Succesrig kampagne for Cudeca

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Cudeca, der tager sig af kræftpatienter i Málaga-provinsen, har formået at skaffe lidt mere end de midler, de havde brug for til at finansiere et hjemmeplejeteam i endnu et år. 

Pandemien har haft en negativ effekt på økonomien og de tjenester, der leveres af mange sundhedsorganisationer. Dette har ført til, at nogle, som Cudeca Foundation, har været nødt til at finde andre måder at skaffe penge på. 

Cudeca har brug for midler til at garantere den pleje, de yder til terminalt syge patienter i Málaga-provinsen. På grund af nedlukning af velgørenhedsbutikkerne under lockdown og meget få fundraising-begivenheder, startede fonden en virtuel indsamlings-kampagne i november, for at skaffe penge.

Cudeca Foundation kan nu glæde sig over en succesrig indsamling. Kampagnen ”Join the sunflower effect”, som afsluttedes den 31. januar, indbragte lidt mere end de 185.000 euro, der var nødvendigt for at finansiere det team som består af en læge, en sygeplejerske, en psykolog og en socialrådgiver i et år. Dette team, som alle er specialiseret i palliativ behandling, tilser i gennemsnit 250 patienter om året i deres hjem.

indsamlings-kampagnen rejste ialt 186.647 euro, og Cudeca fik hjælp fra flere administrationer og institutioner, herunder Fundación La Caixa, som bidrog med 30.000 euro.

Cudeca Foundation har meddelt, at man vil arbejde på fremtidige kampagner for at udvide sine tjenester. “På trods af pandemien har vi i år formået at passe og ledsage 1.600 mennesker i slutningen af ​​deres liv”, siger Cudeca.

Kilde: Diario SUR

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa