Det danske magasin i Spanien
Shoptalk oktober 2015
st-lanas
 
Nordisk garn sælger godt i Spanien
Lanas de Noruega ejes og drives af Hanne Farrell, og der har været travlt, siden hun åbnede sin butik i Fuengirola centrum den 4. november sidste år. Der har været stor efterspørgsel på garn, og netop derfor er sortimentet løbende er blevet udvidet.
Og det er ikke kun skandinaver, der striker, men også mange spanske kunder lægger vejen forbi Lanas de Noruega bl.a. fordi der her satses på høj kvalitet.
Strikkecafeen er ikke helt kommet op at køre, som Hanne havde håbet, men det arbejdes der på. Hanne har også taget imod et par bestillinger på færdigstrik og det vil hun forsøge at udvide virksomheden med i vintermånederne. Endvidere udvides servicen for de, som ikke selv har en symaskine, da de nu kan komme hos Lanas de Noruega og få syet strikketøjet sammen.
Selvom Lanas de Noruega har udvidet sortimentet, har de endnu ikke ‘alt’, og heller ikke noget stort lager, men de kan skaffe det meste i løbet af 1-3 uger. Bor du et andet sted på kysten, ved hvad du vil have og ikke kan komme til Fuengirola? Så er det bare at ringe, så kan Hanne bringe garnet ud til dig mod kontant betaling,
Håbet er, at Lanas de Noruega bliver meget mere end en garnbutik, hvor fokus på det faglige skal være til hjælp og inspiration for de mange strikkeglade her på kysten. Er du gået i stå med dit strikketøj, eller løbet tør for ideer? Så kig ind!
Lanas de Noruega
Tlf: (+34) 951 703 130
Web: www.lananor.com
 
 
Centro-Sanum-Shoptalk-LD-okt-2015

Ernæringsekspert i Centro Sanum
Marlene Heldal har studeret sundhed og ernæring i Danmark og Norge, og har en Master i human ernæring fra Universitetet i Bergen. Hun har lang erfaring med sundhedsfremme og ernæringsvejledning og er den nye ernæringsekspert i Centro Sanum, hvor hun blandt andet tilbyder personlig kostvejledning, hjælp til kostomlægning og foredrag om ernæring og sundhed.
På baggrund af sin uddannelse, er hun naturligvis mere end almindelig interesseret i, hvad maden gør ved vores krop, og hvordan den påvirker vores helbred. Der er rigtig mange, som synes, det er vanskeligt at finde rundt i junglen af kostråd og nye modediæter, som hele tiden dukker op.
“Spis dig ung, slank, stærk, klog, sexy….”, og man får indtryk af, at listen af NEJ-mad bliver længere og længere og gør sundhed til et uopnåeligt ideal.
Marlene er optaget af, at der skal være plads til alle typer fødevarer i en sund kost, men det er mængden og hvor ofte vi spiser de forskellige fødevarer, som er afgørende for, om vi spiser sundt.
Kostvejledning er for alle, uanset hvad målet måtte være. Marlene giver kompetent og målrettet vejledning og sørger for, at den individuelle kostomlægning passer ind i en hverdag, hvor både karriere, familie og dagligdag skal gå op i en højere enhed. Og så måler hun dit blodsukker, kolesterol, triglycerider og blodtryk. Samt vægt, fedtprocent og muskelmasse.
En sund livsstil er fundamentet for at have energi og overskud til at leve livet, sådan som man gerne vil leve det.
Marlene kan træffes i Centro Sanum og på marlene@centrosanum.es eller ring på telefon 952 47 69 43 for at lave en aftale.

 
 
Shoptalk-Heiko-by-Heiko-okt-2015-A
 
Efterårets brillemode
Efteråret nærmer sig og det samme gør en ny brillesæson. Flere og flere ser i dag en brille som et smykke. Og ligesom smykketendenserne skifter hver sæson, så skifter brillemoden også.
Den nyeste brillemode henter sin inspiration fra 1960’erne. Tidens briller skal være store og runde og have kant.
“Skal du have nye briller eller solbriller, skal du gå efter en brille, som der lægges mærke til. I alt fald hvis du vil være med på noderne nu og de næste mange sæsoner. Brillemode handler ikke længere blot om at kunne se, det handler i lige så høj grad om at blive set. Dét er en tendens, som er kommet for at blive”, mener Peter Hejnfelt fra Heiko by Heiko i Torre del Mar.
Kigger man på farvetrends for efteråret og de kommende sæsoner, er karamel, flaskegrøn, mørkegrøn, rød og dyb blå de nye klassikere. Det samme er briller med sort eller mørk, indfarvet overkant samt asymmetriske briller.
Er du i tvivl om, hvilket brillestil som passer bedst til dig, dit ansigt, din frisure, dit tøj og dit humør? Kunne du tænke dig en brille, som er moderne nu, men også er smart de kommende sæsoner? Så kom forbi Optiker Heiko by Heiko, som har specialiseret sig i at guide og finde den perfekte brille til dig.
Heiko by Heiko, Torre del Mar, tel. 952 967 923
 
 
KaasKIrkemann
Større erstatning for personskader dækket af bilforsikringen
Kaas & Kirkemann Forsikringsmæglere informerer om, at den 29. juli i år stemte Det spanske Senat for en ny lov vedr. bilforsikring. Pr. 1. januar 2016 vil erstatninger for personskader, der er omfattet af dækningen på bilforsikringer, blive forhøjet. Erstatningens størrelse afhænger af sværhedsgraden for de personlige skader, man har lidt. I tilfælde af svær invaliditet er forhøjelsen på erstatningen 72% sammenlignet med den erstatning, der i dag udbetales for samme lidelse. I tilfælde af dødsfald, forhøjes erstatningen med 114% til nærmeste pårørende. Den spanske forsikringsbranche regner med, at skadesprocenten vil stige med ca. 16% som følge af den nye lovgivning. De spanske forsikringsselskaber har allerede udtalt, at præmierne vil stige i 2016. Dog har ingen forsikringsselskaber endnu offentliggjort, hvor meget man forventer, at præmierne vil stige.
Bilforsikringer har de sidste 10-15 år oplevet stor priskrig i Spanien. Flere eksperter siger nu, at bunden er nået, og at vi fremover vil opleve en prisstigning i forsikringspræmien.
 
 
st-libertySeguros
Spændende efterårsnyheder fra Liberty Seguros

Liberty Seguros, udenlandske residenters foretrukne forsikringsselskab i Spanien, introducerer her i efteråret flere gode tilbud med refundering af en del af forsikringspræmien ved tegning af nye bil- og husforsikringer. Ved tegning af en ny fuld kaskoforsikring refunderes 50 euro af præmien ved betaling via betalingsservice (i SEPA-området). Hvis ikke præmien betales via betalingsservice, får kunden i stedet en rabatkupon på 20 euro til brændstof.
Og hvis man tegner en ny husforsikring, får man også 50 euro refunderet ved anvendelse af betalingsservice. Hvis betalingsservice ikke anvendes, modtager kunden en rabatkupon på 20 euro til El Corte Inglés.
Begge forsikringer skal tegnes fra den 24. september til den 31. december 2015 for at få fordel af de nye, gode tilbud.
“Det er vores erfaring, at udenlandske residenter i Spanien foretrækker personlig betjening, når de tegner en forsikring. Derfor er det en fordel, at de kan aflægge et besøg hos deres lokale forsikringsmægler, der kan finder den bedste løsning med mulighed for Liberty Seguros’ tilbud om refundering af 50 euro ved nytegning af en forsikring. Derfor er der mange fordele ved at skifte til Liberty Seguros,” forklarer Iván Ortego, forretningschef for udenlandske residenter.
For mere information eller tegning af ny forsikring kontakt Liberty Seguros på 902 255 258 og få et pristilbud og navnet på den nærmeste forsikringsmægler. Besøg også www.libertyexpatriates.es.
Som alternativ kan man aflægge sin forsikringsmægler et besøg og høre om de mange muligheder, som Liberty Seguros tilbyder.
Der ikke er noget minimumsbeløb på bilforsikringer for at udløse refunderingen på de 50 euro. Men ved tegning af en ny husforsikring skal forsikringspræmien overstige 225 euro. Tilbuddet gælder ikke fornyelser eller erstatningsforsikringer. Jf. gældende betingelser og vilkår.
 
 
st-anniDahm

Anni Dahms fejrer 25 års jubilæum
Det hele startede som ansat i Tjæreborg på det gamle Tjæreborg-ejede Hotel Stella Polaris, og blev kaldt Helse- & Kulturcentret. Efter hårde forhandlinger fik Anni et butikslokale på ni sølle kvadratmeter stillet til rådighed, da det var en nødvendighed for at få en arbejds- og opholdstilladelse. Butikken blev Costa del Sols første officielt tilladte danske helsekostbutik, og fik navnet Helseshoppen. I marts 1994 ændredes konceptet til kun at omfatte butiksdelen, og kursus-og foredragsvirksomheden blev fravalgt. Annis Vitalshop blev grundlagt.
I dag, 25 år efter, fejrer Annis Dahms sin ankomst til Costa del Sol. Derfor inviteres kunder, forretningsforbindelser, venner af huset og andre nysgerrige til reception onsdag den 14. oktober kl. 11-14 i Annis Vitalshop i Los Boliches. Der vil være musikalsk underholdning og lidt godt til ganen.
“Min og familiens ankomst og opstart i 1990 var temmelig kaotisk. For eksempel var der ingen butik klar til os, som vi var blevet lovet, så vi måtte selv tage fat fra bunden,” siger Anni Dahms.
Den store indsats har givet resultat. I dag har Anni fire flotte butikker i Los Boliches, Mijas Costa, Elviria og Nerja, som alle forhandler og rådgiver om vitaminer, mineraler, kost og motion.

 
 
Foto-Shoptalk-Ole-Optica
 
Ansigtsløftning til Ole Optica
Ole Højer og hans stab har brugt en del af sommeren på at renovere og gøre forretningen klar til højsæsonen. “Vi har malet facaden, indlagt nyt belysning, skiftet loftet og fået ny aircon. Det var begyndt at være tiltrængt, så det klæder forretningen gevaldig godt,” fortæller Ole Højer, som i over ti år har hjulpet skandinaverne i Nerja-området med at finde de rigtige briller.
Den danske optiker er slet ikke i tvivl om, hvad han klarer sig på: “Folk vil have service, gode produkter og gode priser. Rendyrket discount forsøger vi at holde os fra. Men vi tilbyder selfølgelig altid fornuftige priser på gode produkter og naturligvis en service, som også gælder efter man har fået sin nye brille,” lover Ole, som stortrives i Nerja.
Allerede da Ole tilbage i slutningen af 90´erne arbejdede for en stor dansk optiker i Fuengirola, drømte han om mulighederne omkring Nerja. Så da han fik muligheden, var han ikke i tvivl. “Nerja og området øst for Málaga har et stort skandinavisk kundeunderlag og flere folk kommer til. Nerja er en meget charmerende by og området har ubetinget Costa del Sols bedste strande og smukkeste natur. Så både jeg og Ole Optica vil også være her om 10 år”, lover Ole Højer som i hele oktober fejrer renoveringen af sin forretning med to par briller til prisen af ét par.
Besøg Ole Optica i Nerja på Calle Antonio Ferrándis 23.
For tidsbestilling ring 952 528 395.
 
 
RinconRent
 
Tjen penge på din bolig
Hvis du har den rette bolig, og arbejder med de rette folk, kan du tjene godt på at udleje den. Uanset om det drejer sig om en kortere eller længere af periode af året.
“Og det er ikke besværligt, for vi ordner alt det praktiske både før, under og efter lejeperioden,” garanterer Michael Kolodnicki og Joan Hansen fra Rincon Rent.
Det danske ægtepar startede deres udlejningsbureau i 2006, som siden da er blevet deres hjertebarn. “Vi har i dag 120 gode boliger, som stort set er fuldt udlejede i de perioder, ejerne ønsker det. Derfor er vi nu klar til at udvide vores portefølje,” fortæller Joan, mens Michael forklarer, at 90 procent af deres kunder er skandinaver. “Vores lejere ønsker lækre, skandinavisk inspirerede boliger mellem Málaga og Marbella. Har du det, kan vi markedsføre og optimere din indtjening på udlejning.”
Rincon Rent bruger store ressourcer på markedsføringen, lægger vægt på de små detaljer og dedikerer sig 100% til deres arbejde. “Det skal være let for boligudlejer at samarbejde med os. Vi klar- og rengør boligen før og efter lejeperioden, og er der en vandhane, der drypper, eller et tv der ikke virker, ordner vi det,” lover det danske ægtepar, der i dag har otte ansatte, som løber hurtigt for at gøre livet let for både lejer og udlejer. “Ofte er udlejer slet ikke i landet, når boligen udlejes. Derfor klarer vi alt i forbindelse hermed,” slutter Michael og Joan, som gladeligt mødes til en uforpligtende snak om udlejningspotentialet i din bolig.
Kontakt: +34 607 377 499 / info@rinconrent.com /
www.rinconrent.dk
 
 
foto-12
 

La Peña byder på Doc Houlind og Søs Egelind

Den danske supporterklub af Málaga CF, La Peña de Dinamarca, støtter såvel cancerhospice Cudeca i Benalmádena som Hospital Materno Infatil i Málaga for cancerramte børn med årlige donationer.
Det er til fortsat støtte hertil, at klubben i begyndelsen af 2016 byder på to sjældne events i Rest. Da Bruno i Centro Idea på Mijas-vejen, hvor en af hovedsponsorerne er det amerikanske selskab Provectus, der forsker i netop cancer.
Torsdag den 28. januar lyder programmet på sjælden kvalitets-jazz af det danske, internationale band Doc Houlind Revival All Stars – tidligere Papa Bue – og den 2. og 3. marts stiller forfatteren, skuespilleren og entertaineren Søs Egelind op til to arrangementer.
Først indledende hos Bo Concept over temaet “Kræft, trit og retning”, hvor Provectus også præsenterer sig, og aftenen efter i Da Bruno med foredraget “Slå humoren løs”. Lattermusklerne vil komme på gled.
Endvidere stiller Doc Houlind fredag den 29. januar op til en jazz-happening ved Unioptica i Fuengirola.
“Vi siger altid, at kan vi glæde andre, så er vi glade. Formål vi vist til fulde opfylder med disse arrangement. Et glad publikum – og glæde, hvor vi donerer”, siger formanden for La Peña de Dinamarca, Morten Møller, og fortsætter:
“Det er ganske fantastisk med den opbakning, vore mange sponsorer har givet. Uden dem kunne så store arrangementer slet ikke lade sig gøre”.
Doc Houlind er efterspurgt over det ganske Europa og er regelmæssigt præsenteret i New Orleans ved French Quater festivalen.
Energibundtet Søs Egelind har selv været igennem to kræftsygdomme, men har bevaret sit særdeles positive livssyn.
Hun er således dobbelt verdensmester i overlevelse af kræft og hendes livsglæde demonstreredes i “Her er dit liv” og nu “Vild med dans” på TV.
 
 
Rejse
 
En uforglemmelig oplevelse
De sidste to år har Paul Baars brugt sin tid på at sætte sin store sejlbåd i stand. Phoenix er navnet, og den er nu i topform. Paul og Silvia (hans kone) er klar til at forlade Fuengirola og sætte kurs ud i verden.
Første stop er Maderia, Tenerife og Cabo Verde, og netop her har sejlinteresserede mulighed for at komme med på et af disse tre stop, og blive en del af besætningen, der lige nu er på fire personer. Alle taler engelsk, derudover tales der spansk, hollandsk og svensk. På disse ture (tre stop) vil der være mulighed for at opleve og deltage i livet ombord på Phoenix.
Der er fiskegrej ombord, så der kan fanges bl.a. tunfisk, mens man nyder naturen og livet på Atlantens bølger. Du kan tage kontakt til Paul for at høre mere om eventyret, og hvilket af de tre stop, der vil være mest interessant for dig – og har du ikke tid lige nu, er der altid mulighed for at mødes med Paul, Silvia og Phoenix i Caribien, hvor du kan få lov til at planlægge din egen tur. Efter besøget på Cabo Verde står den nemlig på tre ugers sejlads over Atlanten, med kurs mod St. Martin og de Caribiske øer, hvor private krydstogter kan bookes. Livet ombord er en uforglemmelig oplevelse, og selvom man er på verdenshavene, bages der brød hver dag, og Tim, den engelske kok, sørger for skøn forplejning.

Paul Baars: Kaptajn
Silvia: Besætningsmedlem
Tim: Kok
Peter: Styrmand
Følg med i rejsen på hjemmesiden, så kan du se, dag for dag, hvor Phoenix befinder sig, og følge Silvias dagbog.www.captainpaulsailing.com
 
Phoenix er en Beneteau Oceanis 411 Clipper med en længde på 12,34 meter.
Tre dobbeltkabiner, samt mulighed for ekstra seng i salonen. To baderum med brusebad og udendørs bruser.
Skibet har en 56Hp Yanmar Diesel motor, og er fuldt udstyret med det sidste nye i navigationssystemer: AIS, Radar, SSB Radio, VHF Radio, Delorme Satellit kommunikation, 10 personers redningsbåd, førstehjæpsudstyr, musikanlæg, tre personers motorbåd, fiskegrej, sikkerhedsudstyr m.m.
 
 
Nana
 
Den nye Diva
Nu kan kvinder i alle størrelser – og mænd med lyst til at forkæle deres kvinder, atter finde de gode mærker og størrelser indenfor lingeri.
“Det sidste års tid har jeg leget med tanken, for jeg har lyst til at udvikle mig og prøve kræfter med et nyt fag. Og så har jeg ikke kunnet undgå at bemærke, at mange af mine kunder har savnet en lækker lingeributik,” fortæller Nana Norrbom, som står bag den nye Boutique Diva i Fuengirola.
Igennem 18 år har hun arbejdet som kosmetolog og vil fremover, sideløbende med den nye butik, fortsætte med at lægge permanent makeup i nye lokaler hos frisør Gottlieb.
“Boutique Diva er blevet rigtig flot, og jeg har gjort meget ud af at skabe et behageligt interiør med gode prøverum og den rigtige belysning,” fortæller Nana, som sætter alle sejl ind på at give den rette service. “Vi måler vores kunder og tilbyder personlig fitting ved prøvning af undertøjet, da det er utrolig vigtigt, at man får den rigtige model og størrelse af en bh,” siger Nana Norrbom, som ikke er bange for at gå nye veje. For eksempel vil hun allerede fra efteråret indbyde til event-aftener, hvor mindre grupper får råd og vejledning om undertøj og styles, som passer til ens krop.
“Og så vil vi selvfølgelig gøre alt for at hjælpe de herrer, som ikke aner, hvad de skal glæde deres damer med. Vi har masser af gode gaveidéer, og alle vores kunder bliver oprettet i et kartotek med størrelse og favoritmodeller, så vi let kan hjælpe manden med at finde noget godt til konen”, forklarer Nana Norrbom. I den nye butik får hun assistance af Pia Dahl.
Boutique Diva tilbyder alt det bedste fra de kendte mærker Marie Jo, Primadonna, Andres Sarda, Rosemunde, Hanro og Neo Noir. De kendte designersko Sargossa får også sin plads i butikken, som ligger lige overfor Restaurant Lucía i Fuengirola.
Alle er velkomne til reception lørdag den 24. oktober fra kl. 11 til 15.
 
Boutique Diva
C/ Maestra Angeles Aspiazu, 14
Edif. Navas ll, Puebla Lucia
Fuengirola
Tlf. 674 402 135
 
SalonVarietes
Rock Musical i Fuengirola
Salon Varietes Theatre præsenterer 70’er kult musicalen The Rocky Horror Show fra den 9. til 18. oktober.
Succes-musicalen har haft tusinder af glade, rockende publikummer, siden den første opførelse for 40 år siden, og det er stadig den mest sexede og sjoveste kult-musical. Og det bliver endnu sjovere, hvis publikum kommer udklædt i frække kostumer.
Historien går på det søde studenterpar, som møder Dr. Frank N. Furter, da deres bil går i stå lige udenfor hans slot.
De oplever et eventyr, de aldrig vil glemme, med liderlighed, sjov og ustyrlighed med fantastiske kostumer og tidløse sange.
Et stort talentfyldt hold på scenen instrueres af Peter Mitchell, mens Peter Height står for koreografien og Silvia Griffiths for musikken.
Salon Varietes v/ Kirketorvet i Fuengirola
Billetkontor: Hverdage 11-14:30, tlf: 952 47 45 42
Online: www.salonvarietestheatre.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.