Que Pasó december 09

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Grønne skud i økonomien – og et boligmarked, der trods alt ikke er gået helt i stå

Sådan lød nogle af budskaberne, da Nordea Bank d. 21. oktober havde inviteret sine danske kunder til seminar på Hotel Andalucía Plaza i Marbella.

På seminaret talte Fernando Geijo Mora, direktør i advokatfirmaet Gestimed Levante. Han fortalte om den aktuelle krise og situationen på boligmarkedet, et emne, der er et umætteligt behov for blandt boligejere og potentielle købere.
Han kom i første omgang ind på den unikke, spanske situation, hvor arbejdsløsheden er den højeste i Europa, og hvorfor Spanien bl.a. derfor vil være længere om at genvinde fodfæstet end de fleste andre europæiske lande. Dernæst manede han den myte, der vil lade os tro, at salg af boliger er gået helt i stå, i jorden, ved at berette, at der i årets første halvår trods alt er solgt 200.000 boliger. At boliger ikke sælges og købes med samme høje hastighed som for et par år siden, og at priserne gennemsnitligt er faldet med
30 procent, mener han, er en naturlig udvikling, da markedet med mellemrum har brug for at stabilisere sig, og fordi priserne på mange boliger ganske enkelt har været for høje.
Fernando Geijo Mora tror, at der vil gå endnu nogle år, før priserne begynder at stige igen, og han mindede om, at det tog otte år, før markedet helt rekreerede sig efter krisen i 90’erne.
Den spanske advokat, der har base på Costa Blanca, mener desuden, at man roligt kan købe nu, hvis man køber for at nyde boligen, og at den efter en årrække på f.eks. 10 år nok skal være steget i pris. Og hvad renten angår har tiden jo aldrig været bedre. Men man skal ikke forvente sig et afkast på kort sigt.
De mange korruptionssager i spanske kommuner havde desuden, mente Geijo Mora, givet anledning til uro blandt udlændinge, men han påpegede, at der ikke er tale om korruption i forbindelse med selve bolighandlen, der jo altid registreres hos notaren, og at de spanske banker er nogle af verdens mest solide og solvente.
Det betyder dog ikke, at man ikke, også selvom man har sin egen advokat, skal overlade alt i andres hænder. Han mener, at skandinaver generelt er for tillidsfulde, hvilket han synes er et charmerende træk, men han opfordrer alle til altid selv at læse alle dokumenter igennem, før man skriver under.

At temaet var vigtigt for de fremmødte viste sig tydeligt i de mange relevante spørgsmål, som blev stillet til Fernando Geijo Mora.

Efter kaffepausen tog Nordeas Jørgen Jakobsen temperaturen på verdensøkonomien, hvor mindre opsving ses bl.a. på det amerikanske boligmarked, som med subprime-sagen gav startskuddet til krisen. Jørgen Jakobsen manede dog til besindelse, idet en stor del af salget er drevet af førstegangskøbere, hvis mulighed for at underskrive slutsedlen er resultatet af diverse hjælpepakker. Yderligere mindende han publikum om, at økonomien i høj grad drives af privatforbruget, som må forventes at være temmelig trægt i den kommende tid, hvor folk afdrager deres gæld. Desuden er den stigende arbejdsløshed en væsentlig faktor.
Stemningen var dog overvejende positiv, idet økonomiske nøgletal peger i retning af et opsving – om end langsomt.
Jørgen Jakobsen sluttede af med at præsentere Nordea Banks nyligt søsatte produkt, multi-manager porteføljeforvaltning, hvilket betyder, at der tilbydes investering i de bedste investeringsfonde på tværs af alle aktivklasser. Et koncept, som Nordea forvalter for sine kunder.

Efter seminaret inviterede Nordea Bank på asiatiske delikatesser i hotellets restaurant.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa