Glæd dig til december – stort julemarked i Centro Idea lørdag den 15. december.
Sæt kryds i kalenderen

Glæd dig til december – stort julemarked i Centro Idea lørdag den 15. december.
Sæt kryds i kalenderen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
I år afholdes det traditionsrige julemarked i Centro Idea en uge senere end normalt. Der er nemlig rigtig mange helligdage i den første del af december, og mange ønsker at hente deres juletræ lidt senere. Så ved at flytte julemarkedet en uges tid, tilgodeses alle. Og har du som handlende lyst til at have en stand på julemarkedet og være med til denne hyggelige julesammenkomst, er det bare at tage til kontakt til Janne Valentin.

 
Så velkommen bydes du til det traditionsrige julemarked i Centro Idea lørdag d. 15. december mellem kl. 10 og 16. Markedspladsen bag Centro Idea fyldes denne dag med danske juletræer og glade handlende, og butikkerne i Centro Idea glæder sig til at ønske glædelig jul med et overflødighedshorn af juleting, gaveideer, godter, knas og hygge – alt sammen i rammerne af en skandinavisk granskov med flotte juletræer, sne, julemand og boder.
 
“Som altid kan juletræer på fod forudbestilles hos os i Flor Valentin”, fortæller Janne, som man kan træffe på tlf. 951 31 10 86. “Vores hyggelige julestue for børn byder på masser af julede aktiviteter. Der vil være hyggelige danske juleaktiviteter, og børnene er inviteret til at lave juledekorationer, klippe og klistre, lave julekort og pynte julekager med glasur.”
 
Dagen igennem er der udskænkning fra boderne, der byder på forskellige julegodter, gløgg og æbleskiver. Der vil også være boder med dejlige julegaveideer, håndlavet julepynt, smykker og meget mere. Juletræerne er smukke, nyfældede nordmannsgraner fra Danmark, og til at pynte dem med har Flor Valentin alt, hvad du skal bruge; stearinlys, lyskæder, kugler, hjerter. Et stort udvalg af fine juledekorationer og dejligt julenips står klar til at bringe julen ind i dit hjem, men der er selvfølgelig også frisk gran, ler, lys og pynt til de fingernemme, der vil sætte sig eget præg på årets juledekoration.
 
Benyt også lejligheden til at gøre juleindkøb i Centro Ideas mange specialbutikker. Delikatessen bugner af skandinavisk julemad – og husk at bestille anden, skinken eller flæskestegen til juleaften.
Velkommen til en dejlig juletid!

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa