Det danske magasin i Spanien
Shoptalk januar 2011

Skandinavisk Golf Cup 2011 på Valle Romano

Skandinavisk Golf Cup 2011 spilles i år på den nye mesterskabsbane Valle Romano i Estepona. Utlandsmäklarna, Commerzbank, IURA Advokat firma samt Valle Romano inviterer i samarbejde til en fantastisk dag på denne fine bane til en pris, som overgår det fleste forventninger.
Golfmatchen bliver spillet fredag d. 18. februar. Gunstart er kl. 10.00. Prisuddeling og middag vil ske lige efter matchen i Valle Romanos flotte klubhus. Kom og nyd denne dejlige dag sammen med skandinaviske golfvenner og få en god oplevelse. Se vores hjemmeside www.utlandsmaklarna.com for mere information samt tilmelding til golfturneringen. Tilmelding er baseret på først til mølle.
Vi byder alle velkommen til en herlig golfdag på Valle Romano i Estepona.

Nye akupunkturbehandlinger hos Centro Sanum
Fysioterapiklinikken Centro Sanum har ansat den amerikanske akupunktur Rachel Cohen, som har givet behandlinger på Costa del Sol siden 1996.
”Jeg er uddannet fra London School of Acupuncture and Traditional Chinese Medicine med klinisk træning i Kunming, Yunnan i Kina, men jeg har praktiseret min lærdom på kystlinjen fra Marbella til Málaga,” fortæller Rachel Cohen til La Danesa.
Siden 2005 har Rachel Cohen givet akupunkturbehandlinger i Reproduktionscenteret i Marbella (CERAM) og Clínica Fertia i Fuengirola. Hun bruger blandt andet moxibustion i sine behandlinger, som er en terapiform, hvor man opvarmer akupunkturpunkterne med en antændt gråbynkeurt.
”Jeg opvarmer punktet ved at holde den en glødende cigarformet moxarulle henover huden, eller jeg ”brænder huden” ved først at dække punktet med et beskyttende lag salt eller ingefær. Man kan også vælge at brænde akupunkturnålen direkte,” forklarer Rachel Cohen.
Formålet med at opvarme punktet er, at man herved stimulerer blodcirkulationen, som kan give gode resultater. Det er dog ikke alle patienter, der egner sig til denne behandlingsform. Rachel Cohen forklarer:
”Nogle patienter lider af smerter, som føles varme, eller kroppen kan være overophedet. Princippet er at behandle koldt med varmt og omvendt. Derfor er det utrolig vigtigt at vurdere patientens tilstand, inden man starter behandlingen.”
Rachel har bl.a. specialiseret sig indenfor fertilitet, hvor hun bruger moxibustion til at stimulere blodstømningen i bækkenområdet og livmoderen.
”Gravide kan også bruge moxibustion til at vende barnet i moderens mave. Efter 37. uge skal man opvarme akupunkturpunktet i hver lilletå to til tre gange om dagen i ti dage. Det er nok til, at barnet ligger sig med hovedet nederst inden fødslen,” forklarer hun.
På Centro Sanum behandler hun alt lige fra menstruationssmerter og bihulebetændelse til tennisalbuer og museskader.

”Det koster 40 euro for en behandling af cirka 45 minutter. Mange kan se resultater efter de første tre behandlinger, men der er også nogle, som har brug for op til ti behandlinger,” slutter hun.

Rachel Cohen sælger også sine moxaruller, så man selv kan eksperimentere derhjemme. Hun rådgiver desuden om kost og livsstil, og hun er i gang med at tage en efteruddannelse i kinesisk medicin.

Skandinavernes fortrukne ejendomsadministrationsfirma i Marbella-området

Og det er der en ganske enkel forklaring på; AMBLE Management har nemlig eksisteret i mere end 25 år, hvor de har hjulpet skandinaver i Marbella-området med alt fra A-Z. Personalet taler “skandinavisk” samt engelsk og spansk, desuden samarbejder AMBLE Management med spanske advokater, håndværkere mm, og garanterer dermed at kunne klare alle udfordringer, der kan opstå, når man ejer en bolig i Spanien. AMBLE Managements formål er at sørge for, at den boligejer, der bestiller AMBLE Managements ydelser, kan have et bekymringsfrit ophold. AMBLE Management tilbyder en bred vifte af ydelser fra almindelig vedligeholdelse af boligen, rengøring, byggeri, udvidelser og renovering samt byggeadministration, vedligeholdelse af haver og pools. Derudover varetager de betaling af alle regninger som skat, el, og vand samt forsikringer, og sørger for tilmeldelse til folkeregisteret. En gang om ugen efterses boligen og alt tjekkes, så eventuelt nyopståede problemer opdages med det samme. Det kan dreje som om vand- og fugtskader, problemer med alarmsystemet, skadedyr, telefonlinjen mm. Desuden sørges der for rengøring på udvendige terrasser, så afløb ikke stoppes til og skaber vandskader ved regnvejr, og posten sorteres. AMBLE Management kan også sørge for at bringe bilen på værksted samt til syn (ITV), når tiden er kommet. Hvis man ikke bor i sin sydspanske bolig hele året rundt, og derfor ankommer til et tomt køleskab, kan AMBLE Management arrangere, at der står food bags med drikkevarer og mad klar, når man ankommer.
Kort sagt kan man ved hjælp af AMBLE Managements ydelser nyde livet uden bekymringer, da firmaet har stor kompetence og erfaring inden for alle de områder, de beskæftiger sig med. For priser og yderligere information kontakt AMBLE Management på 952 78 38 11 eller info@amble.es.

Gode tilbud på balkonindglasning fra Direct Glass
Hvis du overvejer at investere i balkonindglasning, nye døre og vinduer, sikkerhedspersienner, et glastag, et nyt badeværelse eller glasdør til brusebadet, har Direct Glass nogle fantastiske tilbud i det nye år.

Direct Glass har eksisteret i 16 år på Costa del Sol og det fejres med et unikt tilbud. De første 16 nye kunder i 2011 får gratis montering ved køb af et af firmaets boligprodukter. Og hvis man anbefaler Direct Glass til sine venner, er man måske den heldige vinder af Direct Glass’s produkter uden beregning.
Direct Glass søger desuden efter boliger, som skal figurere i deres nye katalog. Interesserede kan opnå store rabatter på de forskellige produkter.
Ring eller send en e-mail for mere information. Tlf. 622 130 796 eller e-mail glasscurtainsspain@yahoo.es.

Miljørigtig aircondition i smart design
De fleste forbinder ikke airconditionanlæg som noget, der hverken er lækkert at se eller høre på. Men ved køb af den helt rigtige model kan man ikke alene spare en masse penge på strømforbrug, men også undgå støjgener og samtidig have noget pænt at kigge på. Peter Suurballe fra Acom Electric fortæller om de nyeste skud på stammen inden for airconditionanlæg.
”De fleste af mine kunder har allerede haft aircondition i en årrække, og vender nu tilbage med krav og ønsker til deres anlæg. De går mere og mere op i design, kvalitet og bæredygtighed. Mange har lært af deres erfaringer, og fortryder måske lidt, at de i sin tid valgte den billigste løsning,” fortæller Peter Suurballe, mens han fremviser de nye smarte modeller fra LG. Den ene er rektangulær og den anden kvadratisk, men begge med en matteret overflade der giver et smart hightech look.
”Den nye LG Art Cool ligger i den lidt dyre ende. Men her får man virkelig noget for pengene. Ikke kun rent designmæssigt, men også hvad angår den nye inverter-teknologi med lavt strømforbrug og et støjniveau på helt ned til 20 decibel,” siger Peter Suurballe om den aflange model, og fortsætter:
”I modellen Art Gallery, som er helt kvadratisk, kan man indsætte et selvvalgt billede med dimensioner på cirka 50,5 x 50,5 cm.”
På den måde kan man forvandle sit airconditionanlæg til et kunstværk, som pludselig får tilføjet en æstetisk funktion udover at regulere temperaturniveauet i rummet.
”LG er dog kun et lille udpluk fra vores varekatalog. Vi forhandler alle modeller og mærker herunder Panasonic, Mitsubishi og Daikin. Vi installerer også anlægget for private og virksomheder. Det foregår normalt på den måde, at kunden ringer til os, for at få rådgivning om køb og installation af deres aircondition. Herefter tager jeg ud til kunden og kigger på rummets forhold og inddeling for at kunne vejlede på bedst mulig vis,” slutter Peter Suurballe.
Acom Electric kan kontaktes mellem kl. 8-12 på telefon 902 400 650 812 eller 670 200 600.

Få et gratis høreapparat hos Dicton

Nu kan tvivlen komme mange af Dictons kunder til gode. Der har nemlig hersket en del usikkerhed om, hvorvidt det danske tilskud til høreapparater også gælder for danskere bosiddende i udlandet. Dictons indehaver, Jørgen Laurberg, besluttede sig for at undersøge reglerne for tilskudsordningen på egen hånd. Han fortæller:
”Jeg lavede et par telefonopringninger rundt i Danmark, og så på de gældende EU-regler på området, hvorefter jeg kunne konstatere, at det danske tilskud til høreapparater også omfatter danske residenter bosiddende i Spanien.”
Der er imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt, før man er berettiget tilskuddet.
”Tilskuddet gives kun til de personer, der modtager pension fra Danmark. Herudover er det et krav, at man er blevet tilset af en ørelæge, der er tilknyttet en dansk kommune. Det kan være den kommune, hvor man har sit sommerhus, eller den kommune man sidst fraflyttede,” siger Jørgen Laurberg.
Dette indebærer naturligvis, at man rejser til Danmark, men det kan godt betale sig, eftersom tilskuddet ligger på rundt regnet 6.000 kr.
”Når man så har fået en attest på et eller to høreapparater fra sin ørelæge, skriver denne en ansøgning om tilskud til kommunen, som udformer en bevilling til ansøgeren. Med den i hånden kan man så købe sit høreapparat. Betingelsen er blot, at butikken, man køber det hos, er danskejet,” fortæller Jørgen Laurberg.
Og her kommer så hele pointen med det gratis høreapparat hos Dicton. For ud over forretningen i hjertet af Fuengirola, har Jørgen Laurberg også en filial beliggende på Østerbro i København.
”I realiteten kan man vælge sit høreapparat i vores spanske filial, men få det faktureret i vores danske afdeling, så reglerne bliver overholdt. Og med tilskuddet fra den danske kommune kan vi tilbyde et gratis høreapparat af vores egne modeller. Hvis man betaler en lille difference, kan man få vores øvrige apparater med ekstra tekniske detaljer. Vi har alle mærker og der er fire års garanti på samtlige modeller,” slutter Jørgen Laurberg.
Man er velkommen til at kontakte Dicton på telefon 952 58 04 79. Eller besøge den danske afdeling på: Østbanegade 5, 2100 København Ø, lige overfor Østerport Station. Forretningen kan kontaktes på telefon 0045 3526 0014.

Nyt look til EventHuset

Det nye år starter med spændende nyheder fra EventHuset. Firmaet har fået nyt logo og hjemmeside og annoncerer allerede nu årets første koncert, Lars Lilholt Band på Castillo Sohail lørdag den 9. april.
"Jeg gør alt, hvad jeg kan for at byde på to store danske koncertoplevelser på Costa del Sol her i det nye år. Lars Lilholt Band drager over sommeren ud på en stor Danmarksturné til ikke mindre end 40 byer, men de starter her hos os", forklarer Henrik Andersen fra EventHuset og fortsætter: "Jeg tror, den 9. april er en perfekt dato, for det er 14 dage inden påske og så har vi også atter sommertid, og det er nok så vigtigt for Lars Lilholt Band, som er kendt for at være de lyse nætters orkester".
Spillestedet bliver middelalderborgen, Castillo Sohail, i Fuengirola.
"Når jeg tænker tilbage på koncerterne med Thomas Helmig og Kim Larsen, kan jeg kun sige, det er det mest populære spillested på kysten", mener Henrik, som samtidig lover, at koncerten bliver krydret med et par andre populære indslag.
EventHuset har benyttet de stille juledage til at få designet nyt logo og hjemmeside. På www.eventhuset.es kan man bl.a. læse seneste nyt om de enkelte begivenheder, bestille billetter og se datoerne for kommende events. "Vi har forsøgt at gøre det nye site så brugervenligt som muligt. Så snart en begivenhed er klar, skal den offentliggøres, så folk kan sætte kryds i kalenderen. Vi ser, hvordan familie og venner planlægger deres besøg til Costa del Sol alt efter hvornår der er koncerter, så de skal have besked i god tid. Tilsvarende kan man hente tilbud på hotel og billeje og se billeder fra tidligere koncerter", slutter Henrik Andersen.

Mode med omtanke

Marbella Design Academy’s modeafdeling omsyede i december tøj fra CUDECA’s genbrugsforretning. Derefter blev tøjet leveret tilbage, hvormed det er blevet endnu mere interessant at gå på jagt på hylderne i cancerforeningens butik.
Sharon Aldred, ansvarlig for afdelingen på den danskejede skole, fortæller: ”Jeg forsøger at få mine elever til at søge nye grænser, og da jeg for nyligt satte dem på et genbrugsprojekt, skuffede de ikke. Vi har alle haft genbrugt tøj på et eller andet tidspunkt i vores liv, f.eks. har mange som barn ”arvet” fra søskende. Da jeg studerede, blev mine venner og jeg ofte set i genbrugsforretninger, hvor jeg altid fandt noget, jeg ville have”.
I dag nyder hun stadig at handle i disse forretninger, men af andre årsager.
”Genbrug er ikke kun fashionabelt, det er også en moralsk forpligtelse, hvis vi ønsker at give vore børn en verden, der ikke er overopvarmet og tømt for naturlige ressourcer. Vores tøj ender alt for ofte på lossepladsen, hvilket er trist, når man tænker på de arbejdstimer, det vand og de pesticider, der er brugt på at fremstille f.eks. bomuld,” fortsætter Sharon, der mener, at det ikke kun er modedesignere, men også tøjfabrikanter, som følger den nye, miljøvenlige trend.
Eleverne på Marbella Design Academy vil også gøre deres, og de var meget begejstrede for projektet med CUDECA, der med glæde har givet skolen tøj, som måske ellers ville have været svært at sælge.
Læs mere om skolen på www.designschool.com.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.