Det danske magasin i Spanien
Varmebølge på vej – Rafael Nadal vinder French Open – Costa Press Club fejrede storstilet jubilæum

Varmebølge på vej - Rafael Nadal vinder French Open - Costa Press Club fejrede storstilet jubilæum

Varmebølge på vej

De sidste par uger har Málaga-provinsen nydt de milde sommertemperaturer på mellem 26 og 28 grader og en mild aftenvind, som har givet ideelle forhold til en god nattesøvn. Men det ændrer sig fra på torsdag. Vinden skifter nemlig retning og den varmebølge, som den sidste uge har hersket i bl.a. Córdoba, Sevilla og Granada, rammer Málaga. Det giver os dagtemperaturer på op til 38 grader og en meget høj luftfugtighed.
 
{loadposition landingpage}
 

Rafael Nadal vinder French Open

For tiende gang har den spanske tennisstjerne Rafael Nadal stillet sig øverst på sejrskamlen i den prestigefyldte Grand Slam turnering. Nadal er specialist på grusunderlag og har siden 2005 vundet French Open, som også kaldes Roland Garros, ti gange. Det har ingen andre i historien præsteret. Rafael Nadal har de sidste par år været et stykke fra fortidens styrke, men de sidste par måneder har han atter fundet sin bedste form og efterlagde ikke mange chancer til sin finalemodstander Stan Wawrinka, som han besejrede 6-2, 6-3 og 6-1.

Costa Press Club fejrede storstilet jubilæum

Der var glade miner og hyldesttaler, da Costa Press Club fejrede 15-års jubilæum med stor gallamiddag på restaurant Avanto i La Cala de Mijas den 8. juni. Indbudt var godt 50 medlemmer og gæster fra Costa del Sols presseverden.
Alle nød den gode mad, drikke og underholdning. Der blev sågar uddelt en pris: Communicator Award gik til Abby Roule for hendes blog www.uncoveringandalucia.com og prisen Young Communicator of the Year gik til 16-årige Andrea Henderson De La Fuente (Elev på Swans school), som foruden sit arbejde med skolebladet producerer både film og foto.
Aftenens gæstetaler var journalisten og forfatteren til bogen ”A Load of Bull” Tim Parfitt, som delte sine tanker og erfaringer om at have startet magasinet Vogue i Spanien.
Formanden for Costa Press Club, Jesper Sander Pedersen, afrundede aftenen med ordene: ”Dette er en vigtig milesten for Costa Press Club, som igennem 15 år har været en forening, der støtter pressefolk på kysten.”
 
Costa Press Club
 

Velgørenhedsevent hos Arboretum Marbella

Det bliver en aften med hundredvis af stearinlys poesi og live musik, når årets Arboretum event slår dørene op d. 17. juni. Det vil ligeledes være boder med mad og aktiviteter. Eventet finder sted fra kl. 20 – 24 og der er gratis entre.
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.