Marbellas våbenhandler er død – Valg i England: Brexit-folket både sejrer og taber

Marbellas våbenhandler er død - Valg i England: Brexit-folket både sejrer og taber

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Marbellas våbenhandler er død

Først på ugen sov den tidligere så kendte og berygtede våbenhandler Adnan Khashoggi ind på et hospital i London. Det sidste årti levede han en tilbageholden tilværelse, men op igennem 80’ og 90’erne var han én af de største jetset’ere i Marbella. De store konflikter i mellemøsten så Adnan Khashoggi som en oplagt mulighed for at få solgt og transporteret en masse våben. Han skyede ingen midler og blev hurtigt en af verdens mest frygtede og rigeste våbenhandlere. Derfor kunne han leve det søde liv i Marbella, hvor han bl.a. købte sin store finca ”La Baraka”, som i dag er en del af det eksklusive La Zagaleta-område, og sin yacht ”Nabila”, hvor en scene til James Bond filmen ”Never Say Never Again” blev indspillet. Hans våbenhandel med mellemøsten og lyssky forretninger med den filippinske diktator Ferdinand Marcos blev dog aldrig velset af de amerikanske præsidenter. Måske derfor blev han anholdt og fik de fleste af sine værdier konfiskeret i allersidst i 90’erne. Men hans store fester med Brooke Shields, Liz Taylor og George Hamilton huskes fortsat blandt Marbella-veteranerne.
 

Valg i England: Brexit-folket både sejrer og taber

Den britiske premierminister Theresa May både sejrer og taber til gårdagens valg. Hun forbliver nemlig på posten som premierminister, og hendes konservative parti er fortsat landets største, men hun har mistet sit flertal og får efter alt at dømme store problemer ved at samle flertal forud for de vigtige forhandlinger med EU og det britiske Brexit. Da Theresa May udskrev valg for nogle måneder siden, var det for at styrke sin position forud for de vigtige forhandlinger. Nu blev effekten den stik modsatte, for den britiske premierminister er stærkt svækket. Resultatet viser klart, hvor delt briterne er i EU-spørgsmålet.
 
brexit2017
 

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa