Bifrostskolen har læst på lektien

De sad otte elever på 12 kvadratmeter. Én lærer underviste i alle fag. Sådan så billedet ud af den danske skole på Costa del Sol for blot ni år siden, da Carsten Frøslev og Anna Bjarnfoss besøgte skolen for første gang. De havde aldrig drømt om, at de skulle overtage resterne af Bifrostskolen. Og ingen havde drømt om, at Solkysten i dag skulle stå med en velfungerende dansk skole med 65 elever, syv lærere og nogle faciliteter, der fint kan måles med en lille privatskole i Danmark.

På alle fronter har de fået succes – mod alle odds. Kun de færreste havde turde spille på at mødet til en festlig julefrokost skulle munde ud i en lykkelig familie. Begge var fraskilte med børn, men Carsten og Anna ville både have hinanden – og endnu flere børn. Med fem børn stod den på sammenbragt familie og faste jobs i Farum, indtil Anna en dag kom på andre tanker. ”Min tanke var aldrig at blive i Danmark resten af mit liv. Da fire af vores børn var blevet gamle nok, var jeg frisk på noget nyt. Det skulle enten være Spanien eller retur til Island,” fortæller Anna. Hun er født på Island, men har altid været glad for Danmark, hvor hun indenfor økonomi og human ressources altid har haft gode jobmuligheder.

Carsten havde derimod ikke behov for nye eventyr. Han var glad for sit job som lærer og konsulent. Muligheden for orlov og et lille puf fra Anna, fik ham dog med på at prøve lykken sydpå. Det blev ikke sidste gang, der blev puffet til ham. Det vender vi tilbage til. Først skal vi have parret og deres skolesøgende søn etableret på Solkysten. Benjamin kommer på den lille Bifrostskole, som hurtigt kommer til at mangle en lærer. Vi behøver næppe skrive, hvem der træder til. Det sker samtidig med, at Anna springer ud som kunstner. ”Jeg gjorde mig indenfor billedkunst, og det begyndte faktisk at gå så godt, at jeg var tæt på at åbne eget galleri,” fortæller hun. Der skulle ikke gå længe før iværksættergenet blev udlevet anden vej rundt. Bifrostskolen skrantede nemlig. Ejerne rejste og Carsten Frøslev begyndte at give dansktimer på aftenskole for danske børn, der gik på spanske og internationale skoler. Det var den positive feedback fra forældrene til dem, og forældrene i dagskolen, der gav ham det ekstra puf til at overtage resterne af den danske skole sammen med Anna. Parret fik sat sig ned og konkluderede, at med Carstens kompetencer indenfor undervisning og læring, og Anna´s omkring virksomhedsledelse og økonomi kunne de sammen give skolen det ekstra skub den havde behov for. Derfra vidste Carsten præcist, hvilken vej han skulle gå – den gyldne mellemvej.

Det bedste fra to verdener

Carsten Frøslev tøver ikke med at betegne den danske folkeskole som ”en af de bedste i verdenen”. Omvendt tøver han heller ikke med at stille sig en smule kritisk overfor de seneste års udvikling. ”Folkeskolen er blevet meget udefinerbar. Alle meninger skal vendes og drejes. Det er som om, at den klare linje i undervisningen er blevet utydelig,” mener den danske lærer. Omvendt kan han slet ikke identificere sig med den spanske undervisningsform. ”Det er stærk disciplin og udenadslære. Fuldstændig som da mine forældre gik i skole. Det undrer mig, for på mange andre punkter har samfundet ændret sig markant,” fortæller Carsten. En lille bid af disciplinen har han dog taget med sig. ”Alle skal høres på vores skole, men alle skal også vide, hvor vi skal hen. Vi laver tests for alle alderstrin i løbet af skoleåret, og to gange terminsprøver fra 6. klasse og op. Vi klargør vores elever til folkeskolens afgangseksamener og det arbejder vi målrettet hen i mod.” Afgangseksamenerne afvikles i Danmark på lige fod med alle andre danske elever. Carsten, og hans seks kolleger på Bifrostskolen, har til opgave at klæde eleverne godt på inden afrejse. Hidtil er det gået godt – rigtigt godt. Tiden har tilmed vist, at eleverne senere klarer sig fint i folkeskolen, gymnasiet eller på efterskole i Danmark. Det skyldes ikke kun undervisningen. ”Vi har skabt et dansk skolemiljø med et godt socialt miljø. Vi ser, at vores elever trives og skaber relationer. Det smitter af både fagligt og på den personlige udvikling. Det er en stor tilfredsstillelse,” slutter Carsten Frøslev.

De tre kæpheste

Skolelederen peger på skolemiljøet, undervisningsprojektet og den økonomiske styring som de tre afgørende elementer bag skolens succes. Det sidste er hans kones fortjeneste.

”Vi optog et lån for at komme i gang for syv år siden, men det er afbetalt nu. Det har kostet blod, sved og tårer, men vi vil hverken leve for lånte penge eller over evne,” forsikrer Anna Bjarnfoss. Hun har sikret sig en langvarig lejekontrakt, så Bifrostskolen kan bevare sin beliggenhed og faciliteter mange år frem. Skolens planer, økonomi og markedsføring har hendes konstante opmærksomhed. ”Det er nødvendigt, for vi er 100 procent selvfinansierende.

I modsætning til Sverige, Norge og talrige EU-lande får vi ingen støtte fra staten. Det er en politisk beslutning, som vi desværre ikke kan gøre noget ved,” forklarer Anna Bjarnfoss. Hun får alligevel kassen til at stemme. Med dagens elevtal og en fornuftig skolepris er Solkysten sikret en dansk skole med fremtid i. ”Vi har nået mange af vores mål og er både tilfredse og taknemmelige. Vi vil gerne vokse, men det skal være i et moderat tempo, for det må ikke gå ud over kvaliteten. Det er børn og unge, vi har at gøre med,” understreger den administrative leder, som har lige så stor fokus på elevernes trivsel og læring som hendes mand gør. Præcis som sin mand nyder Anna at tage imod eleverne om morgenen ved porten og sige farvel efter sidste time. Det er nærhed og store hjerter. Anna Bjarnfoss og Carsten Frøslev har lagt al deres tid og hele deres hjerte i Bifrostskolen.