båden faldt 20 meter ned i havet. Tre af de omkomne var indonesere, en ghaneser og en filippiner. Yderligere tre personer kom til skade.
2.000 passagerer og besætningsmedlemmer var om bord på skibet, der sejler for en britisk rejsearrangør.
39-årig løj om voldeligt tyveri og er nu anklaget for falsk politianmeldelse og bedrageri.
Anholdt for at fingere voldeligt tyveri
En 39-åring mand, der den 3. december løj til politiet om, at han var blevet udsat for et voldeligt tyveri, er blevet anholdt i Fuengirola.
Manden meldte overfaldet og tyveriet af en helt ny og dyr smartphone til politiet, der efterfølgende påbegyndte efterforskningen. Politiet fandt dog hurtigt ud af, at der var ugler i mosen, da manden efter den 3. december blev ved med at anvende telefonen. Samtidigt havde manden opgivet tyveriet til sit forsikringsselskab, hvor der ventede ham en erstatning på 450 euro.
Da manden fandt ud af, at politiet havde mistanke til ham, smed han telefonen væk. Han bliver nu sigtet for falsk politianmeldelse og bedrageri.
Udvidelsen af Bioparc i Fuengirola forventes at være færdig i løbet af foråret.
Bioparc i Fuengirola udvides med 2.000 m2
Zoologiske have i Fuengirola, Bioparc, har investeret over 700.000 euro til at udvide haven med 2.000 kvadratmeter. En del af det nye område vil blive dedikeret til dyr fra Madagaskar, Ækvatorial Afrika og Sydøstasien. Arbejdet forventes at være færdiggjort sidst på foråret og vil blandt andet betyde en ny indbygger, komodovaran, der er den største og farligste øgleart i verden. Men andre nye arter er også på vej til Bioparc Fuengirola.
Udvidelsen betyder også, at de mange dyr, der allerede bor i haven får mere plads, det samme gælder de mange besøgende.
Med de ekstra kvadratmeter bliver Bioparc den største i Andalusien og den tredjestørste i Spanien.
På nuværende tidspunkt huser Bioparc over 130 forskellige arter, hvoraf den mest atypiske er sumatratigeren, der står højest på listen over truede dyr.
Bioparc er kendt for sit store arbejde med at hjælpe truede dyrearter samt at give havens dyr de allerbedste forhold. Indsatsen har blandt andet medført, at både lemurunger, pygmæflodheste, blå dykkerantiloper og en orangutang er kommet til verden i haven.
Over 1.300 jordskælv på seks måneder i Jaén-provinsen.
Jaén-provinsen ramt af 10 jordskælv på en aften
Den 5. februar om aften blev den lille landsby Torreperogil i Jaén-provinsen i den nordøstlige del af Andalusien ramt af 10 jordskælv.
Det første jordskælv blev registreret allerede klokken 21.00, og tre af de ti målte over tre på Richterskalaen. Det kraftigste skete kl. 21.24 og målte 3,7.
Antallet af jordskælv i provinsen er steget kraftigt det sidste halve år med over 1.300 jordskælv, og flere forskere mener, at den stigende aktivitet skyldes ulovlige gasboringer i området. Eksperter på området mener dog, at de mange jordskælv har en naturlig forklaring, og at de sker på grund af et naturligt øget tryk på jordskorpen, som så igen fører til mindre jordskælv
Der forventes sne i Málaga-provinsen.
Voldsomt vejr hele dagen
Meteorologisk institut, AEMET, advarer om dårligt vejr hele dagen og muligvis også de nærmeste dage. Der kan komme sne, tåge og vind på op til 70 km i timen.
Der er slået alarm i 39 provinser. I Málaga-provinsen forventes vejret at blive værst i Axarquía og i Ronda.
Guitaristen fra Dire Straits kan opleves i Málaga.
Kryds i kalenderen: Mark Knopfler giver koncert
Den legendariske guitarist Mark Knopfler giver koncert på tyrefægterarenaen La Malagueta i Málaga. Selvom koncerten med guitaristen fra Dire Straits først finder sted den 27. juli, anbefales det snart at gå ind på www.elcorteingles.es, hvor man kan booke billetter fra 43,40 euro. Koncerten starter kl. 22.30.
Udover Málaga giver Mark Knopfler også koncert i Gijón (Asturien).
¿Qué pasa? – aktiviteter de kommende dage
Helligdage
28. februar: Andalusiens Dag – Día de Andalucía.
Benalmádena
Indtil 31. marts
Udstilling med 120 fotografier af César Lucas, én af Spaniens bedste fotojournalister, kan ses i Centro de Exposiciones de Benalmádena i Benalmádena Costa. Åben tirsdag-lørdag kl. 10.00-14.00 og 17.00 – 19.30 og søndag 11.00 – 13.30.
Frigiliana
Indtil 9. marts
Dorthe Krabbe, Caroline Krabbe og Luise Haugen udstiller keramik, malerier og xylografi i Galería Krabbe. Læs mere på www.galeriakrabbe.com.
Fuengirola
Indtil 26. februar
Den norske fotograf Nina Reistad udstiller fotografier i Galería La Perla. Åben mandag-fredag kl. 10.00 – 14.00 og 17.00 – 19.00. Lørdag kl. 12.00 – 16.00.
Indtil 20. februar
En udstilling omkring tiden, da Granada var et kongerige, kan ses på kommunekontoret i Los Boliches.
Indtil 15. februar
Udstilling af fotografier af Antonio Martín under titlen Serendipity i Casa de la Cultura.
Indtil 14. februar
Den finske kunstmaler Katja Hannula udstiller i Galería La Perla på Avda. Los Boliches.
11. og 12. februar kl. 20.00
Så er der Music Hall på Salon Varietes. Showets titel er A little bit of what you fancy. Tlf. 952 474 542, www.salonvarietestheatre.com.
22. – 26. februar
Gyseren Night Must Fall opføres på Salon Varietes. Hver aften kl. 20.00, søndag dog kl. 19.00.
28. februar kl. 12.30
Det lokale band, Banda Municipal de Música, giver i anledning af Día de Andalucía koncert med værker af bl.a. Mozart og Tchaikovsky på Plaza de España. Gratis adgang.
Málaga
Hver søndag kl. 10.30 – 16.00
Den nye mole i Málaga, Muelle Uno, konverteres hver søndag til et udendørs galleri og kunstmarked. Adskillige kunstnere er repræsenteret, og man kan se og købe alt fra malerier til skulpturer og forskellige former for design.
Indtil 24. februar
Teaterfestivalen Ap Off på Teater Cervantes. Læs mere på www.teatrocervantes.com.
12. februar kl. 21.00
Den spanske sanger og sangskriver Ismael Serrano giver koncert på Teatro Cervantes. Entré fra 11 euro på www.unientradas.es.
13. – 14. februar
Transfiere er navnet på en messe om videnskab, teknologi og innovation, der afholdes i kongrescentres Palacio de Ferias y Congresos. Mere info på www.fycma.com.
15. februar kl. 20.30, 16. kl. 20.00
Málagas Filharmoniske Orkester spiller under titlen Lo que el Viento se Llevó værker af bl.a. Franck, Well, og Steiner på Teatro Cervantes. Entré fra 7 euro på www.unientradas.es
17. februar
Málaga CF tager imod Athletic Bilbao på La Rosaleda.
Se tidspunktet i dagspressen eller kontakt La Peña de Dinamarca tlf. 617 700 424.
26. februar kl. 20.30, 27. kl. 20.00
Málagas Filharmoniske Orkester spiller værker af bl.a. Offenbach og Ravel på Teatro Cervantes. Entré fra 7 euro på www.unientradas.es.
Marbella
23. februar kl. 19.00
Filmversion af Askepot med Royal Opera House Covent Garden vises i Iglesia de la Virginia. Entré 10 euro. Mere info på www.musicaconencanto.org eller 690 000 944.
Mijas
Hver onsdag kl. 12.00
Flamenco-show på Plaza Virgen de la Peña i Mijas Pueblo.
Anden søndag i måneden kl. 09.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes ved kirken San Manuel, Mijas Costa.
Fjerde fredag i måneden kl. 10.00-14.00
Marked med økologiske fødevarer afholdes på Boulevar de La Cala de Mijas.
16. februar kl. 21.00
Tango med Arcos de Buenos Aires på Teatro Las Lagunas. Entré fra 10 euro.
17. februar kl. 17.30
Jacob Haugaard kan opleves i showet Jacob Solo i Teatro Las Lagunas. Entré fra 25 euro på tlf. 670 635 786.
17. februar kl. 21.00
Robert Wells giver koncert i Teatro Las Lagunas. Det er det svenske bands første koncert i Spanien. Entré fra 25 euro.
Nerja
Hver søndag kl. 10.00-14.00
Gratis entré til grotten, Cueva de Nerja, for fastboende i kommunen. Man skal bare medbringe dokumentation, f.eks. residencia.
Indtil 20. marts kl. 10.00-14.00 og 16.00-18.00
32 af Joan Mirós plakater kan ses i museet, Museo de Nerja. Plakaterne er i privat eje, men er nu udlånt til provinsstyret i Málaga, der disse dage udstiller dem i Nerja.
22. februar kl. 21.00
Jazzkoncert med Nerjazz og Alberts Vila i kulturhuset Centro Cultural Villa de Nerja. Entré 10 euro.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001