(doo wah, doo wah, doo wah, doo wah
doo wah, doo wah, doo wah, doo wah)
It makes no diff’rence if it’s sweet or it’s hot
Just give that rhythm ev’rything you got
Man tænker måske ikke over det, men rockabilly og swing er subkulturer, som trives i bedste velgående på Costa del Sol. For 25. år i træk afholdes der ’Rockin Race Jamboree Party’ i Torremolinos 7. – 10. februar. Der kommer fra bands fra USA, England, Belgien, Tyskland, Frankrig for blot at nævne nogle få. Det er også en festival, der tiltrækker publikum fra hele verden.
Musikken er præget af swing og rock og publikummet til disse festivaler er et rent skue i sig selv. Herrerne er et mix af bakkenbarter og Elvis-hår med rigelige mængder brylcreem, jeans og T-shirts med opsmøg og Rayban-solbriller i retro-stil. For kvinderne er det tætsiddende eller skjortekjoler med stram talje og gerne nylonstrømper med søm mens håret bølger blødt eller er holdt på plads af et tørklæde. Vintage-stilen har også vundet indpas i den daglige garderobe, efter serier som Mad Men, der foregår på et reklamebureau i 60’erne, har fået en kæmpe fanskare verden over.
Swing har sin oprindelse i 20’erne og 30’ernes USA, hvor de store big band-orkestre indtog scenerne. Swing-musikken blev populær på danserestauranter, hvor man oprindeligt dansede lindy hop (også kendt som jitterbug). Denne dans siges at stamme fra Harlem i New York.
Selve dansen er vild og det var den første dans, der introducerede akrobatiske bevægelser, hvor både herre og dame udfører nærmest akrobatiske stunts under dansen.
Har du lyst til selv at kridte danseskoene? Tjek
www.malagaswing.com hvor du finder info om swing-undervisning og events. Vidste du f.eks., at der i løbet af sommeren undervises i swing om lørdagen i det fri på Muelle Uno i Málaga?
Få mere information og bestil til billetter til ’Rockin Race Jamboree Party’ i Torremolinos på:
www.rockinrace.com/en/
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com