Statsbudgetterne for det nye år er så godt som faldet på plads. Politisk uro har betydet, at Spanien ikke har haft et nyt, revideret statsbudget siden Partido Popular sad på magten i 2018, men efter flere måneders tovtrækkeri har Pedro Sánchez & Co. nu samlet et snævert flertal til at få budgetterne gennemført. Den nye finanslov inkluderer dele af de midler, som Spanien i løbet af 2021 vil få tilført at EU. Det ses på de stigende budgetter for uddannelse, sundhed og forskning. På indtægtssiden kalkulerer regeringen med stigende indtægter på de højeste indkomster og momsen på sukker. Forklaret i meget grove træk vil lønmodtagere med en årsindkomst på over 200.000 euro få en skattestigning på tre procentpoint og momsen på sukker, og alle produkter med et højt sukkerindhold som f.eks. sodavand, vil stige fra 10 til 21 procent. Dertil kommer en række mindre miljøafgifter på bl.a. brændstof.
kilde: Dagbladet El País
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001