La Danesa har talt med den norske forfatter Anne Østby om hendes bog Et stykke af lykke, der er blevet en international succes og netop er udkommet på dansk.
Hvad handler din roman Et stykke af lykke om?
”Bogen handler først og fremmest om kvinder og om at blive gammel: hvordan er vores syn på kvinder, der bliver ældre? Hvilke forventninger og fordomme bliver de mødt med, og hvilke roller kan de få? Jeg tror, svarene på de spørgsmål afhænger meget af kultur, og jeg havde lyst til at udforske spørgsmålene ved at sætte fem norske kvinder ind i en anderledes kultur i Stillehavet. Synet på ældre kvinder, der har forladt arbejdsmarkedet, og som måske også står uden for den traditionelle familierolle som bedstemor, er temmelig anderledes i vores hektiske, vestlige kultur i forhold til det langsommere og mere tilbagelænede Fiji, hvor der er en helt anderledes respekt for et levet liv. For at vise den kontrast er en af kvinderne i min bog en lokal husholderske, som betragter de norske kvinder med fijianske øjne og dermed stiller spørgsmål ved ting, som er helt åbenlyse og indiskutable for os. Derudover er bogen også en kærlighedserklæring til Fiji, hvor jeg har været så heldig at bo og leve i fire år.”
Hvad håber du folk får ud af at læse bogen?
”Forhåbentlig både latter og tårer samt en tanke om, hvad der står tilbage, når vi har levet det meste af livet. Hvad kan vi lægge fra os, og hvad vil vi tage med os videre? Måske kan bogen minde os om vigtigheden af at forbinde vores fortid og fremtid. Ingen er bedre til at forstå og acceptere os, som vi er i dag, end de personer, som har kendt os i lang tid. Jeg håber, bogen kan give troen på, at det aldrig er for sent, hverken at genoplive gamle venskaber, at finde kærlighed i overraskende sammenhænge eller at kaste sig ud i noget helt nyt.”
En af hovedpersonerne i din bog har Alzheimers. Hvad vil du gerne fortælle folk om den sygdom?
”Jeg har ingen personlig erfaring med pårørende, som er blevet ramt af Alzheimers, så Mayas historie er baseret på læsning og research samt mine egne forestillinger om, hvordan det måske opleves at miste grebet om virkeligheden. Jeg synes, at vi til enhver tid bør tænke på det hele menneske, som findes inde bag demensen, og huske på, at vedkommende altid skal mødes med empati og værdighed.”
Er det kommet bag på dig, at bogen er blevet en international succes?
”At bogen er blevet så solgt til så mange lande så hurtigt var absolut en overraskelse. Måske har det noget at gøre med bogens temaer: Venskab, håb og en frisk start er nok universelle temaer. Menneskers hjerter de samme i alle lande. Vi vil alle gerne blive set, forstået og elsket.”
Hvilke lande har du boet i?
”I kronologisk rækkefølge: Danmark, Malaysia, Pakistan, Kasakhstan, Pakistan igen, USA, Iran, Fiji, Øst-Timor, og nu Myanmar.”
Hvorfor har du valgt at tilbringe så stor en del af dit liv i udlandet?
”Det skyldes, at min mand er internationalt ansat i et udviklingsprogram under FN. Han bliver flyttet til et nyt sted hvert tredje-fjerde år, og jeg er flyttet med siden 1990. Som forfatter er jeg jo ikke afhængig af at skulle sidde et bestemt sted og arbejde, og jeg anser mig selv for at være meget heldig, fordi jeg har haft mulighed for at bo i så mange spændende lande og lære dem at kende.”
Hvad er din relation til Danmark?
”Danmark var vores første ”overseas posting”, og jeg elskede vores tid i København. Jeg kan huske, at jeg var meget overrasket over, hvor anderledes den danske hovedstad var fra Oslo: København var meget mere kontinental, meget mere afslappet. Og så var den virkelig børnevenlig. Vores ældste datter gik i børnehaveklasse på Søndermarkskolen på Frederiksberg, og i weekenderne var der altid aktiviteter for os som familie, hvad enten det var dukketeater i en park, en cykeltur eller zoo. Nogle måneder efter at Muren faldt, tog vi til Berlin en weekend – det var bare en kort tur, som igen bekræftede for mig, at Danmark var indgangsporten til et meget større Europa end det, jeg havde følt mig som en del af, da jeg så det fra Norge. Jeg er stadig meget glad for Danmark og rejser gerne dertil, når muligheden byder sig.”
Et stykke af lykke
Ville du turde forlade det kolde Skandinavien for evigt? Sige farvel til mørke aftener, kulde og regnvejr til fordel for azurblåt hav og mad tilberedt i palmeblade? Kat er blevet enke og eneejer af en kakaoplantage på Fiji. Hun inviterer veninderne fra skoletiden til at komme og bo sammen med hende. Tør de forfølge drømmen? Et stykke af lykke er en varm og tankevækkende roman om at begynde på noget nyt i en moden alder. Den tegner et smukt portræt af naturen på Fiji og viser, hvad livet på en tropeø kan gøre ved en forfrossen sjæl fra det kolde nord. Et stykke af lykke af Anne Østby kan købes på memoris.dk. Den fås også som e-bog og lydbog.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.