Det danske magasin i Spanien
Covid-19: Málaga siger godnat kl. 23.00

Covid-19: Málaga siger godnat kl. 23.00

Statsminister Pedro Sánchez erklærede søndag landet i alarmberedskab (estado de alarma) som følge af den stigende Covid-19 smitte. Det klare formål med erklæringen er at give de enkelte regioner endnu større frihed til at gennemføre de nødvendige tiltag for at kontrollere smitten. Den såkaldte estado de alarma er det eneste juridisk tilgængelige middel for bl.a. at kunne begrænse befolkningens frie bevægelighed. Det er netop den frie bevægelighed regionerne ønske at begrænse. Tidspunkter og retningslinjer varierer blandt regionerne, men i hele Andalusien er der nu indført udgangsforbud fra kl. 23.00 til 06.00. Med undtagelse af dette tidsrum fortsætter livet sin daglige gang. Alle butikker, kontorer, restaurationer og offentlige instanser holder åbent som vanligt, og der er fri bevægelighed i og mellem alle Málaga-provinsens byer. Man kan også frit rejse rundt i Andalusien med undtagelse af Granada by som, grundet meget høje smittetal, er lukket for al til- og frakørsel. Det nuværende alarmberedskab gælder foreløbig i 15 dage, men regeringen arbejder på at samle politisk flertal til at kunne forlænge det helt frem til maj. Formålet er at sikre arbejdsro, både til centralregeringen og landets regioner, og undgå langvarigt politisk tovtrækkeri hver 15. dag for at få alarmberedskabet forlænget.   

(Kilder: Dagbladene El Mundo, Diario Sur og MálagaHoy)

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.