Neymar er fodboldverdenens nye supertalent. I dette uddrag fra bogen Neymar – den brasilianske drøm beskrives de hektiske dage i maj i år, hvor FC Barcelona sikrede sig stortalentet for næsen af Real Madrid.
De spanske mediers armlægningskonkurrence om, hvem der sikrer sig Neymars næste signatur, intensiveres i maj 2013, med de catalanske aviser på den ene side og Madrid-venlige Marca på den anden. Neymar er tæt på FC Barcelona. Neymar er tæt på Real Madrid. Neymar begynder at blive undvigende, når journalisterne i sæbeoperaen om hans fremtid spiller rollen som de evigt jagtende i svaret på spørgsmålet: Bliver du? Eller rejser du? Og hvorhen? »Mit mål er at blive i Santos,« siger Neymar, men hans øjne og ansigtsudtryk udtrykker noget andet ved de årlige kåringer efter statsmesterskaberne i São Paulo, den 20. maj. Reporteren er, heldigvis for Neymar, mere interesseret i at spørge ind til Neymars hår og hans sko, så han slipper for at forklare, hvorfor han blev så stram i ansigtet på spørgsmålet om hans fremtid. For der er ild, og ulvene kommer i skikkelse af Barcelonas sydamerikanske agent André Curry med følge, mens repræsentanter fra Real Madrid også har fundet nøglen til bankboksen og truer med at spolere rivalernes drømme. Barcelona og Real Madrid kæmper om Neymars fremtid, som gjaldt det deres egen.
Imens er Lionel Messi klar i spyttet, den 22. maj: »Neymar ville være en fantastisk investering for os. Han er en af ganske få spillere, der kan skabe noget helt selv på et meget højt niveau.« Lørdag den 24. maj 2013 er en stor dag. Neymars bedste ven, Paulo Henrique Ganso, bliver gift, Neymar er best man, og alt imens han er med til at danne espalier foran kirken, falder de sidste brikker på plads omkring hans videre færd i livet. Vinderen er Barcelona. Klokken 03.30 om morgenen, europæisk tid, omkring midnat i Brasilien, bliver skiftet officielt, da Neymar skriver følgende på sin profil på Instagram: »Jeg har ikke tænkt mig at vente indtil mandag. Min familie og venner kender min beslutning. På mandag skriver jeg under med Barcelona.« »Det var op til Neymar at beslutte, hvad han ville sammen med sin familie. Vi i ledelsen var enige om, at tiden var kommet, « siger Santos’ vicepræsident Odílio Rodrigues. I en officiel udmelding følger FC Barcelona op og kalder Neymar for det 21. århundredes konge med henvisning til Pelé, det 20. århundredes fodboldkonge. En stor triumf for Barcelonas præsident, Sandro Rosell, og lidt af en bet for Real Madrids præsident, Florentino Pérez, der har været vant til at få de spillere, han ville have. Specielt i 00’ernes Galáctico-æra, hvor han hentede Luís Figo, Ronaldo, Zinedine Zidane og David Beckham. »Ved de seneste 15 kåringer af verdens bedste spiller har Barcelona vundet 10 gange. Kom til Barcelona, og bliv den bedste i verden,« siger Barca-agenten André Curry kækt efter catalanernes triumf. I alt betaler FC Barcelona, ifølge klubbens vicepræsident, Josep Maria Bartomeu, 57 millioner euro (425 millioner kr.) for at få Neymar til Barcelona, hvilket gør Neymar til historiens ottendedyreste fodboldspiller. Det kommer også frem, at Barcelona betalte 10 millioner euro allerede i 2011 for at kunne sikre sig en forkøbsret på Neymar senest ved hans kontraktudløb i 2014. Angiveligt kunne en af parterne pålægges en bøde, hvis aftalen blev brudt. Detaljerne i handelen må være et komplekst regnestykke, fordi Neymars kontraktlige forhold i Santos var komplekse med mange parter involveret. Santos ejede 55 procent af de økonomiske rettigheder, mens de to investeringsgrupper, DIS og TEISA, havde henholdsvis 40 og 5 procent. Kemien alle dage har været bedre med Barcelona end med Real Madrid, som er blevet opfattet som arrogante på direktionsgangene i Santos FC. Real Madrid hævder, at det vil have kostet klubben 150 millioner euro, altså 1,1 milliarder kroner, at få Neymar til Madrid. »Vi var også tæt på at lave en aftale med Neymar for tre år siden, men Santos gav os ikke lov dengang,« siger Florentino Pérez. Neymar er en særdeles glad ung mand, efter at nyheden om hans fremtid er kommet ud og er blevet absorberet af medierne verden over. »Den lykkeligste dag i mit liv,« erklærer han dagen efter foran Santos’ stadion, Vila Belmiro.
Neymar – den brasilianske drøm
Bogen Neymar – den brasilianske drøm er skrevet af den danske journalist Peter Banke. Det er historien om en fattig dreng, der blev et af verdens største sportsbrands. En fortælling brolagt med slid, flid og af mennesker, der har hjulpet Neymar med at opfylde hans fodbolddrømme. Et unikt indblik i hvad der kræves for at blive en af verdens bedste fodboldspillere. I bogen er der en række eksklusive interviews med nogle af de mest markante personer i Neymars liv. Mød blandt andre talentspejderen, der opdagede Neymar på stranden. Præsten, der gav ham en profeti. Skoleinspektøren, der forærede ham et stipendium. Den personlige træner, der gjorde ham stærk. Præsidenten, der kæmpede for at beholde ham i Santos. Legenden Zico og mange flere …
Om Neymar 21 år – født 5. februar 1992 Højde: 1,75 meter Klub: FC Barcelona Rygnummer: 11 Statistik: Santos: 103 kampe, 54 mål Brasilien: 39 kampe, 24 mål
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.