Amazon åbner distribution i Málaga – Dansker dømt for mord i Torre del Mar – Boligmarkedet: bedste februar i 10 år

Amazon åbner distribution i Málaga - Dansker dømt for mord i Torre del Mar - Boligmarkedet: bedste februar i 10 år

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Amazon åbner distribution i Málaga

Internet-giganten Amazon er klar til at åbne distributionscenter i Málaga. Efter flere måneders søgning har verdens største handelsportal fundet en 13.000 kvadratmeter stor grund i området Los Prados i den nordlige del af industrikvarteret Guadalhorce. Amazon afviser ikke, at man om et par år vil søge til endnu større faciliteter, hvis kommunen får indviet et nyt industrikvarter i Campanillas. Amazon antager, at de inden længe har brug for et distributionscenter på 50.000 m2.
Det har ikke været let for Amazon at finde de 13.000 kvadratmeter til deres nye center, for i hele Málaga-provinsen er der stor mangel på industrigrunde. Hvor der tidligere var industri, er der i dag boliger, og det er en stor hæmsko i bestræbelserne på at få mere industri og arbejdspladser til provinsen.

 
{loadposition google_native}
 

Dansker dømt for mord i Torre del Mar

En 54-årig dansker er blevet idømt 15 års fængsel for mord på sin partner. Mordet skete på et hotel i Torre del Mar i sommeren 2015. Parret blev set i et voldsomt skænderi på en strandbar først på aftenen, og få timer senere blev kvinden fundet kvalt i en telefonledning på sit hotelværelse. Hun havde flere mærker på kroppen, som underbygger den voldelige handling. Den danske mand forklarede i retten i Málaga, at parret dyrkede kvælningssex, men at legen gled ham af hænde og forårsagede partnerens død. Ud over fængselsstraffen skal den morddømte dansker betale en erstatning på 200.000 euro til kvindens familie.
 
{loadposition google_native}
 

Boligmarkedet: bedste februar i 10 år

Det spanske boligmarked fortsætter sin fremgang. I januar og februar måned er der i følge spansk statistik (INE) blevet handlet 5.602 boliger i Málaga-provinsen, hvilket er en stigning på 16,50 procent i forhold til sidste år. Ser man isoleret på boligsalget i februar, er salgstallet det bedste i ti år. Det er både spaniere og udlændinge, der handlig ivrigt – og det er både nysalg og gensalg, der handles. Efter Madrid, Barcelona og Alicante ligger Málaga nummer fire over bedst sælgende provinser.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa