Sommeren er her, og den officielle højsæson er begyndt. Hele turistsektoren på Costa del Sol har rustet sig, og alt tyder på en sommer med overfyldte strande, restauranter og få parkeringspladser. Ønsker man at slippe lidt væk i kystens travle sommermåneder, giver vi dig i denne måned en række spanske rejsetips til sommeren.
Juni er en god måned at udforske Spanien med lyse dage (i gennemsnit 10-11 timers solskin), mens varmen ikke er uudholdelig og skoleferien endnu ikke er startet. Leder du efter vand og strand, gourmetmad og kultur, områder fyldt med grise og nye caminoer eller blot køligere temperaturer, så læs videre inde i magasinet.
Det plejede at være sol, strande og Sangria krydret med en smule kultur, der trak udlændinge til Spanien, men sådan er det ikke længere for de nye generationer, der nu overtager rejsesektoren. Hvad får yngre rejsende til at holde ferie i Spanien, og hvad søger de? En ting vi med sikkerhed kan sige er, at fremtidens turister er langt fra fortidens ‘billigt er godt’ pakketurister. Vi giver i denne udgave af magasinet vores bud på, hvad der trækker nye generationer af turister til Spanien?
Juni betyder også SanktHans og for de fleste danskere er det lig med en hyggelig aften, hvor optændte bål, heksebrænderi, midsommersang og båltale indgår, men sådan har det ikke altid været. La Danesa har gravet lidt i historiebøgerne for at finde frem til, hvor traditionen stammer fra, og hvorledes den har ændret sig med tiden.
Millioner af mennesker har set Ronda fra broen, der er blevet et symbol på Andalusien, udødeliggjort i Hollywood-film, internationale tv-reklamer og selvfølgelig billioner af selfies. Men nu har du også chancen for at se bjergbyen nedefra. La Danesa inviterer dig på et vertikalt eventyr ind i dybet af Rondas kløft på den nyåbnede Desfiladero del Tajo.
I månedens udgave af “Vi møder veteranerne…” har vi haft besøg af Egon Kjer på redaktionen. Uden at være verdensstjerne har Egon Kjer været verden rundt. ”Jeg har intet til gode – hverken privat, som restauratør eller musiker,” mener den danske veteran. Hans liv fortælles i bogen “Verden rundt på fire akkorder”. Her i magasinet tager vi historien om den nu 77-årige levemand i en noget kortere udgave.
Den står på flid, nærvær og god kaffe hos Muebles Piramides Puerto nær Torre del Mar. Det er ikke en helt almindelig møbelbutik. Det samme gælder historien bag den skandinaviske møbelbutik, som denne sommer fylder 25 år. Mød butikkens ejer, Per Stridh og den daværende stifter, Benny Tybo til en snak om fortiden, nutiden og visionerne for fremtiden.
Disse og andre spændende emner kan du finde i månedens udgave af La Danesa. Har du lyst til meget mere, kan du tilmelde dig onlinetjenesten DanesaPlus+ der byder på daglige nyheder, masser af spændende artikler og en række attraktive medlemsfordele.
Tilmeld dig på www.ladanesa.com
God fornøjelse!
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001