Río Chillar – verdens smukkeste flod

Chillarfloden løber ud i Nerja og er hverken stor eller kendt, men at det er verdens smukkeste flod er indiskutabelt. Dens løb er ubeskriveligt smukt og da man vandrer i selve floden og dermed hele tiden bliver afkølet, er en udflugt op til Chillars vandfald en perfekt vandretur i augusts hede.

Det er muligt, at der er nogen der tror, at jeg overdriver, når jeg påstår, at Chillar er verdens smukkeste flod, men det gør kun de, der ikke selv har været der. For har man først vandret gennem det lave vand i floden op til vandfaldene og set blomsterfloret og den dramatisk natur, ja så er man klar over, at Amazonas, Nilen og alle de andre bare kan gå hjem og lægge sig. Chillarfloden er en helt enestående miniflod og byder på en lille bid af paradis.

For at komme op i Chillarfloden tager man ind til Nerja og finder den rundkørsel i byens østlige del, hvor man drejer ned til Burriana stranden. Men vi drejer ikke ned mod stranden, men op i modsat retning ad Calle Julio Romero. Det er den vej, der fører op til Nerjas nye markedsplads, og der står også et ramponeret skilt i rundkørslen, hvor der står: Mercadillo, Rastrillo. Her kan man se en stor bygning der hedder Morasol. Man kører op forbi Morasol og tager den højre vejgaffel op ad Avenida de la Constitución. Efter ca. 1 km. kommer der en vej på venstre hånd, der hedder Calle Mirto. Her står der to store elmaster. Man kører ned ad Calle Mirto og drejer så til højre ad vejen, der går ned i floddalen og ind under motorvejen. Man følger i første omgang den asfalterede vej, for den fører ned i bunden af floden, hvor der ligger et stort stenbrud. Man kan godt parkere ved stenbruddet, men det er lettere jo længere ind i flodsengen man kan køre, for turen er lang nok endda. Det bedste er, hvis man kører, indtil man kommer til en stejl cementeret rampe, der fører op til elværket. Det er en fordel at have en firhjulstrækker, da det er en ujævn og stenet vej, som man kører på, og sommetider løber vejen i selve floden.
Hvis man har parkeret nedenfor rampen, har man kun en kort vej op forbi elværket, inden man kommer til selve floden. Man vandrer i flodsengen, og da vandet på intet sted er dybere end ca. 20 cm. er det ikke noget problem. Men man skal naturligvis have fodtøj på, der kan tåle at blive vådt og som sidder godt fast på foden. Gårdsangersko med sokker kan anbefales. Det er også en fordel at have to stave med, for det gør det lettere at få fæste på flodbunden. Flodbunden er dækket af små sten og er ikke svær at gå i, men jo højere op man kommer, jo større bliver stenene. Chillarfloden forsyner Nerja med brugsvand, så man skal passe på, at man ikke forurener.

Floden er ganske smal her i det nedre løb – ikke mere end to meter bred, og på begge sider er der klippevægge, som visse steder nok er 200 meter høje. Man vandrer altså med fødderne i vand i bunden af en smal dal med stejle klippesider og samtidig er man omgivet af en overdådig blomsterpragt af især nerier og flotte lilla blomster. Der er også masser af grønne planter, insekterne summer og fuglene synger, så der er idyl for alle pengene.

Efter ca. en halv times vandring kommer vi til ”Snævringen”, hvor floden har skåret sig ned gennem nogle høje klipper. På sine steder er floden ikke mere end en meter bred, og klipperne når næsten sammen over vores hoveder. Hvis der er meget vand i floden, kan det her være op til ½ meter dybt, så man skal have shorts på.

Turen op til vandfaldet tager ca. 2 ½ time, og det er bare en sand fornøjelse at gå her. Det er betagende smukt, men det kan anbefales at tage turen en hverdag, for Chillarfloden er nu blevet ret så kendt, så der kan være trængsel i floden i weekenderne. Men der er ikke noget at sige til, at mange gerne vil opleve denne naturperle med dens paradisiske idyl og skønhed.

Inden man kommer op til vandfaldene, bliver floden bredere og der kommer større klippeblokke frem. Floden drejer til venstre lige inden det første vandfald, og her plejer der at være ret mange badende.

En sti fører op forbi det første vandfald til de mindre vandfald ovenfor, men de er også flotte, og også dér er der mulighed for at bade, og der er masser af naturlige ”jacuzzier”, som man kan ligge i, hvis man kan lide at få store mængder brusende koldt vand ned over sig.

De fleste vender om, efter at have spist madpakken ved vandfaldene, og selv om man har gået op ad floden, skal man ikke tro, at det er kedeligt at gå den samme vej tilbage. Nej, på vejen ned får man øje på andre ting end på vejen op, så det er som at gå i to forskellige floder.
Man kan imidlertid godt komme ud af floden uden at gå samme vej tilbage, idet man ca. 20 minutters vandring efter vandfaldene kommer til det sted, hvor en sti fra Frigiliana til Marodalen krydser floden. Denne sti er helt fantastisk og er et kapitel for sig, idet man kan vandre fra Frigilianas centrum til El Pinarillo, som er et picnicsted langt inde i Maro dalen.
Det er en ret lang tur, som indebærer, at man fra Frigiliana først går ned i Higuerón dalen, hen forbi det store vandreservoir og så op ad stien, som starter på højre hånd ca. 100 m. efter vandreservoiret. Her går det stejlt opad til bjergkammen, som man nu følger nordud. Nu vandrer man højt oppe i et stykke uberørt natur, som ligger mellem de to floder. Efter et par timers vandring fører stien ned i Chillarfloden og op igen på den anden side. Der er ca. 300 højdemeter op af Chillarfloden på vej over mod El Pinarillo, så det er ikke en tur for svage sjæle. Man skal beregne ca. 4 timer til turen fra Frigiliana til El Pinarillo, og så skal man sørge for transport i den anden ende, for det er en lang tur ud af Maro dalen.
Men heller ikke der, hvor Frigiliana stien krydser Chillarfloden, holder floden op. Man kan vandre i timevis nordud af floden, og det hele bliver mere og mere betagende. Et par hundrede meter efter at stien har krydser floden, kommer man til en ret stor ruin på højre hånd. Hvad der har været her, kan man kun gisne om, men måske har det været bolig for de mennesker, der i sin tid passere nogle sluser, som ligger tæt derved.

Ovenfor ruinen bliver floden bredere, ja der er en slags flodslette, som længere oppe går over i en dramatisk klippeformation, hvor man må springe som en anden bjergged for at komme op forbi. Heroppe kommer der på venste hånd en lav saddel af en bjergkam, som ser stærkt tillokkende ud, men som også er bevokset med krat og helt uden en sti. På dette stykke løber floden under jorden, ja af og til kommer den frem, men her vandrer man mest i en tør seng. Længere inde deler floden sig flere gange, men er stadig vildt betagende med en jomfruelig og dramatisk natur. Ja, jeg har aldrig set noget lignende. Her inde tårner Almijara bjergkæden sig op og det er så ensomt, at man ikke møder en levende mors sjæl. Men nu er vi også så langt fra en vej, at man skal bruge 3-4 timer til fods for at komme derind.

Hvis man vil udforske Chillars øvre løb (og det kan absolut anbefales) er det lettest, hvis man i sin bil kører ind i Maro dalen og op forbi El Pinarillo. Man kan følge dalen rundt ad en grusvej, indtil man kommer op i nærheden af passet mellem Maro- og Chillar dalen. Her kan man parkere og så følge stien indad. Hvis man bliver på stien fører den efter et par kilometer ned i floden ved ruinen og så er det bare at følge floden opad. Man kunne tilbringe en nat i telt her for at være tættere på det hele, men det må man vist ikke for Junta de Andalucía …..
At Chillarfloden er en udflugt værd er indiskutabelt. Det er en udflugt, man aldrig nogensinde glemmer.

Hvordan kommer jeg til Río Chillar? Se kort her.