La Herradura og byens nye opsigtsvækkende attraktion

La Herradura (Hesteskoen) er kendt som en hyggelig landsby i en smuk bugt mellem forbjergene Punta de la Mona mod øst og Cerro Gordo mod vest. Den ligger i Granada provinsen, ca. 20 km øst for Nerja. Byen er et populært udflugtsmål, når man vil ud og spise og nyde solen og stranden, for det vrimler med restauranter og barer. Men nu har byen fået en ny seværdighed, og en vældig en af slagsen: man har i byens gamle borg oprettet et ”Centro de Interpretación” (informationscenter) som omhandler det kæmpe skibbrud, der fandt sted den 19. oktober 1562, hvor Spanien med et slag mistede næsten hele sin middelhavsflåde under en storm. Centret hedder meget passende  ”La Furia de Mar” (havets rasen) og det er bare virkeligt spændende og godt lavet. Jeg synes det er horisontudvidende som turist at vide noget om historien bag de steder man besøger, og derfor er jeg begejstret for ”La Furia del Mar”.

I 1562 var Felipe II ved magten (det var ham, i hvis rige solen aldrig gik ned) og på det tidspunkt var hele den spanske middelhavskyst stærkt plaget af pirateri og plyndringer. Piraterne plyndrede ikke kun fødevarer og vand, men de tog gidsler, og senere krævede de løsepenge fra familien for at frigive dem. Hvis løsesummen ikke blev betalt, blev gidslerne dræbt. Det var naturligvis en frygtelig situation at stå i, og det betød økonomisk ruin for mange fattige familier.

Denne situation blev mere og mere utålelig for kongen, og det var ham, der fik bygget den lange række af vagttårne, som i dag pryder hele den spanske middelhavskyst. Men tårnene var ikke nok, og Spanien var ikke det eneste land langs med Middelhavet, der var plaget af piraterne. Man havde derfor indgået en pagt med andre middelhavslande om at oprette en flåde, der kunne bekæmpe piraterne. Mange af piraterne udgik fra den ottomanske hersker sultan Solimán el Magnífico, som havde hjemsted ved den tyrkiske sydkyst.

Nu ville Spanien i dette forsvarsøjemed sende hele den spanske middelhavsflåde bestående af 28 skibe af sted mod øst for at slutte sig til de andre pagtlandes flåder ved Oran, for dermed en gang for alle at få bugt med piraternes hærgen. 

Flåden forlod Málaga om morgenen den 18.10.1562. Skibene var galejer, altså skibe der kunne drives frem både med sejl (kun i medvind) og ro-kraft. En galej havde typisk 306 roere, hvoraf de fleste var galejslaver, bestående af krigsfanger, straffefanger eller almindelige forbrydere. De kunne få lov til at ro i stedet for at sidde i fængsel.

Der blæste en vild storm fra øst, og da flåden den 19.10. om morgenen ankom til La Herradura bugten måtte den søge ly for uvejret her. Bugten udgør den første naturlige læhavn man støder på fra Málaga, når man sejler mod øst. Man får derfor manøvreret 25 af de 28 skibe ind i bugten og lægger dem side om side i læen på vestsiden af Punta de la Mona, som er et stort, forrevet forbjerg. 

Man når at ankre op og får pludselig en halv times vindstille. Men næppe har man fået skibene forankret før vinden pludselig kommer med fuldt styrke fra vest i de vildeste vindstød. Nu bliver skibene kvast imod klippen og imod hinanden, med vældigt kaos, død og ødelæggelse til følge. Alle 25 skibe gik ned med mus og mand og omkring 5000 mænd mistede livet.

De sidste tre skibe fik sig manøvreret om på østsiden af Punta de la Mona og søgte tilflugt der. Da vinden pludselig kom fra vest, lå de fint i læ, og mange af mændene på disse skibe overlevede. Man mener at omkring 2000 mand fra alle 28 skibe fik reddet sig,  og de overlevende var især galejslaver, som blev hjulpet i sikkerhed af folk fra Almuñecar. Skibenes kaptajner havde været så nådige at løsne galejslaverne fra deres lænker, så de ikke skulle gå ned med skibene.

Denne begivenhed var et stort slag for Spanien, både økonomisk og militært. Nu havde landet ikke nogen middelhavsflåde og lå åbent som aldrig før for korsarerne.

Det var først i den sidste halvdel af 1700 tallet, at man fik bygget borgen i La Herradura, som forsvarsanlæg imod piratplagen. Der var nemlig mange pirater, der gik i land i La Herradura, fordi kysten mod vest er en stejl klippekyst, der ikke kan angribes.

Borgen eller ”el Castillo” i La Herradura er en lav bygning, der var forsynet med 4 kanoner og 12 soldater plus officerer. Men nu er den blevet købt af Almuñecar / La Herradura kommune, som har ofret et betydeligt beløb på at gøre bygningen klar til at rumme et hightech museum på både spansk og engelsk, som beretter om skibbruddet. 

Først ser man et rum om El Reino de Granada, som i mange århundreder strakte sig til vest for Malaga og derfor var meget større end Granada provinsen er i dag. Et andet rum fortæller om tiden og situationen under Felipe II, som ledte op til katastrofen, et rum beskriver livet som galejslave, og om de usle kår om bord, endnu et rum beretter om Miguel de Cervantes´ nævnelse af La Herradura og skibbruddet i 2. del af Don Quijote, et rum omhandler borgen selv og endelig er der clouet: en video på storskærm på både spansk og engelsk over stormen og forliset. En af de overlevende står i 1571 og beretter om skibbruddet med al dets tilhørende gru og rædsel. Her sidder man i mørket og ser katastrofen udfolde sig med alt hvad dertil hører af kvaste skibssider, mænds fortvivlede råb om hjælp, havets rasen, bølgernes kasten sig mod klippen og jammer, fortvivlelse og død. Et vældigt scenarie udfolder sig for ens undrende øjne.

Centret er åbent fra onsdag til søndag fra 10-14 og 16 til 19. Det koster 2 euro at komme ind for pensionister og 4 € for ´voksne`, og de er godt givet ud.  

Jeg synes, at man som turist eller fastboende her i Spanien bør sætte sig ind i historien og de mange begivenheder, der fandt sted inden turismen satte sit præg på landet. Spanien er så meget mere end sol, strande og billig vin, og det må været et af de europæiske lande, der har den længste bosættelse af mennesker, den største kulturarv, den mest betagende natur og den vildeste historie, som det er en synd og skam at være uvidende om. Derfor hilser jeg initiativet med beretningen om skibbruddet i 1562 velkommen og vil opfordre alle til at tage en tur til La Herradura for at opleve historiens vingesus.

At La Herradura er en perle er en kendt sag. De spanske turistmyndigheder omtalte på et tidspunkt byen som ”Spaniens bedst bevarede hemmelighed”. Og skøn er bugten som den ligger der med sine 2 km. strand mellem de to forbjerge. I sandhed en sjælden naturperle.

Byen og baglandet byder også på herlige vandreture med spektakulære udsigter, hvoraf jeg her vil nævne to: 

La ruta de los pescadores

Den ene rute går simpelt hen fra La Herradura til Almuñecar ad den gamle, hævdvundne sti, der var den første vej mellem de to byer, som ligger med kun 5 km. afstand. Stien udgjorde engang den eneste mulighed for at komme fra den ene by til den anden, hvis man da ikke havde en båd og kunne sejle distancen. Stien er ikke for folk med højdeskræk.

I dag har den gamle sti fået navnet ”Ruta de los pescadores” (fiskernes rute) og den går fra centrum af La Herradura til Cotobro, som er en forstad til Almuñecar vest for byen. Ruten starter i det store 5 vejs kryds neden for kirken på gaden Barranquillo. Der ser man et stort skilt over ruten og man går nu op ad Barranquillo og drejer til højre to gange til man kommer op på den ret stejle grusvej, der i folkemunde kaldes La Negrita. Vejen flader snart ud og man går nu højt oppe over bugten og har et herligt overblik over det skønne landskab. Snart kommer man til en trappe på venstre hånd, som man går op ad og kommer op til et lille udsigtspunkt. Herefter fortsætter man opad til man ser et stort skilt med Marina del Este. Her går man ind og passerer hen forbi ”Hotel Best Alcázar” og helt op i det øverste venstre hjørne af pladsen. Her fortsætter stien mod øst og snart passerer man en helt ny sti, der er anlagt ned til lystbådehavnen Marina del Este.

Men vi bliver oppe og fortsætter hen imod ”El Peñon del Lobo” (Ulveklippen) som er en lille knold, hvor der engang lå et hus, som nu er revet ned. Stien går neden for knolden og et skilt hvor der står ”Playa del Muerto” (Dødemandsstranden) viser vej rundt om knolden. En strandvasker er engang skyllet i land her, så deraf navnet. Efter et kort fladt stykke rundt om knolden kommer man til en vejgaffel og her kan man vælge. Tager man den højre, skal man vide at den er vildt stejl og går tæt på klippekanten. Der er 140 lodrette meter ned til stranden herfra. Stave er et must her. Inden længe drejer den højre sti væk fra kanten og går lige ud et kort stykke forbi nogle telte, som er beboede af hjemløse. Nu følger man blot stien ned til stranden, og det sidste stykke foregår på trapper. La playa del Muerto er en nudiststrand, som er meget besøgt. Man fortsætter blot hen ad stranden og kommer op på to stykker anlagt sti, som gør at man kan gå tørskoet til Cotobro. Fra Cotobro er der blot 2 km. ind til Almuñecar. Hele stien fra centrum af La Herradura til centrum af Almuñecar er ca. 5 km. med 140 højdemeter op og ned. Følgende link viser stien hen til Cotobro. https://es.wikiloc.com/wikiloc/view.do?pic=rutas-senderismo&slug=de-almunecar-a-la-herradura-por-el-camino-de-los-pescadores-la-herradura-granada&id=13784084&rd=es

La pista del Cerval

Den anden rute er en stor sjældenhed i La Herradura, idet det er en næsten flad rute på 4,5 km. Den går højt over bugten og har derfor spektakulære vistas ud over dette betagende landskab.

For at komme op til ruten, skal man følge den gamle landevej N 340 mod vest, forbi rundkørslen, hvor en vej fører op til motorvejen, og videre til man kommer til et sving hvor der står nogle genbrugscontainere på højre hånd og en rundkørsel ca. 20 m. inde. Her finder man et skilt der viser mod El Cerval og Rescate. En stejl og smal vej fører nu opad, og ca. 100. m. efter man er kommet op på det flade stykke, ser man en vej der går af mod højre, hvor der står et skilt med ”Casa Ginete”. Her parkerer man ude på vejen og går ind ad denne grussti, som fører til Cerval og derfor bærer navnet ”pista del Cerval”. El Cerval er en lille flække, der ligger på en skråning bagved La Herradura. I starten går stien lidt ned og derefter atter opad, men den er dog for det meste flad. Stien følger bjergsiden og går ud og ind, men hele vejen har man skønne kig ned over La Herradura bugten og bjergene på den anden side.

På et tidspunkt passerer man en metalport, men man kan blot gå forbi, for stien er offentlig hele vejen til El Cerval. Senere kommer man til nogle nyanlagte terrasser med et vældigt nyt vandreservoir, men bassinet er tomt og terrasserne endnu ikke beplantet. Efter 4,5 km. slutter stien og man kigger nu ned over El Cerval. Hvis man vil helt derned, skal man tage den stejle vej, der går ned til højre, der hvor stien ender. Er man gået hele vejen på det flade og nu vender om, kommer man op på små 9 km. herlig, flad, smuk vandretur.

Jo, la Herradura er en perle, som fortjener at blive besøgt.