Projektet hedder ”Plan 500.000” – og med den vil Junta de Andalucía bestræbe sig på at kunne vaccinere 500.000 borgere om ugen, så snart der bliver flere vacciner tilgængelige.
Amtet her netop fremlagt en detaljeret plan for, hvordan man fra næste måned er klar med 747 steder og pladser til vaccinering. Udover det vanlige personale har Junta de Andalucía blandt sygeplejestuderende, pensionerede sygeplejersker og frivillige uddannet 14.000 personer i at håndtere vaccineringen.
De nye steder og pladser for vaccinering bliver sportshaller, kongrescentre, feriapladser, parkeringskældre i shopping centre og tyrefægterarenaer – udover de vanlige lægehuse.
I Málaga-provinsen har man klargjort 40 lægehuse, 19 nye faste steder (sportshaller, kongrescentre, etc) og 17 mobile enheder, som skal operere mellem provinsens landsbyer. Alle vaccinationssteder får en lille administration og et hvileområde, hvor de vaccinerede skal hvile mindst et kvarter efter vaccinering. Efter vaccinering kan borgerne på bl.a. ”clicksalud” downloade et digital vaccinecertifikat.
Junta de Andalucía satser stærk på – præcis som den spanske regering – at der fra april bliver langt flere vacciner til rådighed end hidtil. Målet er fortsat, at 70 procent af den voksne befolkning skal være vaccineret i løbet af sommeren.
(Kilde: Diario SUR og El País)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001