Málaga C.F. har brug for mere kapital

Málaga C.F. har brug for mere kapital

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Covid-19 pandemien rammer hårdt alle steder – også i Málaga Club de Fútbol. Således har klubben netop søgt om en kassekredit på 8,6 millioner euro for ikke at få likvide problemer i indeværende år. Klubben lider bl.a. hårdt under at have spillet uden tilskuere i et år nu. Normalt inkasserer Málaga C.F. fire millioner euro i salg af sæsonkort per sæson.

Klubben blev ellers gældfri efter at den siddende administrator, José María Muñoz, kom til for et par år siden. Stort set hele spillerstablen blev opsagt præcis som talrige medarbejdere og andre omkostninger blev nedsat drastisk. Byens fodboldhold har i dag et overskueligt lån i forbundet La Liga på fem millioner euro, men søger nu også om en kassekredit. Administrator håber, at der inden årets udgang kan falde endelig dom i retssagen mellem Al-Thani, hotelkæden Blue Bay og mindretalsaktionærerne, som skal klarlægge ejerforholdene. Først derefter kan Málaga C.F. for alvor tænke fremad – enten via et regulært salg til en ny ejer eller via en markant udvidelse af aktiekapitalen.

(Kilde: Diario SUR)  

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa