Det danske magasin i Spanien

Charina og Henrik Kristensen forlader centralsygehuset Carlos Haya i Málaga med et smil på læben. Hun har – som sclerose-patient – modtaget den nødvendige, intravenøse medicinske behandling i Spanien for første gang og har fået det betydelig bedre.

”Vi har valgt at bosætte os øst for Málaga med udgangspunkt i min sygdom. Det mildere klima fremmer i den grad mit velvære, men sygdommen kræver fortsat en målrettet behandling indenfor det offentlige sygehusvæsen, fortæller Charina.

Ægteparret valgte derfor at kontakte jesper-assistance.com for at blive tilmeldt den spanske sygesikring og bane vej for en optimal behandling i deres nye hjemland, Spanien.

Grundlæggeren af denne portal, Jesper Sander Pedersen, påtog sig – efter henvendelse fra ægteparret – opgaven med at søge om residens til begge ægtefæller, tilmelding i det kommunale folkeregister, optagelse i den andalusiske sygesikring (”Seguridad Social”) og henvisning gennem sygekasselægen til centralsygehusets afdeling for sclerose-patienter.

Det sidste element er essentielt for Charinas velbefindende. Hun skal have medicinsk behandling for at trives i hverdagen.

”Vi vidste på forhånd, at vi ville behøve hjælp til at blive tilmeldt den offentlige sygesikring i et fremmed land. Det kræver professionel rådgivning at blive en del af systemet og ville have været en umulig opgave at klare på egen hånd, da vi kke taler spansk endnu, forsikrer Charina og Henrik samstemmende.

Garanti

Samarbejdet har nu høstet sine frugter. Charina er tilknyttet afdelingen for sclerose-patienter og har garanti for regelmæssige konsultationer med speciallæger, ligesom den medicinske behandling er sat i system.

”Vi er nået i mål med Jesper Sander Pedersen ved vores side. Han har været min oversætter under lægekonsultationerner og har hjulpet os med at fremskaffe de officielle oversættelser af sygejournaler fra Danmark. Hvad mere kan vi forlange?, siger Charina.

Personlig service

Portalen www.jesper-assistance.com tilbyder assistance til udedanskere med en bred vifte af opgaver. Kataloget omfatter bl.a. ansøgning om NIE-nummer, tilmeldinger til den sociale sygesikring, henvendelser til offentlige myndigheder og rådgivning om løsning på bureaukratiske problemer.

Dette kræver i det fleste tilfælde booking af aftaler på forhånd.

”De spanske myndigheder foretrækker aftalte møder frem for borgerservice uden tidsbestilling. Dette system forudsætter en aktiv indsats fra borgeren, og det er der, hvor jeg bla. træder til med den personlige service, siger Jesper Sander Pedersen.

www.jesper-assistance.com

fototekst: Charina og Henrik Kristensen foran hospital Carlos Haya

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.