Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
I godt 10 år har hun produceret de små engle, der findes i guld og sølv og med perler i alle regnbuens farver. Det er blevet til adskillige donationer til forskellige dyreinternater. Med donationer menes hundemad, tæpper, rengøringsmiddel eller tilgodebeviser til dyrlægen, som er en stor post for internaterne. ”Jeg donerer aldrig penge,” siger Judith, der før selv kørte ud med foder etc. Men nu hvor bilen er skiftet ud til en mindre model, er det for det meste tilgodebevis til dyrlægen, der bliver doneret.
Sælger englene godt, doneres der til forskellige internater, som Judith har haft kontakt til i gennem årene. ”Det sidste år har salget ikke været så godt, så der er det kun Fidelio i Benalmádena, der har fået. Det er nemlig dem, jeg har støttet længst. Men jeg ville så gerne blive i stand til at hjælpe andre internater på kysten, og det kræver, at der sælges flere engle.”
”Jeg ville gerne sælge mange flere engle, men det er kun de mennesker, der kommer, hvor de sælges, der ser dem og køber dem,” fortæller Judith, som understreger, at englene også sendes med post både til Spanien og Danmark. Hvis man ønsker det, kan man sågar betale med MobilePay.

Doner dine perler

Udover at købe engle kan du også støtte Judiths engle-velgørenhed ved at donere dine gamle perlesmykker. Der kan blive mange søde og smukke engle ud af sådanne gamle perler. Stort set alle perler kan bruges, i alle farver og materialer. Judith laver alle englene i hånden og hun kan lave rigtig mange. ”I starten købte jeg alt materiale, også perlerne, men det er sjovere og også mere unikt, at anvende brugte perler, ligesom at det selvfølgelig er med til at holde udgifterne nede, da jeg så kun skal købe metaldelene,” fortæller Judith og tilføjer, at metaldelene i øvrigt er nikkelfri og allergitestede.

Her finder du englene

Hos Club Danés, Margrethekirken, UniOptica, Vikingos City og Vikingos Minimarket samt naturligvis gennem Judith selv via Facebook-siden An Angel Nonprofit. I begge Vikingos-butikker findes også en opsamlingsbøtte til smykker, hvis man ønsker at donere sine gamle perlekæder.
Følg med i hvornår der kommer nye designs m.m. på Facebook-siden An Angel Nonprofit.

Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa