Efter Madrid og Barcelona er Málaga den provins med fleste bolighandler i juli måned.
De seneste tal fra Spansk Statistik (INE) viser på ny, at det spanske boligmarked er tilbage på ret kurs. I juli måned blev der alene i Málaga-provinsen registreret 2.228 bolighandler, hvilket er en stigning på 14,5 procent i forhold til juli måned sidste år. Salgstallet tangerer tallet fra 2008, som var den sidste gode sommer, inden finanskrisen brød ud i efteråret samme år. Antallet af bolighandler i Málaga-provinsen udgør en tredjedel af de samlede handler for hele Andalusien, som i juli var den spanske region, hvor der blev handlet mest.
Ønsker du at læse flere nyheder, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, der sendes ud til vores læsere hver fredag formiddag. Tilmeld dig ved at klikke på banneret nedenfor.