Anni Dahms fra Annis Vital Shop fylder 80 år den 11. maj. Anni har haft et rigt og spændende liv fyldt med oplevelser, udfordringer og erfaringer. Hun har altid haft en positiv tilgang til livet, og har levet efter sin filosofi om at nyde hver dag og leve i nuet. Derfor er det en dag, som skal fejres i butikken i Los Boliches, hvor du vil blive mødt med lidt godt til ganen og få muligheden shoppe nogle ekstra gode fødselsdagstilbud.
Som ung pige drømte Anni om at se verden og opleve nye kulturer. Det blev først til et smut til København for senere at blive gift og stifte familie. Derefter var det tid til at tage uddannelser – først som sygeplejerske og senere som sundhedsplejerske. Interessen for komplementærmedicin blev vagt takket være en sygeplejekollega, der anbefalede Anni et urtemikstur kaldet Biostrath, da hun en morgen mødte op på vagt og lignede en der havde brug for et lille skub. Det resulterede i, at Anni fik øjnene op for det alternative og besluttede sig for at blive biopat og ernæringsvejleder med en travl klinik og foredragsvirksomhed igennem mange år.
Det var en spændende tid med et enormt arbejdspres, og tiden viste sig at være inde til at søge nye horisonter og geare lidt ned – troede hun! Med en vis portion livserfaring og mange uddannelser var Anni således klædt på til at føre ungpigedrømmen ud i livet og starte en ny tilværelse udenfor Danmarks grænser. Skæbnen ville, at hendes nye destination blev Costa del Sol.
I dag driver hun 2 helsekostbutikker og en online shop sammen med sin søn, der har været med hele vejen.
Anni er en inspiration for mange, og hendes positive tilgang til livet og evne til at se det bedste i mennesker, har gjort hende til en elsket og respekteret person i sin omgangskreds. Hun har sat et aftryk i mange menneskers liv og vil altid være en del af deres erindringer.
Tillykke med de 80 år, Anni – og tak for alt det, du har givet os her på Solkysten!
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001