Hun hjælper storken på vej

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Vi skal have en uddannelse, flytte hjemmefra, have et godt job, spare lidt op og måske finde den rigtige partner. Og så skal vi lige nå at rejse, realisere os selv og nyde vores frihed. Det er derfor ikke ualmindeligt, at mange kvinder er i 30´erne, inden mission baby går i gang. Og det er heller ikke ualmindeligt, at graviditeten lader vente på sig, og at mange til sidst må søge hjælp. Mød Elena Puente, fertilitetslæge og medejer af fertilitetsklinikken Clínica Fertia i Fuengirola, og hør om de mange muligheder, der er for at hjælpe storken på vej.

Hvad er Clínica Fertias historie?
Vi er fire partnere, tre finske læger og jeg, der åbnede klinikken i 2001. Af os fire er det dog kun mig, der arbejder her, de tre andre bor i Finland. Siden vi startede, har vi haft en årlig vækst på 20-25 %. Vi behandler nu 300-400 par med fertilitetsproblemer om året. Derudover har vi årligt omkring 600 kvinder til almindelig gynækologisk undersøgelse. 30-35 % af fertilitetskunderne er udlændinge, og derfor er det et krav, at alle på klinikken kan tale engelsk. Personalet består af to gynækologer, to biologer, en urolog, en sygeplejerske og en receptionist.

I Spanien har 18 % af alle par i den fødedygtige alder problemer med fertiliteten. Gennemsnittet i Europa ligger på 15 %. Hvad skyldes den forholdsvise høje andel?
Der kan være et hav af grunde til det, men det korte svar er alder. Vi bliver ældre og ældre, inden vi er klar til at få børn. Kvinder er mest fertile mellem 15 og 25 år, men det er de færreste, der har lyst til at blive forældre i den alder. Fra kvinden er 35 år, bliver det markant sværere at blive gravid og fra 38 år og opefter daler hendes ægkvalitet drastisk. I Spanien ligger andelen af par med fertilitetsproblemer lidt højere, måske fordi det tager længere tid at etablere sig og blive økonomisk rustede til at få et barn. Dermed bliver kvinderne endnu ældre, inden de går i gang. Der er ikke de samme økonomiske støttemuligheder her i landet, hverken under eller efter graviditeten. Mange par vil gerne have en stabil indtægt, inden de får børn.

Hvordan får du familie og arbejdsliv til at hænge sammen?
Det er virkelig også en udfordring! Min mand er også læge, han er ansat på Xanit som traumatolog, så vi arbejder begge meget. Vi har to piger på syv og to år, og jeg var dermed selv blevet 40 år, da jeg fik barn nummer to. Med mit krævende job og min efteruddannelse skulle vi få det hele til at hænge sammen. Vi har nu fået ansat en sydamerikansk kvinde, der hjælper os derhjemme. Hende er vi rigtig glade for. Ellers forsøger jeg at holde weekenderne fri og være hjemme senest klokken fem-seks til hverdag.

Hvad er det bedste og det værste ved dit job?
Jeg kan rigtig godt lide mit felt, fordi det er så bredt, og der sker så meget inden for forskningen. Hele udviklingen siden de første reagensglasforsøg i 70´erne er virkelig spændende og fascinerende. Det er meget tilfredsstillende at kunne hjælpe så mange mennesker, der ellers måske ikke ville have fået børn. Det værste er, når folk ikke vil lytte til vores råd. Så sent som i denne uge har jeg haft konsultation med et par, der var her første gang i 2008. Dengang konstaterede vi, at mandens sædkvalitet var så nedsat, at mikroinsemination var den eneste løsning (en proces hvor de levedygtige sædceller sorteres fra og via en kanyle stikkes ind i ægcellerne, red.). Parret var dog ikke klar til at gå i behandling, så de ventede yderligere et år og opsøgte os igen i 2009. Sædkvaliteten var nu blevet yderligere forværret, men de var stadig ikke parate til behandling. Nu har de så opsøgt os igen, fordi de endelig føler sig klar, men det viser sig, at der ikke er flere sædceller tilbage. Sidste forsøg er at trække sædceller direkte ud af testiklerne, men lykkes det ikke, hedder det donorsæd, og det er jo en langt større beslutning.

Du er ansvarlig for klinikkens ægdonorprogram. Hvordan foregår det?
Jeg starter med at interviewe den mulige ægdonor. I Spanien må donoren være mellem 18 og 35 år, men vi godtager kun donorer mellem 20 og 32 år for at sikre den højeste ægkvalitet. Jeg spørger bl.a. ind til sygdomshistorie, arvelige fysiske og psykiske sygdomme i familien osv. Jeg fortæller, om hvordan forløbet kommer til at foregå og om de gener, der kan opstå i forbindelse med behandlingen. Hvis kvinden er indforstået med processen, tager vi en række blodprøver og ultralydsscanner hendes underliv, og hvis alt er normalt, bliver hun sat i hormonbehandling efter næste menstruation. I en normal menstruationscyklus udvikler kvinden ét modent æg per måned. Vi stimulerer dannelsen af æg, så der i stedet for ét æg udvikles 6-8 modne æg per måned. Da vi på klinikken kun bruger vores ægdonor til én modtager, og ikke to, som nogle spanske klinikker, kan vi nøjes med at behandle med en mild hormonstimulation, hvor det kun tilstræbes at modne og udtage halvt så mange æg som ved reagensglasbefrugtning af infertile par. Ved en ultralydsskanning kan vi se, hvornår æggene er modne – typisk efter 12 – 14 dage – hvorefter æggene udtages med en kanyle gennem skedevæggen. Det foregår under mild bedøvelse. Vi betaler kvinden en kompensation på 900 euro pr. donation, og har faktisk så meget succes med vores program, at vi til forskel fra andre klinikker ikke mangler donoræg. I 90 % af tilfældene vælger donorkvinden at donere æg igen, og det kan hun gøre op til seks gange. Æggene befrugtes med modtagermandens sæd (eller en donors sæd) og de befrugtede æg (embryoner), som ikke bruges, bliver nedfrosset, således at modtagerkvinden har mulighed for at få flere børn med samme gener, hvis hun ønsker det. Da vi ligger på Costa del Sol, har vores ægdonorer forskellige nationaliteter, og derfor kan vi nogenlunde matche ægmodtagernes udseende.

Er der en aldersgrænse for graviditet?
Med kvindens eget æg er vores grænse 44 år, men man skal vide, at chancen for graviditet over 40 år kun er 7 %. Med donoræg har vi her på klinikken en aldersgrænse på 49 år, men det afhænger af den enkelte klinik. Jeg vil dog sige, at der er en uskreven regel om, at aldersgrænsen skal ligge omkring de 50 år. For nogle år siden var der en spansk kvinde, der blev kunstigt befrugtet og fødte et barn som 65-årig, men hun modtog behandling i England, da der ikke var nogen spanske klinikker, der ville lægge navn til. Hun døde i øvrigt to år senere af cancer. Det er uforsvarligt, når kvinden er så gammel.

Samarbejder I med klinikker i andre lande?
Ja, vi samarbejder bl.a. med en dansk klinik, Nordica, i København. Den sender os 2-3 danske par om måneden. Der er op til to års ventetid i Danmark på donoræg, så mange vælger selv at betale og komme til med det samme.

Hvad koster kunstig befrugtning?
Det afhænger helt af det enkelte forløb. Men som udgangspunkt koster kunstig befrugtning med eget æg og mandens sæd 3900 euro plus medicin, og befrugtning med donoræg koster 5900 plus medicin.

Kan man få hjælp fra det offentlige system i Spanien?
Ja, det er muligt at få tre forsøg på et offentligt hospital, men der er op til to års ventetid. Derudover er der en række restriktioner, der skal overholdes. Bl.a. må kvinden ikke være over 40 år, og hun må ikke have børn i forvejen.

I Danmark er det muligt at betale for en åben sæddonor. Det vil sige, at barnet må kontakte sin biologiske far, når det er over 18 år. Er det også muligt i Spanien?
Nej, alle sæddonorer er anonyme. Det gælder også for ægdonorer.

Hvilke resultater havde klinikken i 2009?
Hos kvinder på 38 og derunder opnår 54 % graviditet, hos kvinder over 38 år ligger raten på 33 %, og endelig bliver 59% af de kvinder, der har modtaget donoræg, gravide. Graviditeterne tælles med, når der er hjerteblink tilstede hos fosteret, dvs. omkring 7. uge.

Kan man ved kunstig befrugtning sikre sig, at barnet ikke fødes med f.eks. Downs syndrom?
Ja, det er muligt at screene de befrugtede æg på 3-4. dagen, hvor 8 ud af 23 kromosomer kan ses.
Kvinder, som har haft flere ufrivillige aborter, eller kvinder, som på grund af alder ikke har så meget tid at spilde, vælger i nogle tilfælde at betale ekstra for at få foretaget genetisk diagnostik. Her kan vi frasortere embryoner med alvorlige kromosomfejl som f.eks. Downs syndrom. Det kan også være andre arvelige sygdomme såsom cystisk fibrose, demenssygdommen Huntingtons Chorea eller blødersyge. Men det er klart, at der skal være en særlig grund til at screene, det er ikke noget, vi bare gør uden videre.

Hvad er det nyeste, I kan tilbyde?
Vi har for et års tid siden implementeret en ny og forbedret nedfrysningsteknik, der hedder vitrifikation. Denne giver bedre resultater end den gængse frysemetode, idet flere æg overlever nedfrysning og optøning. Vores erfaring er, at ca. 80-90 % af æggene overlever imod de 40-50 %, som typisk overlevede ved den gamle metode. Ligeledes er det ved den nye frysemetode muligt at tilbyde nedfrysning af ubefrugtede æg.

Hvem benytter sig typisk af nedfrysning af ubefrugtede æg?
Det gør yngre kvinder, der ikke er parate til at stifte familie endnu, fordi de vil tage en lang uddannelse og gøre karriere først. Eller det kan være kvinder midt i trediverne, som endnu ikke har fundet en mand at stifte familie med. Det kan også være kvinder, der skal i kemobehandling eller har en sygdom, der på sigt kan gå ud over deres fertilitet.

Hvor foregår den vigtigste forskning i kunstig befrugtning?
I Europa er det lande som Spanien og Belgien, hvor den største forskning foregår. Uden for Europa er USA det førende land. Men det er jo også en kæmpe industri derovre.

Kan man vælge kønnet på sit barn ved kunstig befrugtning?
Ja, det er teknisk muligt, men det er ulovligt i de fleste lande. Jeg tror, der er enkelte stater i USA, der tillader det, men det synes jeg ikke, er etisk forsvarligt.


Blå bog:
Nombre: Elena Puente
Alder: 42
Født i Schweiz i 1968
Civilstatus: gift og har to døtre på to og syv år
Uddannelse: Lægeuddannet fra Universidad del País Vasco i Lejona i 1992, speciale i obstetrik og gynækologi på Hospital Materno Infantil i Málaga i 1997, hvor hun i en årrække arbejdede som gynækolog. Videreuddannet inden for kunstig befrugtning på Pensylvania University, Philadelphia og på forskellige fertilitetsklinikker i Finland. Medejer og ansvarlig for fertilitetsbehandlingen på Clínica Fertia.
Hjemmeside: www.clinicafertia.net


Ægdonation og kunstig befrugtning i Danmark:
I Danmark får både sæddonorer og ægdonorer en kompensation på 500 kr. (66 euro), men en ægdonation kræver omkring seks besøg hos lægen, hormonbehandling og endelig ægudtagning. Derfor har politikerne diskuteret om beløbet til ægdonorer skal sættes op. I 2009 blev der foretaget 230 ægdonationer i Danmark. 100 frivillige kvinder stod bag en del af de donationer. Resten kom fra kvinder, der selv var i hormonbehandling for barnløshed. Donorkvinder skal være under 35 år og uden sygdomme af psykisk eller fysisk art. Ventetiden på donoræg ligger på 1-2 år og er indtil nu blevet betalt af statskassen. Som led i regeringens nye spareplan bliver offentligt tilskud til kunstig befrugtning skåret væk, således at de fleste barnløse par og kvinder fremover selv skal betale for deres behandling.

Af Stine Mynster/www.comunica.dk

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa