Du er måske allerede bekendt med de ikoniske, spanske bygninger som La Sagrada Família i Barcelona, Alhambra i Granada og Pradomuseet i Madrid. Men Spanien er også hjemland for en lang række moderne arkitektoniske vidundere, som du lige så vel bør besøge.
La Danesa giver dig her første kapitel i en artikelserie om moderne designseværdigheder i Spanien.

Dette ekspressive koncerthus fanger straks opmærksomheden med sin 58 meter høje betonvinge, der buer sig op over Tenerifes strandhorisont.
Den hvide betonbygning har ingen facade, men er skabt som en dynamisk interaktion af objekter, der interagerer i næsten umulige former og strukturer.

For nogle forestiller kompleksets profil en bølge, for andre ligner det en halvmåne eller en skorpionhale eller et fjerde.
Arkitekten bag udførelsen, spanske Santiago Calatrava Valls, har udtalt, at det abstrakte motiv er til fri fortolkning, ligesom når man oplever musik.
Koncertsalen er da også konstrueret til at huse opera, symfoniorkester, teater og konferencer i sine intime og æstetiske sale, der tilsammen har over 2.000 sæder.

Koncerthuset er bygget på et 23.000 m² område med haver, pladser, broer og parkeringspladser, der byder på en fantastisk udsigt over det Nordlige Atlanterhav og Maritime Park.
Koncerthuset, vis arkitektoniske udformning med lethed kan lignes til Operahuset i Sydney af den danske arkitekt Jørn Utzon, blev færdiggjort i 2003 og er hurtigt blevet til et ikonisk, urbant landmærke forbundet med Tenerife.

Find mere om Auditorio de Tenerife her:
https://auditoriodetenerife.com/
Af Mathias Krøyer Vejrup
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001