Covid-19: smitterekord på Costa del Sol

Covid-19: smitterekord på Costa del Sol

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Med lidt over tusind nye smittede satte Málaga-provinsen tirsdag en kedelig rekord. Siden nytår er de daglige smittetal steget jævnt og det er naturligvis også derfor Junta de Andalucía har genindført nye restriktioner lig dem, som vi havde i november måned. Det betyder blandt andet, at borgerne skal holde sig indendøre fra kl. 22.00, restauranter skal lukke kl. 18.00 (caféer kl. 20.00) og forsamlingsforbuddet på seks personer er genindført. 

Det stigende smittetal har øget presset på samtlige af provinsens hospitaler og både myndigheder og eksperter er enige om, at vi går en hård vinter i møde, selvom de første borgere nu er blevet vaccineret. 82.000 andalusiere (én procent af befolkningen) er i dag blevet vaccineret, hvilket svarer til, at man har brugt 58 procent af de disponible vacciner.

Andalusien modtager hver uge nye, mindre forsendelser – præcis som det øvrige Spanien. 

Fra midten af marts vil mængden af forsendelserne blive øget markant.      

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa