Et ikon går på pension og giver lægekitlen videre.

Et ikon går på pension og giver lægekitlen videre.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Den 1. januar 2018 har Hanne Hansen definitivt sagt stop, og med stor glæde overdraget sin klinik i Fuengirola til Henrik Reinhard. Hanne har i nogle år været i gang med at planlægge sin pension, men var meget bekymret for at lade sine mange trofaste patienter “flyve frit”. Hun har ledt via alle sine kontakter efter en afløser, hvor hun var sikker på, at patienterne ville være i trygge hænder.
 
For nogle år siden kom Hanne i kontakt med læge og hjerteforsker Henrik Reinhard, og nu et par år senere giver hun sit virke videre til en energisk læge, som har empati og stor faglig viden. Henrik har blandt andet forsket i at forudsige sygdom inden den bliver symptomatisk, og forsøger derfor at passe på patienter inden de bliver syge ved at lytte, diagnosticere og hjælpe dem. Han er iflg. Hanne den type læge, som hendes patienter vil sætte stor pris på. Desuden har Henrik ekspertviden indenfor behandling af nogle af de hyppige sygdomme i alm praksis, nemlig diabetes og hjertekarsygdomme, og han har tidligere arbejdet i bl.a. Norge, Sverige, Australien og på Steno-Instituttet, Danmarks førende inden for bl.a. diabetes.
 
Men som sagt er Hanne Hansen et lægeligt ikon her på Costa del Sol. Allerede i 1983, efter flere års tovtrækkeri, lykkedes det hende at vise de spanske myndigheder, at der også var spanske praktiserende læger i Danmark (Dette var deres sidste og ultimative krav, inden de ville give licens til lægepraksis). Så den 3. oktober 1983 kunne Hanne Hansen byde sin første patient velkommen i klinikken, og siden da er der mange patienter, der har nydt godt af Hanne Hansens lægefaglige ekspertise, forståelse og omsorg – fundamentale principper, som Henrik Reinhard vil føre videre.
Hanne Hansen siger tusind tak til alle sine dejlige patienter, for de mange års trofasthed og tillid – og ønsker Henrik Reinhard god succes. Henrik vil ud over klinikken i Fuengirola, også være at finde på sin klinik i Marbella. En klinik som iøvrigt er under udvidelse og bliver til et Skandinavisk forebyggende hjertekar og kræft screeningscenter med nye metoder til at diagnosticere sygdom i god tid.
 
Henrik Reinhard overtager også klinikkens nummer, som dermed stadigt er: 670 67 42 46. Der er åbent for konsultation mellem kl. 9 – 17.00.
 

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa