Den skæve vinkel: Lonnie Christiansen

Hun føler sig mere fri og gladere end nogensinde. Hun gør som hun vil, arbejder med det hun brænder for, og tilmed er hun blevet småforelsket.

Lonnie Christiansen har altid trivedes på Costa del Sol – både som den flyvske rejseguide og i sit faste sæde som advokatsekretær. Hun er en af de danske veteraner på Solkysten. En af dem, der har masser at fortælle.

Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com
Foto Mugge Fischer

Det var en purung Lonnie Christiansen, der først i 70’erne guider rundt på Costa Brava kysten ved Barcelona. I dag – 50 år senere – viser hun de rejselystne rundt i Andalusien. Årene er gået, men instinktet er det samme. Lonnie er stadig rejselysten, har mod på livet og er ung af sind.

Hendes Solkysten-historie går tilbage til 1987, hvor hun med sin første mand køber et feriehus i Benalmádena. Små ti år senere bliver de skilt, men Lonnie beholder huset og starter forfra – en disciplin hun mestrer. ”Jeg besluttede mig for at flytte herned med mine to piger. Et sabbatår passede fint med deres uddannelse, men jeg skulle naturligvis have noget at rive i,” erindrer Lonnie, som skruede tankerne tilbage til tiden som rejseguide. Hun fik hurtigt job igen, men blev lige så hurtigt sendt videre til Mallorca og Gran Canaria. Begge steder fik hun økuller. Og da hun blev gift med chefen, fik hun for alvor kuller.

”Det var gode år, men også lidt halvtossede år,” indrømmer Lonnie Christiansen i dag, som var lykkelig for at vende tilbage til fastlandet i ’01. Denne gang for at starte som direktionssekretær i et biludlejningsfirma. 

Træt af umulige chefer

Det var ønskejobbet og Lonnie faldt hurtigt til. Den søde juletid blev dog knap så sød.

”Velment pyntede jeg lidt op til jul. Det blev faktisk rigtigt flot, men chefen gik helt bananas, da han så det. Han var Jehovas Vidne, og det anede jeg ikke. Siden da talte han aldrig pænt til mig,” husker Lonnie, som sagde op efter et år i i biludlejningsfirmaet.

”Havde det ikke været for en umulig chef, havde jeg sikkert været dér endnu, for det var et spændende job og en god arbejdsplads.”

Det var imidlertid ikke sidste gang, Lonnie skulle blive konfronteret med en umulig chef. Den næste havde allerede taget plads i rækken. ”Jeg blev advokatsekretær i et – på overfladen – velrenommeret advokatfirma. Det var lige mig, men mit arbejdsområde blev hurtigt meget abstrakt,” fortæller Lonnie Christiansen med et grin. Det var nemlig ikke kun papirarbejdet, hun skulle holde styr på. Det var også chefen selv. Efter et par år fik Lonnie og firmaets nye advokat nok. De sagde op og åbnede sammen advokatkontoret ”León & Christiansen”. ”Det er det mest spændende projekt, jeg nogensinde har taget del i. Vi tog fat fra bunden, fik masser af succes og et upåklageligt samarbejde,” fortæller Lonnie Christiansen. Rejsen varede fem år. Så ville hendes partner pludselig hellere rejse solo. ”Det var ikke pænt gjort. Jeg fik etablerede mit eget advokatkontor og har slået en streg over fortiden. I dag henviser jeg sågar klienter til min forhenværende partner. Men hjertebarnet døde – helt unødvendigt.” Barnebarnet var der derimod spræl i. Ida kom til verden i ’09. Finanskrisen kradsede, med det var mormor-rollen, der fik Lonnie til at flytte til Danmark. ”Det var en god beslutning, selvom jeg aldrig faldt rigtigt til i Danmark. Min plan var at følge Ida i skole første skoledag og så retur – til Costa del Sol,” fortæller Lonnie, som også lagde et attraktivt job som personalechef bag sig. Igen-igen begyndte hun forfra. Denne gang helt tilbage til start – som rejseguide.  

Rejsen slutter aldrig

Vitus Rejser manglede en voksen og fastboende medarbejder og Lonnie Christiansen var frisk på at tage fat. Det gik fantastisk indtil Covid-19 satte verden på pause. Men Lonnie sad ikke stille.

”Sammen med en veninde iværksatte jeg hjælpe- og infogruppen Covid-19 information til Costa del Sol på Facebook. Det var lidt for sjov, men i løbet af kort tid kom vi op på 9.000 medlemmer og flere timers dagligt frivilligt arbejde,” fortæller den energiske pige, som også søsatte FB-gruppen Udflugter for danskere i Andalusien. Lonnie var nemlig i fuld gang med at arrangere sine egne rejser. ”Jeg har nu 3000 følgere og fuldt rejseprogram det næste halve år,” fortæller hun stolt. Rejserne strækker sig fra én dag til en lille uge med fokus rettet på Andalusien. Udvalget er stort, men Lonnie har naturligvis sine favoritter. ”Sevilla med et par overnatninger og huleturen til Guadix nær Granada med arabisk spabad og ørkentur bliver jeg aldrig træt af. Men jeg har også store forventninger til min første tur til Madrid senere på året.” Rejserne er blevet populære. Så populære at giganten Best Travel vil have Lonnie ind under vingerne. Det får de så, men Lonnie fortsætter sideløbende med sine egne ture. ”Jeg får travlt nu, men måske er det sådan, jeg har det bedst,” indrømmer hun. Det mærkes absolut ikke, at Lonnie Christiansen kun er to stenkast fra at runde de 70. Rejsen er langt fra slut. Lonnie kommer en masse steder og ser mange mennesker uden at være medlem i alverdens klubber og foreninger. Lidt kæresteri er der også plads til i ny og næ.

Et par brud med ægtemænd og en forretningspartner, krydret med et par umulige chefer, har gjort hende stærk. En lille blodprop har gjort hende taknemmelig for blot at være til.

Lonnie Christiansen er glad og fri som aldrig før. 

Ti skæve til Lonnie

Fortæl en ting, som (næsten) ingen ved om dig?
Jeg kan ikke svømme. Jeg har aldrig lært det, fordi jeg som barn let fik kramper i benene – og stadig gør det. Jeg elsker ellers at bade men skal have fast grund under mig.

Det bedste og værste ved Costa del Sol?
Det bedste er andaluserne. Det er et dejligt folkefærd. Større gæstfrihed og åbenhed findes ikke. I den modsatte ende har vi det tunge bureaukratiske offentlige system.

Din dårligste vane?
Jeg kan lide at give gaver og, desværre, sætter det nogle folk i forlegenhed. Og det er jo ikke meningen. Jeg ved også, at mine gode evner til planlægning irriterer nogle grænseløst. Men jeg ser det mere som en force.

Din bedste og dårligste handel?
Min bedste handel er min dejlige lejlighed i Mijas Golf, som jeg købte for 18 år siden til en rigtig god pris.

Den dårligste var en bolighandel, som aldrig faldt på plads. Jeg måtte gå rettens vej for at få mit depositum tilbage. På det personlige plan var det en dyr og dårlig oplevelse, for jeg havde et venskab med den involverede mægler.

Hvad gør dig nervøs?
At der skal ske mine børn og barnebarn noget, som gør dem kede af det. Ellers er jeg svær at gøre nervøs og få ud af kurs.

Hvem kunne du godt tænke dig at drikke en øl med?
Vores statsminister Pedro Sánchez. Det skulle ikke være for at snakke politik, som jeg ikke har den store forstand på. Det skulle være fordi, jeg synes han er en spændende person og ser knaldgodt ud.

Tror du på Gud?
Måske – måske ikke. Jeg tror meget på skæbnen. Og på at der er noget, der er større end os selv.

Er der noget, du fortryder i dit liv?
Nej – men der er ting, jeg i dag ville gøre anderledes. Det nytter bare ikke at kigge baglæns. Der er no regrets. Jeg har begået mine fejl, men det er også dem, der har gjort mig til den, jeg er i dag.

Har du en helt – eller et forbillede?
Mine afdøde forældre er mit forbillede. De er min base, min baggrund, til alt hvad jeg er i dag.

Hvad er det vildeste, du har gjort eller prøvet i dit liv?
Det er River Rafting (husk jeg ikke kan svømme) og vandring på hængebroer over trætoppene i junglen på en rejse til Thailand for mange år siden. På den tur overskred jeg virkelig mine grænser.