La Bobadilla – en drøm af 5 stjernet luksus

La Bobadilla er et femstjernet hotel, der ligger i nærheden af Loja mellem Antequera og Granada. Det ligger i bogstaveligste forstand “in the middle of nowhere” og det er omgivet af store øde jordtilliggender, hvor områdets oprindelige plantevækst har få lov til at blive stående uberørt. Her har man anlagt over 25 km. vandrestier, så man kan til overflod få sin vandrelyst styret inde på hotellets område. Hotellet blev bygget i 1987, og det var lidt af en sensation, da det blev indviet, for aldrig havde man set så prægtig en arkitektur ført ud i livet med så stor smagfuldhed og sans for detaljer. Kongen kom og klappede i hænderne, og alle, der var noget ved musikken, kom og boede i de pragtfulde værelser. Arkitekten Jesus del Valle, blev lovprist til skyerne, og han anses stadig for at være en af Spaniens førende arkitekter. Hvis man synes, man fortjener at blive forkælet og få sine sanser frydet på den fede måde, så er et ophold på La Bobadilla sagen.

En gang imellem må man godt forkæle sig selv, og for os har det i næsten 20 år været en drøm at overnatte på La Bobadilla. Da vi flyttede til Spanien lejede vi os ind i en urbanisation, der var tegnet af den samme arkitekt som La Bobadilla, og vi fik tudet ørene fulde af, at vi skulle tage op og se hotellet. Det gjorde vi så. Vi nærmede os stedet med ydmyg andagt og beundrede det hele udefra med hatten i hånden. Vi sad og spiste vores medbragte mad ude i det omgivende krat, mens vi stiltiende beundrede bygningen og al den overdådige luksus, som var helt udenfor vores rækkevidde. Vi var så benovede, at vi nærmest ikke turde gå ind i receptionen for at spørge på prisen. Da vi alligevel vovede os ind og fik spurgt, var prisen så høj, at vi sagde til hinanden, at selv om vi engang ville få råd, så ville vi ALDRIG give så mange penge for en overnatning.
Det var heldigvis dengang. I mellemtiden er La Bobadilla blevet overtaget af hotelkæden Barceló, så priserne er mere overkommelige, og vi er med tiden blevet mere vovede og lidt mindre benovede. Det er nok det, alderen gør ved én, vil jeg tro. Hvorom alting er, så besluttede vi, at nu skulle vi prøve at bo på La Bobadilla.La Bobadilla er stærkt inspireret af Alhambra, så det er som at træde ind i den sidste kalifs pragtfulde gemakker og så tilmed få lov til at bo der. Receptionsområdet er med sine dobbelte søjler det smukkeste rum, jeg nogensinde har set. Den ene væg er af glas, og man har her udsigt over restaurationsbygningen og de skønne bløde bakker omkring hotellet. Søjlerne i dobbelt højde henfører én til 1001 nats eventyr, og jeg har ikke set noget lignende, siden jeg besøgte mesquitaen i Córdoba. Det er virkelig et rum, der skal opleves.

Vores badeværelse.

Vores værelse var meget fint med en skøn karnap og et pragtfuldt badeværelse, hvis lige jeg aldrig har set på et hotel. Det var kæmpestort med kar, separat toilet og separat bruserum. Fra karnappen havde vi meget passende udsigt til den kratside, hvor vi i sin tid havde spist vores madpakke, så nu kunne vi virkelig føle os ”ovenpå”.
Hotellet har 70 skønne værelser, et kæmpestort pølområde omgivet af palmer og med egen restaurant ”El Mirador”, hvor der serveres både frokost og aftensmad om sommeren. Hotellet har sit eget kapel med et meget specielt orgel, som det tog 9 måneder at bygge, og hvor der ved juletid afholdes koncerter. Der er to restauranter La Finca og El Cortijo samt bar og et skønt stort lokale til morgenmad. Der er tennisbaner, paddlebaner, skydebaner og mulighed for ridning på hotellets heste. Desuden kan man leje cykler og firhjulede motorcykler.
Der er et helt nyt spaområde med en avanceret jacuzzi, modstrømspøl, hvor man kan svømme uden at komme ud af stedet, tyrkisk bad, sauna, aromaterapibrusere samt afslapningsbænke med indbygget varme. Man kan få alle slags behandlinger, herunder forskellige massager, ansigtsbehandlinger, varme sten samt en 3 ½ time lang parbehandling, hvor man med sin partner bliver udsat for al slags æltning, presning, massage og forskønnelse.
Da vi jo er til vandring, begav vi os ud på det fine netværk af stier, der er anlagt på hotellets store landområde. Hotellets logo er sol, måne og stjerne, og stierne er udstyret med en masse skilte, der viser hen til Stjernepladsen (Plaza del astro), plaza de la luna og plaza del sol. Idet vi vandrer rundt på de skønne stier i det helt uberørte landskab, der er domineret af steneg og krat, ser vi, at der er en masse små dyr, der i stor fart krydser stierne. Faktisk vrimler det med disse dyr, og da vi får kigget ordentligt på dem, ser vi, at det er kaniner. Området vrimler ganske enkelt med kaniner.

Der er varme i bænkene i spaén.

Det fik mig til at tænke på, at betydningen af navnet Spanien faktisk er ”kaninlandet”. Da fønikkerne landede på de spanske kyster omkring 800 år før Kristus, så de, at landet vrimlede med små hurtige dyr. De troede fejlagtigt, at dyrene var klippegrævlinge, som de kendte fra Nordafrika. De kaldte derfor landet ʾÎ-šəpānîm som på fønikisk betyder ”øen hvor der bor klippegrævlinge”. Det viste sig senere, at det ikke var klippegrævlinge, men kaniner, som de første fønikere havde observeret i stort antal på de spanske kyster. Men de kendte ikke disse ”nye” dyr og opkaldt derfor landet efter de for dem kendte grævlinge. Udtalen af det fønikiske ord lød noget i retning af ”hispm”. Romerne kaldte derfor landet Hispania, hvilket senere blev til Spain, Spanien og España, som vi kender i dag. Så det er altså i ”kaninlandet” at vi bor, og dette bliver til overflod understreget, når man går rundt på de skønne stier, der omgiver La Bobadilla.
Efter vandring, kage og en ”circuito” i spaén (22 euro) har vi besluttet, at det er på El Cortijo, at vi skal spise aftensmad. Restauranten kan måske ikke helt leve op til de fem stjerner, men vi fik et dejligt måltid, som blev serveret med stor venlighed om end ikke altid med lige stor effektivitet. Begge restauranter er godt besøgt og her på La Bobadilla er der ikke de helt store tegn på krise.

Haven er inspireret af El Generalife – haven ved Alhambra.

Efter en rolig nat i det skønne værelse tager vi lige en hurtig runde på stierne inden morgenmaden. Morgenmaden serveres i et skønt, lyst rum og jeg kan uden overdrivelse sige, at det er den fineste morgenbuffet, jeg til dato har spist på et spansk hotel. Her var alt og lidt til, lige fra mango og hindbærjuice til al slags frugt, brød, ost og pålæg. En tjenstvillig kok står klar til at lave dine æg, sådan som du helst vil have dem, og du kan få lige den kaffe, du bedst kan lide fra kaffemaskinen.
Og hvad koster så denne herlighed? Tja – et standard dobbeltværelse som det, vi boede på, inklusiv morgenmad koster 204 euro. Jeg synes det er pengene værd, men det er jo op til den enkelte at vurdere. Jeg nød i hvert fald hvert sekund.
Se mere på: www.barcelolabobadilla.com