Det danske magasin i Spanien
10 år med blomster
Den 1. april 2017 kan Janne Valentin fejre 10 års jubilæum i Centro Idea. Drømmen om eget blomsterværksted skulle forfølges, og det var med entusiasme og masser af gå-på-mod, at Janne åbnede sin butik for 10 år siden, lige et åndedrag før den verdensomspændende krise satte ind. Så de første mange år, ja faktisk de syv første år, var det op ad bakke, men som vi alle ved efter syv smalle år, kommer der syv fede år. Og Janne har nu fart på, så meget, at alle weekender fra april til oktober er booket op med bryllupper, hvor Flor Valentin leverer brude- og brystbuketter, borddekoration, portaler m.m. Alt hvad der skal til for at gøre bryllupsdagen helt speciel. I 2016 var Janne og hendes team leverandører til 150 bryllupper, så der var fart på.
At snitblomster blev vejen frem for Flor Valentin skyldtes, at de for ca. fire år siden blev kontaktet af to nyuddannede florister fra Danmark, som gerne ville ud i verden i praktik. De kom til Fuengirola og var her i fire måneder, og Janne og hendes team blev inspireret, oplært og trænet til at binde snitblomster, som er en ganske svær proces.
Da Janne ankom til Centro Idea, var hun også promotoren bag, at der kom et fast julemarked hvert år med julemand, grantræer og julestemning, og denne tradition følger Janne op på år efter år med sit utrolige engagement og energi.
Janne holder meget af at være kreativ, og alle, der har købt f.eks. en buket hos hende, ved, at den er noget helt specielt. Hendes plan for de næste fem år er at udbygge bryllupsdelen, og da en af de største hindringer har været logistikken, har hun som jubilæumsgave til sig selv indkøbt en ny varevogn, så der kan leveres til endnu flere bryllupper.
Janne er superglad for al den støtte, hun har fået fra sine kunder gennem de mange år, og glæder sig til de næste mange år, med blomster, bier og bryllupper.
Stort tillykke med de 10 år fra La Danesa.
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.