Det danske magasin i Spanien
Golfnyheder juni 2014
Los Vinkingos Golf – med damer og transvestit
Når man har set Melodi Grand Prix med fantastiske sange fremført af dygtige sangere, drags og transvestitter, giver det naturligvis inspiration.
Los Vikingos havde til deres årlige weekend-golf oprettet en herrerække, damerække og en transvestitrække. Der var stor spænding om udfaldet af transvestitrækken, der blev suverænt vundet af Ole Geertsen, blandt venner kaldet “Oline”.
Formand Erik Leth og kasserer Søren Johansen stod for det fantastiske arrangement. Læs her om årets tur:
Årets tur med damer til Roquetas de Mar er veloverstået. Det blev den indtil nu den bedste tur med fantastisk mange morsomme oplevelser. Den bliver svær at leve op til, men matchledelsen gør naturligvis sit bedste. Vi var 38 personer og alle kom dagen før søndag den 11. maj, nogle nød det flotte Hotel Bahia Serena og andre prøvespillede Playa Serena Golf. Banen havde nogle lange huller og på 11 huller var der vand i spil, greens var gode og tog godt imod. Vi spillede holdspil og var otte hold med gunstart. På hul 1-6 talte de tre bedste scorer, hul 7-12 de to bedste score og 13-18 den bedste score.
 
Hos damerne bestod vinderholdet af: Kirsten Eilsborg, Laila Schrøder, Birte Jacobsen og Gitte Leth. Vinder hos herrerne blev: Jens Schrøder, Flemming Stoltze, Jan Goth + 1 Pedro.
Mandag den 12. maj var den helt store matchdag med både holdspil og individuel Stableford turnering, som tæller med i kampen om “Årets Viking”.
Holdspillet var en 3-2-1 turnering, som blev vundet suverænt af et hold bestående af: Lars Ole Bell, Peter Hemicke, Kai Friberg og Jørn Jacobsen med 84 p. Hos pigerne var vinderne af holdspillet: Leonor Potoker, Birgit Frantsen, Birte Jacobsen og Marianne Goth med 72 p.
 
I Stableford turneringen blev resultatet hos pigerne: Nr. 1: Sigrid Kristiansen 26 p. Nr. 2: Leonor Potoker 25 p. Nr. 3: Marianne Goth 25 p. Præmier til pigerne blev sponseret af BoConcept.
Hos herrerne blev vinderne: Nr. 1: Peter Hemicke 36 p. Nr. 2: Jan Goth 35 p. Nr. 3: Lars Ole Bell 34 p. Præmier til herrerne blev sponseret af Simzar Estates.
Længste Drive hos pigerne blev vundet af: Laila Schrøder. Hos herrerne blev det: Tonny Gjelsted.
Tættest flaget hos pigerne blev vundet af: Jytte Holm og Marianne Goth. Hos herrerne blev det: Tonny Gjelsted og Lars Ole Bell.
I år blev der spillet i en ny opfunden række: Transvestitrækken og den suveræne vinder blev: Ole Geertsen.
Stillingen i kampen om “Årets Golfer” er følgende: 1) Peter Hemicke 2) Lars Ole Bell 86 p. 3) Erik Leth 86 p. 4)Søren Johansen 80 p. 5) Stig Wiberg 73 p.
Efter matchen og et par timers hvil gik vi til bords i hotellets restaurant “La Chalupa”, hvor en 3-retters menu med vine ventede. Efter maden var der bestilt en times underholdning, som pludselig udviklede sig til en kæmpe fest. Vikingerne kunne ikke sidde stille til den gode musik og indtog dansegulvet i en sådan stil, at entertaineren Gabi Satrus spillede i 3½ time. Udover habile golfspillere er vikingerne nu også et Party folk. Matchledelsen fik mange roser for dette arrangement – tak for det, men husk vi laver rammerne og I fylder dem ud. I var helt oppe på dupperne og så er det en fornøjelse at være arrangør.
Søren og Erik

Match på Guadalmina Golf
Forårets sidste match inden sommerferien blev spillet på Guadalmina Golf fredag den 16. maj i det flotteste vejr, man kan tænke sig. Banen var i en fantastisk stand, da den var sat op til de spanske juniormesterskaber, som skulle spilles ugen efter. Alt på banen stod knivskarpt, fairways – semirough og en meget sej rough, som man helst skulle undgå, samt greens var bare en lækkerbisken.
Matchledere Lillian og Ebbe Seligman havde gjort et flot stykke arbejde med at få denne dag til at blive en dejlig golfoplevelse. Desværre havde konfirmanderne i det nordlige kaldt mange medlemmer til fest, så det blev et mindre team på 34 spillere, der mødte op til denne sidste match inden sommerferien.
Dagens sponsor var vores vinleverandør Golf y Vinos, som havde sammensat nogle dejlige præmier til de dygtige spillere med de bedste resultater. Der blev spillet i to rækker, med 1. 2. og 3. pladser, samt længste drive på hul 16 og nærmest pinden på alle par 3 huller.
Klubbens restaurant havde sammensat en lækker buffet, som blev indtaget i pavillonen, hvor også Lillian og Ebbe foretog præmieoverrækkelsen.
Afslutningsmæssig takkede formanden matchledere samt dagens sponsor, og ønskede alle en god sommer, hvor man end måtte befinde sig.
Efter sommerferien ses vi igen lørdag den 20. september på Santa Clara.
Bestyrelsen

 
Af Stig Wiberg

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.